Dødsfald på den lukkede: Patient med kramper og opkast blev afvist via telefon

Sagen om et uventet dødsfald på en lukket psykiatrisk afdeling i København i  januar tager nu en opsigtsvækkende drejning, der får kritikken til at...

Ikke angivet Ikke angivet,

05/04/2013

Sagen om et uventet dødsfald på en lukket psykiatrisk afdeling i København i  januar tager nu en opsigtsvækkende drejning, der får kritikken til at hagle  ned over Region Hovedstaden. Patienten blev udsat for et alvorligt svigt,  lyder anklagen.

»Det er helt uhørt, hvad der er foregået«, siger Thorstein Theilgaard, der er  generalsekretær i foreningen Bedre Psykiatri.

Reaktionen kommer efter, at Region Hovedstaden har fremlagt nye oplysninger om  behandlingen af patienten.

Manden var indlagt på Psykiatrisk Center Københavns lukkede afdeling ved  Bispebjerg i januar. Han fik både antipsykotisk og beroligende medicin, til  trods for at Sundhedsstyrelsen ikke anbefaler denne kombination, da den øger  risikoen for pludselig død. Desuden havde patienten selv taget det stærkt  sløvende stof metadon, som kan være meget farligt.

 

Læge kom ikke over og tilså patienten
Aftenen inden manden døde, kastede han op og følte sig utilpas. Senere på  natten kastede han op igen og fik et krampeanfald. Derfor kontaktede  psykiateren fra den lukkede afdeling den neurolog, der havde vagt på  Bispebjerg Hospital, for at få en ekspertvurdering af, om patienten skulle  overflyttes til overvågning og behandling på det almindelige hospital.