Afgørelse: Antidepressiver kan have kostet 20-årig livet

En efterladt familie har efter flere års kamp endelig fået medhold i, at deres  søn sandsynligvis døde som følge af at tage lykkepiller

Ikke angivet Ikke angivet,

06/01/2014

En efterladt familie har efter flere års kamp endelig fået medhold i, at deres  søn sandsynligvis døde som følge af at tage lykkepiller. Afgørelsen kaldes  en »murbrækker« i opfattelsen af lykkepiller, siger en professor fra  Rigshospitalet til TV2 Nyhederne.

Sagen begyndte i oktober 2012, da den 20-årige Danilo Terrida gik på  Søfartsskolen i Frederikshavn.

14. oktober 2012 ringede Danilo Terrida til sin egen læge i Hellerup, fordi  han følte sig ked af det. Og efter en kun otte minutter lang samtale over  telefonen fik han en recept udskrevet på antidepressivet Sertralin.

Patient begik selvmord efter 11 dage på lykkepiller

Sundhedsstyrelsen anbefaler ellers, at læger tager mindst to samtaler med unge  under 25 år, inden de udskriver lykkepiller til dem. En typisk bivirkning  ved dem er nemlig, at de kan føre til selvmordsforsøg.