Jeg er enig med dig et langt stykke, men er der ikke nogle ting som det er bedre at en stat tager sig af? Som f.eks politiarbejde? Her mener jeg ikke almindelig sikkerhedsarbejde, som G4S og andre selskaber varetager paa fortraeffelig vis, jeg mener saadan noget som opklaring af forbrydelser? Jeg mener at have laest at det foerste statslige politikorps i DK var paa 72 betjente, og blev primaert financieret af forsikringsselskaberne, der havde en direkte interesse i af tyve kom bag tremmer. Hvordan med domstole? Jeg ved at i USA er stillingen som sherif en folkevalgt position, men hvad med stillingen som dommer? Er det ikke ok med lidt statslig kontrol her?

"....Som f.eks politiarbejde?..."

Måske - måske ikke.

I dag drejer det meste af den slags sig om at hjælpe forbryderne til at komme ud igen i stedet for at hjælpe ofrene og disses familie samt ofrenes berettigede krav om, at det virkeligt skal kunne mærkes på gerningsmanden, at hun straffes for gerningen på en måde, så hun helst vil lade væøre at begå sådan en udåd igen. 

Både Elisabeth Wæver, Blekingegadebanden og politimordferen Palle Sørensen er ude igen efter meget kort tid i fængsel, og Peter Lundin er ved at søge om prøveløsladelse, selv om han har myrdet 4 mennesker. Det er ikke ideelt.

Det vil være bedre, at vi alle får ret til at bevæbne os. 

Domstole kan jo være juridsisk uddannede mæglere, som hver part betaler et beløb til for at få løst en tvist.

I det meste af verden ordnes den slags ved et ældsteråd, som træffer en afgørelse, som sagens parter bare har at følge, ellers udstødes de.

Erhvervsvirksomheder og vistnok også kommuner er storkunder hos dommere i en grad, så dommerne tjener to årslønninger mere ved halvdagsarbejde somn opmænd i stedet for en retslig behandling af tvisterne.

Københavns universitet (Danmarks ældste) blev grundlagt af kong Christian 1. i 1479.

De første vandinstallationer blev udført på kong Frederik 2. befaling i 1580.

Elektricitetsnettet er i høj grad en statslig opgave. Det ville være noget nært umuligt at opføre f.eks. højspændingsnet uden statens indblanding.

Militæret er en åbenlys statslig institution.

Statsmagten har i århundreder stået bag opførelsen af vejanlæg som, ligesom el-nettet, ikke vil kunne lade sig gøre uden statslig indblanding.

Lufthavne som godt kan lade sig opføre af privat vej, er "desværre" underlagt en statslig overbygning, som regulerer flyveruterne qua deres varetagelse af det danske luftrum.

Adskillige havne er anlagt på statens foranledning. F.eks. Esbjerg Havn.

Jernbanerne startede i det små som private baner - men den regionale og nationale jernbane var et rent statsligt projekt - eller kun muligt med statslig mellemkomst.

Et andet infrastrukturelt eksempel er postvæsenet, som også staten har grundlagt.

Flere af de eksempler du nævner, såsom banker, børnehaver, ambulancekorps, søredning mv. er jo heller ikke naturligt en statslig opgave eller interesse. Brandslukning har været væsentligt helt og aldeles lokalt. Ligesom skolerne, hospitalerne, socialhjælpen, bankerne og søredning.

At man senere har blandet sig skyldes i høj grad et folkeligt krav om ligebehandling. F.eks. er skolerne jo ikke et statsligt anliggende, men et kommunalt. Og har altid været det. Jovist, der er en folkeskolelov og der er undervisningspligt. Men staten render ikke rundt og bygger skoler eller nedlægger dem.

Men hvis du vil have en motorvej fra den ene ende af landet til den anden, kan den kun opføres ved statslig mellemkomst. Ekspropriationsmuligheden er det eneste som muliggør sådanne anlæg.

Herudover kan der være en mængde ting som påbegyndes privat, men som over tid bliver så væsentlig en del af tilværelsen, at det er strategisk afgørende, at staten har kontrol over det. Forsyningen af f.eks. elektricitet, veje og jernbaner, havneanlæg og lufthavne er områder som kun nødigt kan overlades til private at eje. Salget af kobber til TDC er efter min mening en national katastrofe som staten aldrig burde have sig indladt på.

Vrøvl.

Der er ikke noget af det, der er grundlagt af staten. Selv ikke universiteter.

Militæret blev grundlagt af private adelige og som private lejehære.

