Tysk ekskansler får hård kritik for Putin-forsvar

Forhenværende kansler Gerhard Schröder får massiv kritik for at have sagt ting til forsvar for Ruslands politik overfor Ukraine

Henrik Ræder Clausen,

26/03/2014

Forhenværende kansler Gerhard Schröder får massiv kritik for at have sagt ting til forsvar for Ruslands politik overfor Ukraine. Blandt andet siger Schröder at Krims løsrivelse ikke er principielt forskellig fra den NATO-støttede løsrivelse af Kosovo fra Serbien, at Putins demokratiske legitimitet er i orden, og at EU selv har begået fejl i forbindelse med arbejdet med en associeringsaftale med Ukraine.

Schröder, der er direkte involveret i handel med Rusland, mistænkes således for at sætte fredelige handelsmæssige relationer højere end sikkerhedspolitiske konfrontationer. Derfor balladen.