Stadig flere fysiske tilstande opfattes som behandlingskrævende sygdomme blandt patienter og læger. Ofte er der dog blot tale om stærkt markedsførte såkaldte modediagnoser.
Har en kvinde ikke lyst til sex, må der var noget galt med hende, så hun bør behandles. Og har en skoledreng svært ved at sidde stille i timerne, falder mistanken hurtigt på ADHD. Også han skal medicineres.
Masser af mindre alvorlige diagnoser er blevet hvermandseje i det moderne samfund, og hvor lægerne førhen primært har diskuteret, hvilken medicin der var den rette at behandle patienterne med, er et nyt punkt dukket op på behandlernes dagsorden. Nemlig om de overhovedet skal behandle patienter med en særlig type diagnoser. En række lidelser er nemlig efterhånden blevet "modediagnoser", selv om der er tale om almindelige tilstande som appelsinhud, kvindens overgangsalder og mænds skaldethed, fortæller Søren Brostrøm, enhedschef i Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen.
»Modediagnoser dækker også over det, man tidligere kaldte for risikofaktorer, men som nu er ved at blive selvstændige sygdomme. Det gælder for eksempel let forhøjet kolesteroltal og lidt for højt blodtryk og nedsat knogletæthed,« siger Søren Brostrøm, der også peger på syndromer som ADHD, uro i benene, nattetisseri og kvinders manglende sexlyst som nogle af de nye modediagnoser.
