Flere af de læger, der 26. november var indkaldt til at fortælle sundhedsudvalget i Folketinget om bivirkninger ved den omdiskuterede HPV-vaccine, var samtidig på lønningslisten hos producenterne af vaccinen, skriver Fyens Stiftstidende.
Vaccinen gives til piger mod den kræftfremkaldende HPV-virus, men har fra flere sider været kritiseret for at være skyld i mange bivirkninger og skader.
Tre ud seks eksperter, der var udpeget af Sundhedsstyrelsen for sundhedsministeren, har direkte eller indirekte tilknytning til producenter af vaccinen. Og det er et problem, lyder kritikken.
Den private forening Vaccinationsforum forstår ikke, hvorfor Sundhedsstyrelsen ikke har valgt eksperter uden tilknytning til vaccinen.