----

"....De første vandinstallationer blev udført på kong Frederik 2. befaling i 1580....."

Nej, folk har længe før Fr. II haft private brønde, også på godserne rundt i landet, og i nogle byer havde man private brøndlaug, som varetog indbyggernes vandbehov ved at beskytte den fælles brønd med pumpe midt på byens torv.

----

"....Forsyningen af f.eks. elektricitet, veje og jernbaner, havneanlæg og lufthavne er områder som kun nødigt kan overlades til private at eje....."

Vrøvl igen.

Alt er grundlagt af private. Herunder Københavns første elektricitetsselskab.

I de fleste civiliserede lande er det private selskaber, der opfører og driver ovennævnte.

Dine skriverier er mere socialistisk ønsketænkning end historiske sandheder.

Det er konstatering af historiske fakta. Hvem grundlagde det første universitet i Danmark? Kom så, vis mig den historiske sandhed, når jeg nu tager fejl.

Brønde? ja, de er ældre - men du skriver om vandværker! Ikke brønde. Nu erstatter du jo bare løgn med udenomssnak.

Private driver og opfører f.eks. havne - ja, men på hvis "befaling"? Nævn mig nogle "civiliserede" lande, hvor motorvejsnettet er opført uden statslig indblanding. Vis mig nogle civiliserede lande, hvor jernbanedrift, opførsel og grundlæggelse er privat, uden statslig mellemkomst. Vis mig civiliserede lande, hvor stærkstrømtransporten er grundlagt, opført og drevet af private uden statslig mellemkomst. Vis mig bare ét land, hvor et privat drevet militær er åbenlyst bedre, end et statsligt ditto (reelt et land, hvor der ikke er et voldsmonopol - og hvor det er at foretrække).

Du er jo et tågehorn, abel. Hvad du befinder dig i landet efter er mig en gåde. Du finder åbenlyst intet sympatisk i et eneste aspekt af det danske samfund. Skynd dig dog væk. Det får vi det alle bedre af - ikke mindst dig.

Du kan ikke læse.

Denne tråd handler om grundlæggelserne, ikke om, at staten i dag har overtaget og brandbeskattet den nævnte infrastruktur. Du har ret i, at Københavns Universitet blev grundlagt af staten, men inden da var der lokale akademier og videnskabelige selskaber til fremme af videnskab m. v. Godsejerne stod for meget af den slags.

C. F. Tietgen grundlagde bl. a. Kjøbenhavns Telefon Aktie Selskab, og han sammensluttede og grundlagde derved DFDS, som op til 1965 stod for en overordentlig stor del af både vare- og persontransport. DFDS havde passagerbåde i fast rutefart, bl. a. 4 passagerskibe fra København til og fra Ålborg og Århus hver aften. FDM oprettede og drev den første bilfærgerute Korsør-Nyborg i 1929. Danmarks Radio blev oprettet ved at staten kvalte den private Ryvang Radio og Politikens Radio, som begyndte udsendelser i 1925, året før DDR grundlagdes.

Du ejer heller ikke evnen til at skelne mellem samfundet og staten.

Samfundet er alt det, der ikke er staten, men hvor mennesker finder sammen om nogle aktiviteter. Det er erhvervsvirksomheder, sportsklubber, andelsvirksomhedrer som vandværker, vejbelysning, boliger, brugsforeninger, vejlaug, Hjemmeværnet og meget mere, som du ikke fatter en brik af.

Der er overordentlig meget godt ved det danske samfund. Der er bare ikke meget sympatisk over denne socialdemokratiske diktaturstat, staten har fået lov at udvikle sig til også under venstre-regeringer.

Det er hver borgers forbandede pligt at kritisere en stat, som i den grad er blevet ekstremistisk. Ingen anden stat i verden, bortset fra Cuba og Nordkorea, er så ekstremistiske, og intet andet lands offentligt ansatte leverer så lidt for så meget. Dine nederste udgydelser viser, at du slet ikke fatter, hvorfor 180Grader eksisterer.

Det er netop med stort møje og besvær oprettet fordi MSM er for ukritisk overfor statsmagten.

Jeg synes, kritik er god. Kritik bringer ny erkendelse, og måske ændringer til det bedre med sig.

Dit spytslikkeri for et falleret bureaukrati medfører kun endnu større ulykker for det danske folk.

men inden da var der lokale akademier og videnskabelige selskaber til fremme af videnskab

Jeg er ikke klar over, hvilke "lokale akademier" og selskaber du omtaler. Har nogen af disse haft nogensomhelst indflydelse på oprettelsen af Københavns universitet? Hvilke godsejere er det, som etablerer disse?

