Anklage: Landets mest sindssyge mishandles og får hjerneskader

Patienter på det psykiatriske hospital Sikringen i Nykøbing Sjælland får antipsykotisk og beroligende medicin i doser, der langt overskrider de anb...

Ikke angivet Ikke angivet,

14/02/2013

Patienter på det psykiatriske hospital Sikringen i Nykøbing Sjælland får antipsykotisk og beroligende medicin i doser, der langt overskrider de anbefalede og forsvarlige grænser.
 
Det fremgår af et notat, som hospitalet har skrevet til Folketingets paragraf 71-tilsyn, der skal holde øje med, hvordan tvangstilbageholdte borgere behandles.
 
De høje doser øger risikoen for bivirkninger som for eksempel hjertestop, lammelser og problemer med vejrtrækningen.
 
»De røde lamper lyste, da jeg læste det her. Det er helt uacceptabelt. Vi tager disse oplysninger meget alvorligt. Psykiaterne skal behandle og hjælpe patienterne. De skal ikke bedøve dem«, siger Liselott Blixt (DF), der er formand for tilsynet.

Risiko for pludselig død
 Sikringen har plads til 30 patienter, der typisk lider af skizofreni og psykoser i meget svær grad. Patienterne er vurderet til at være farlige og har som regel inden opholdet på Sikringen været indlagt på andre psykiatriske hospitaler, hvor den medicinske behandling ikke har været tilstrækkelig til at dæmpe deres hallucinationer og vrangforestillinger.
 
 Det er velkendt, at patienter, der får hjernemedicin i højere doser end anbefalet, har en højere risiko for pludselig at få hjertestop.