Tyrkiet angriber pressefriheden - Danmarks regering er ligeglad

Tyrkiet, der indtager en sørgmunter 154

Henrik Ræder Clausen,

15/12/2014

Tyrkiet, der indtager en sørgmunter 154. plads hos Journalister Uden Grænser (lidt under Putins Rusland), har igen fængslet journalister for at fastholde sin position som "Verdens største fængsel for journalister".

Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) siger "det er ikke et kønt syn" (det er det sjældent, når folk fængsles mod deres vilje), men understreger at den slags overgreb mod pressen ikke udgør noget problem, der kan standse landets forhandlinger om EU-medlemsskab. Fra artiklen:

Ifølge Lidegaard skal EU's svar til Tyrkiet være, at man gerne vil fortsætte optagelsesforhandlingerne - men at man samtidig understreger, at Tyrkiet må gøre mere for at leve op til betingelserne.

Da det har været situationen gennem de seneste ti år, kan Tyrkiet fortsætte med at gøre som de vil i forhold til pressen, religiøse mindretal og andre, der gerne så mere frihed i det store land.