I virkeligheden blev den videnskabelige udvikling i høj grad fremelsket af kirken ifbm. klostre og katedralskoler. Men kirken var reelt en statslig funktion, som tjente sine penge på skatteinddragelse. Privat finansierede universiteter kommer først langt senere.

Hvad færgeruter angår, aner jeg ikke, hvorfor du bringer det op. Færger er ikke infrastrukturelt afgørende - det er havnene derimod. Hvem der er først med fænomenet "havn" ved jeg ikke. Landingspladser har været overalt og mindre fiskelejer har også været at finde mange steder. Men de har aldrig været "private", men er oprettet af lokalsamfundet. Når det kommer til egentlige havne - industrihavne, eksporthavne - har staten længe haft en afgørende rolle, netop fordi havnene skal spille sammen med den øvrige infrastruktur, såsom astfalterede veje og jernbaner. Jeg kender ikke umiddelbart til privat grundlagte havne, som er tilsluttet private veje og private jernbaner.

Men ligesom vognmænd anvender de af staten anlagte motorveje, kan færgeselskaber anvende de statsligt opførte havne - og jeg kan trække på det af staten anlagte højspændingsnet til at drive min fabrik.

Et andet eksempel (som du heller ikke berører) er postvæsenet. Hvilken privat har interesse i at starte et postvæsen? Hvad vil det ikke koste at fragte et brev fra Rønne til Lemvig, hvis der kun er det ene brev? Efter oprettelsen af det kongelige postvæsen, er der opstået et behov for transport af brevpost og pakker. Men noget sådan skal altså løbes i gang og staten - kongemagten - har haft et behov for at kunne nå de yderste kanter af riget, og har derfor oprettet postvæsenet. Nu, hundreder af år senere, er det interessant for andre firmaer at deltage i konkurrencen - godstransport er blevet til stykgodstransport og på den vis kan man i dag overlade meget af den slags fragt til private.

Men staten, landet, samfundet, kan kun i ringe grad tåle at overlade de grundlæggende strukturer til private, da det er afgørende for nationens overlevelse, at man har adgang til den slags faciliteter.

og intet andet lands offentligt ansatte leverer så lidt for så meget.

Nå, da. Hvordan det?

Der er overordentlig meget godt ved det danske samfund.

Kan du nævne tre ting?

Dine nederste udgydelser viser, at du slet ikke fatter, hvorfor 180Grader eksisterer.

Såh, hvorfor eksistere 180Grader?

Kritik bringer ny erkendelse, og måske ændringer til det bedre med sig.

Jo, hvis det er konstruktiv og sat i kontekst. At hælde diverse anklager i hovedet på folk bidrager aldrig med erkendelse - kun opposition. Og så må du ikke glemme selverkendelsen.

Jeg mener at der er masser af ting, som kan gøres anderledes og også bedre. Men staten er ikke blot en ondskabsfuld institution som er oprettet alene for at gøre livet surt for abel og så spise alle de små børn den kan finde.

Jeg er usikker på, hvad for et samfund du egentligt ønsker dig, kun at det ikke må indeholde stat. I den forbindelse kunne jeg tænke mig svar på de spørgsmål jeg stiller i mit forrige indlæg - de er direkte motiveret af påstande du fremsætter.

De første hospitaler blev oprettet af kirken. Om man vil kalde det privat eller statsligt er nok en smagssag.

Mht. f.eks. Rigshospitalet, så skal man huske på, hvordan hospitaler dengang blev drevet. Det var i høj grad en slags hospice og behandlinger var af åbenlyse årsager begrænsede. Kirurgien var stadig ret "grov" og medicin ligeså.

Der er langt op til de moderne faciliteter, med ballon-operationer, kikkert-indgreb, scanninger, transplantationer, stråling og bypassoperationer - operationer til hundredetusindvis af kroner. I det 18. og 19 århundrede havde man jo slet ikke de muligheder, hvorfor hospitalsdrift var en noget mere beskeden udgift end det er i dag.

Et interessant eksempel er på Hobrovej i Aalborg, hvor man kan se det gamle Aalborg Sygehus i forgrunden til det enorme Sygehus Syd (for ikke at tale om den psykriatiske tilbygning). Man kan jo bare prøve at tælle stuer.

Mht. de døende i rendestenene, så var de der skam også i 1757. De lå blot ikke i rendestenene, men derhjemme eller på fattiggården.