Adel Saidane lignede den 26-årige søn og bror, familien kendte, da han i midten af maj sidste år blev indlagt på Psykiatrisk Center Amager.
Godt en måned senere kunne familie og venner knap genkende ham.
Han var blevet blå i hovedet, gik med slæbende skridt, var rastløs, rystede og havde svært ved at stoppe en bevægelse, når han satte den i gang. Han var »udtalt bivirkningspræget« og skulle »stort set hjælpes med alt«, skrev en overlæge fra afdelingen i journalen. Overlægen stoppede med at ordinere et af de midler, der gav de voldsomme bivirkninger.
På gåture måtte familie og pårørende flankere ham på begge sider: »Han var næsten ikke i stand til at holde sig oprejst«, siger broren, Hafed Amin Saidane, »han gik rundt som en zombie«.
Bivirkningerne var så alvorlige, at lægerne på Adels dødsdag - en søndag formiddag i juni sidste år - besluttede at tilknytte en fast vagt til Adel, som skulle tilse ham en gang i timen. Man var bange for, at han ville falde omkuld. Det fremgår af Adel Saidanes journaler, som Politiken har fået indsigt i.
Var ikke på afdelingen
Da den faste vagt skulle tilknyttes Adel, kunne man ikke finde ham på afdelingen. Han blev fundet kort tid efter, liggende på skinnerne på Sundby Station. Ifølge politiets rapport sprang han i døden fra perronen, der ligger et kort stykke vej fra den psykiatriske afdeling.
»Han forandrede sig på få uger fra at være en ung, frisk, smilende, energisk 26-årig mand til en skal, der lige så godt kunne have været en 90-årig patient på et hospice«, siger Hafed Amin Saidane om forandringen i sin brors tilstand i løbet af indlæggelsen.
