Af Simon Espersen, 180Grader.dk
Danskernes skepsis overfor genmodificerede fødevarer er ubegrundet lyder det fra Dansk Industri. Pressen, politikere og interesseorganisationer bærer en stor del af ansvaret for at have næret frygten for genmodificerede organismer (GMO'er) i maden. Det mener chefkonsulent i DI, Tanja Buch-Weeke.
Ifølge en undersøgelse fra Eurobarometer omtalt i Maskinbladet den 28. april er danskerne nu de mest positive i EU overfor gen-modificeret medicin. 60 procent af de danske forbrugere mener, at genmodificerede planter til produktion af medicin skal fremmes. Hele 75 procent af danskerne mener, at GM-planter til brug af medicin er meget nyttige. Men vi frygter stadig GMO'er i maden.
Et flertal mener, således at GMO fødevarer er ”unaturlige”, og at de skaber utilpashed. Et eksempel på journalistisk utilpashed er en artikel fra sidste år i Ingenøren med overskriften GMO-svineriet er stoppet i Danmark, hvor man omtaler GMO'er som forurening.
180Grader har spurgt chefkonsulent i Dansk Industri Tanja Buch-Weeke om den generelle danske indstilling til GM-fødevarer giver mening:
"Nej, egentlig ikke. EFSA's [Den Europæiske Fødevaresikkerheds Autoritet] vurderinger står som garant for en sikkerhedsvurdering. Modstanden skyldes nok nærmere, at det er lykkedes for GMO-modstanderne at opbygge en frygt med argumenter som unaturlig og forurening," siger hun.
Er GMO-fødevarer ikke blot udtryk for videnskab på linje med forædling, brug af sprøjtemidler, og introduktion af nye dyrkningsmetoder generelt. Disse andre metoder kan jo også påvirke deres omverden i et eller andet omfang, men de tillades jo alligevel – da målet jo - ligesom med genmodificering – er en forbedring af varen eller sænkning af omkostningerne til gavn for forbrugerne?
"Enig."
Har pressen ikke som udgangspunkt skabt en dagsorden, hvor man accepterer påstanden om at det er sandsynligt, at der generelt er sundhedsfarer forbundet med GMO'er? Ifølge en rapport fra fødevareministeriet tror hver femte europæer således, at ens egne gener kan blive modificeret, hvis man spiser GM-fødevarer. Det vidner vel om at der mangler uvildig information om emnet?
"Pressen har en stor forpligtelse til at være objektiv og udøve public service, men kan nok ikke sige sig helt fri for at have en holdning."
GMO-modstandere har fået vind i sejlene med vedtagelsen af en ny betænkning i Europaparlamentet, der giver EU's medlemslande flere muligheder for at forbyde eller begrænse GM-afgrøder. Den nye betænkning er fremsat som et led i EU-beslutningsprocessen efter at Kommissionen i midten af sidste år fremsatte et forslag om at nationalisere godkendelsen af dyrkning af GMO.
Er argumentet om frygt for spredning af GMO-afgrøder acceptabelt for den generelle politiske afvisning af GMO-landbrug?
"Der er i Danmark vedtaget en sameksistens lov med videnskabeligt velfunderede afstandskrav til GMO marker og kompensation til naboer med konventionelle og økologiske marker – sameksistenslovens afstandskrav sikrer mod spredning af GMO-afgrøder – den politiske afvisning er nok mere politik," siger Tanja Buch-Weeke.
Og hvorfor skal decentralisering – jf den nye EU-betænkning - betyde en sejr for økologerne på bekostning af landmænd der ønsker at bruge GMO-teknologien?
"Formentlig fordi økologerne vil bruge Kommissionens forslag og den kommende forordning om nationalisering af godkendelserne til dyrkning af GMO afgrøder til at markedsføre økologien og derfor kræve et generelt forbud."
Flertallet af befolkningen mener dog ifølge undersøgelsen fra Eurobarometer samtidig også, at GM fødevarer hjælper folk i udviklingslandene. I Søndagsavisen kunne man i år læse hvordan, der er udbredt modstand mod halal-slagtninger men hvor vi samtidig stort set kun spiser halal-slagtede kyllinger; og dermed ikke er villige til at betale ekstra for ikke-halal. Tilsvarende kan man ifølge hjemmesiden "GMO FRIT VALG" læse, at praktisk taget alt konventionelt dansk kød, æg og mælk nu er baseret på GMO foder, og stort set alt dansk svinekød er GMO-baseret, hvad angår foderet.
(Se også artikel i BT).
Holdningen om at genmodificerede organismer kan bruges til at gøre syge raske, forbedre vilkårene for de fattige i ulandene og stiltiende accepteres som dyrefoder – mens man afviser at spise fødevarerne selv kan altså virke en smule paradoksal. Modstandere af GMO'er hævder, at det er mangel på information, der ikke gør danskerne mere skeptiske end de er. Men ved vi ikke mere om GMO end nogensinde? Og viser erfaringerne ikke at GMO-fødevarer overordnet set er ufarlige?
En af Danmarks største kritikere af miljø- og øko-bevægelsen i Danmark, forfatter og debattør Steen Steensen, havde følgende kommentar, da 180Grader spurgte ham om årsagen til at genmodificerede fødevarer stadig skaber frygt:
"Økologismen arbejder i tre planer: Løgnen, undertrykkelsen og udbytningen. I den rækkefølge. Løgnen om det forurenede miljø baner vejen for undertrykkelsen, dvs. regler og forbud og miljøkommissærer på nakken. Undertrykkelsen gør udbytningen mulig. Pengene ruller fra de producerende til de vegeterende. Treenigheden: levebrødsforskere, journalister og politikmagerne er en klump. Løgnen, undertrykkelsen og udbytningen trives også i den klump. Uden frygt kom miljøbevægelsen ingen vegne. Frygt må der til, skal bevægelsen gro. GMO-fødevarer bliver ikke produceret uden stor sikkerhed for sundheden. Intet laboratorium, ingen forskere og ingen landmænd kan overleve de enorme erstatningskrav, der i modsat fald kommer ind gennem dørsprækken."
Denne artikel er kommet i stand takket være penge fra 180Graders superbrugere, der har tegnet et abonnement til 39 kr. om måneden. Du kan blive superbruger ved at klikke her.
