Kontakt 180Grader.dk
23

Skrevet af _slettet_bruger_3485 458 dage siden - Direkte link

+3

Har du læst Thomas Szasz ? Han har også mange gode pointer om psykiatri.

 

https://secure.wikimedia.org/wikipedia/en/wiki/Thomas_Szasz

http://www.thefreemanonline.org/author/thomas-szasz/


Skrevet af Ulrik B. Petersen 458 dage siden - Direkte link

"200.000 danskere lider af depression..." Mon de har talt mig med? Jeg er s'gu' også deprimeret over politikernes og mine landsmænds dårskab. 


Skrevet af Shadowen (Michael Nielsen) 458 dage siden - Direkte link

Tro da fanden, en af grundene til folk bliver deprimeret er håbløshed, og magtesløshed, noget som staten gør alt for at tvinge ned over hovedet på folk..

 

Når staten fratager folk kontrollen over sit eget liv, vil man nøvendigvis skabe depression.

 

Men det er skræmmende hvor nemt det er at bruge psykotri til at fjerne dem med de forkerte holdninger.


Skrevet af Michael J 458 dage siden - Direkte link

Rigtig god og meget relevant artikel.

Vi skal også huske på at psykiatrien står for den overvejende del af alle nye førtidspensioner i dag.

 


Skrevet af Rinso 458 dage siden - Direkte link
Henrik Day Poulsen er bare så lækker på TV rigtig såen Cay Pride. Gad vide, om han også er omskåret fra virkeligheden, lissom de fleste hjernevridere, giftsælgere og folkefjender. " Heil Hitler gå med Hvide Kitler !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Skrevet af Anne-Marie Brogaard 458 dage siden - Direkte link

Synes klart det fremgår af artiklen at vi der er tale om en fødekæde inden for menneskelig lidelse. Så mange mennesker i beskæftigelse indefor psykiatrien, der altfor ofte skaber sine egne ofre!!


Skrevet af Toke Ernstsen 458 dage siden - Direkte link

I kontrast til illusionen om den frie borger, har liberale og konservative kræfter nu ladet staten opbygge et apparat, aldrig set mere storslået og omfattende end i dag, til kontrol og efterforskning af borgerne. Paradokset hedder liberalismens forsvar mod sit eget ideal: Det selvstændige, asociale menneske som sin egen lykkes smed, må naturligvis også mistænkes for at ville gå på hugst i de offentlige kasser. Egoismen og grådigheden har ingen grænser, for den er intet helligt, heller ikke offentlige kasser. Den gensidige mistillid mellem borger og stat er derfor blevet dagens uspiselig ret, faktisk mere og mere oplevet som uret, og den psykologisk nedbrydende effekt heraf er aldeles underkendt.

 

I velfærdsstatens godt 40-årige levetid, har borgernes forvænthed, som hos forkælede børn, været støt stigende, og i takt hermed er medansvaret for både vore egne og de andre blevet tryllet pist væk. Institutionerne har taget over, den enkeltes privatøkonomiske "rettigheder" er blevet centrum i fokus, og egoismen luftes: "Vi skal ikke betale for andre" og "jeg skal også ha', når andre får". Og så må vi endelig ikke glemme de "fremmede": Kriminelle nasserøve hele bundtet, som stjæler brødet ud af munden på dig og mig. Mangfoldigheden gøres til problemet, mens ensidigheden udpeges som løsningen på det. Toppen af dette antisociale velfærdsbjerg gemmer sig stadig i tågerne, men bare rolig, det skal nok klare op og vi får syn for sagn. Utroligt men sandt: Velfærdsstaten tager sig ikke kun af vore børn og gamle, men plejer også egoismen og grådigheden! Så fint det er. Men i tyrkertroen på, at velfærdsstaten og dens velsignelser var en uendeligt stigende kurve med kurs direkte mod stjernerne, udvikler sortsynet sig derfor eksplosivt, når den samfundsøkonomiske regning på hele herligheden præsenteres. Det sker både på børserne og i det enkelte menneske. Og efterhånden som først den ene og så den anden økonom råber højere og højere, paniklovgives der mere og mere, og det sender dønning efter dønning ud i samfundet. Den faste grund bliver ubehageligt levende under os. Just som vi er lige ved at genvinde balancen, kommer næste drøn. Pludselig forstår vi også, at vi ikke længere er ordentlige mennesker, hvis vi ikke er materielt produktive, vi er tværimod blevet en belastning, en uoverskuelig omkostning for en kriseramt illusion om velfærd, og det mismodige selvværd knirker i de små hjem.

 

Uddannelsessystemet tvinges nu med stor kraft til at suge børn og unge gennem skole og uddannelse i så fed en strøm, at det antager karakter af masseproduktion. Uddannelse er sprængt i: Ud hurtigst muligt uden dannelse. Intellektuel speed og åndelig udsultning. Følg ordrerne eller mist din SU og anseelse som klasse A borger. De fede jobs venter kun på turboladede robotter, formstøbte til erhvervslivets knastørre og udpinende rammer. Konkurrence er godt, ja så godt, at hvor der er én vinder, er der flere tabere. Konkurrence på jobbet er ekstra godt, vi bliver skarpe i mælet, klare i blikket og lærer at undertrykke samvittigheden, mens vi med usund høj puls skærer os vej mod stjernetinderne i business. Bundlinjen er en streng herre, her er kun plads til kynisk indædt energi. Vi sælger ikke kun vores arbejdskraft, vi sætter vores sjæl ind i en dårlig byttehandel: Bedre, skrappere og hurtigere bliver vi, hu hej, det går, men Fanden selv styrer den vogn. En del bukker under på et tidspunkt, men er det ikke bare deres egen skyld? Survival of the fittest i en ny betydning - the business way. Konkurrencesamfundet længe leve. Hip hip......

 

Så at man undrer sig over stigende psykiske problemer i samfundet, kan undre. Næsten alt, der kunne gå galt i forhold til det menneskelige aspekt, er jo gået galt. Men heldigvis er vi så rige som aldrig før.


Skrevet af Henning Rolapp 458 dage siden - Direkte link

Der er sku for mange ord, og for lidt indhold Toke.

Prøv at gøre det omvendte, så giver det måske bedre mening.

Men dit indlæg er måske bare et substitut for at åbne dit vindue og få luftet ud.

 

 


Skrevet af rene51 458 dage siden - Direkte link

Bravo Elsebeth  -   En overset faktor i debatten af den største vigtighed.

 

Du skal være logget ind for at kommentere artikler. Du kan logge ind her!

Flere artikler fra Videnskab

12
8
14
48
12
16
16
4
6
29
10
18
10
24
13
13
24
10
7
7