BookmarkletTilføj til    |
Er frihedens etiske grundlag biologisk?
 | ||
Udgivet for 233 dage siden i Videnskab
Tilføjet 05/10 17:50 til Boblere af Simon Espersen
- Ja, lyder svaret fra flere ateistiske borgerlige, der også hævder at det er naturligt og moralsk forsvarligt at være egoist.
Af Simon Espersen, 180Grader.dk
”[Laissez-faire kapitalisme], hvor folk får lov til at være mest muligt sig selv fører til det bedst mulige samfund med mindst mulig friktion og mest mulig værdiskabelse og kreativitet”.
Det skrev den norske liberalist og stifter af The Free State Initiative, Onar Åm, i begyndelsen af september i et længere blogindlæg under overskriften Hvad er egoisme?
Friheden giver individet de bedst mulige vilkår for at realisere sit potentiale, lyder det. Derfor må virkelige egoister findes blandt de liberale og borgerlige og ikke på venstrefløjen, hvor magtbaserede systemer og påtvungne fællesskaber tværtimod står over individet, og dermed også undertrykker menneskets ego.
Ifølge Åm er den centrale konfliktlinje i politik mellem ”kollektivister” og ”altruister” på den ene side – og så "rationelle egoister" på den anden.
Økonomisk og politisk tvang er naturstridig
Egoisme er som bekendt mange ting, og som Åm selv nævner det, er det et skældsord for de fleste. Åms afsæt for at tale om godartet og rationel egoisme er imidlertid biologisk. Vi kan ikke undslippe egoismen, så længe vi er i live forklarer Åm:
”Levende væsener [...] er grundlæggende ustabile, flygtige processer, og den eneste måde de formår at holde sig stabile over tid er ved at skabe deres egen identitet, [d.v.s.] aktivt arbejde for at opretholde sig selv. Med andre ord levende væseners ego er defineret ved, at det må være egoistisk, d.v.s. handle i sin egen interesse for at opretholde sin identitet. Egoisme og liv er en og samme sag. ” […] ”[E]goisme er livets filosofi. Alle levende væsner er per definition egoistiske. Det at være levende er at være egoistisk, og det at være egoistisk er at leve. ”
At være egoistisk handler ifølge Åm derfor om at ”opretholde sin identitet, d.v.s. at handle i overensstemmelse med ens grundlæggende natur”.
Åm påstår nu, at fordi mennesket er et socialt og rationelt væsen, så er økonomisk og politisk tvang grundlæggende naturstridig. Det frivillige samarbejde er det naturlige: Vore kroppe er relativt svage. Vores hjerner er tilgengæld planetens mest udviklede. Vi bruger derfor hjernen og ikke instinkterne til overlevelse. Derfor må samfund, der er indrettet på menneskelige vilkår også basere sig på argumenter og ikke magtanvendelse, sådan at forudsætningerne for samarbejde optimeres.
”Når vi kombinerer vores sociale natur med vores rationelle natur er resultatet en helt bestemt måde at leve blandt andre mennesker: via argumentation. Socialhed + rationalitet = argumentation. ” skriver Åm: ”For mennesket er det naturlige at være social, d.v.s. at leve fredeligt sammen, og det betyder at den naturlige måde at forholde os til andre mennesker rationelt på, er via overbevisning ved brug af argumenter”, lyder det.
Velfærdsstaten bygger på ”asocial adfærd pakket ind i pæne ord”
Omfattet af anerkendelsen af argumentation som basis for sameksistens er ifølge debattøren derfor også, at den anden part i en meningsudveksling har mulighed for at sige: ”nej, jeg lader mig ikke overbevise af dette argument” og at man derfor får lov til at leve i fredelig uenighed med andre.
”Begrundet tvang” er derfor også tvang, lyder det. Det er ikke en form for argumentation. I modsætning til det frie samfund bygger velfærdsstaten ifølge Åm på en form for ”begrundet tvang”, som han kalder ”asocial adfærd pakket ind i pæne ord”. Det frie samfund [ Laissez-faire kapitalisme] bygger omvendt netop på argumentation.
Onar Åms tanker om at grundlaget for de individuelle frihedsrettigheder baserer sig på nødvendigheden af at kunne argumentere og udveksle ideer, viden m.v. - og dermed også at kunne købe og sælge i frihed - findes i øvrigt også hos sociologen Hans Hermann-Hoppe og dennes ”argumentations etik”
Nørmark: Venstrefløjens egoisme er også biologisk funderet
Antropologen Dennis Nørmark tager også et biologisk afsæt i forklaringen af politisk adfærd. Han ser imidlertid også egoisme på venstrefløjen.
I artiklen ”Out of Africa – den liberale mands naturhistorie” fra september sidste år fastslog Nørmark, at mennesket først og fremmest er et produkt af sin evolutionshistorie. Biologisk set er vi alle egoister. Den biologiske egoisme følger derfor også med ind i den politiske verden. Her er det ifølge Nørmark især kvinderne, der ser en egoistisk interesse i velfærdsstaten, mens mændene ser en egoistisk interesse i et friere samfund:
”Velfærds- og forsørgersamfundet er alt, hvad en stenalderkvinde kan ønske sig. Hun vil uden at blinke kunne finde vej til den største og mest bugnende offentlige kasse og stikke hendes moderlige sugerør ned i den for senere at gylpe indholdet op hjemme i reden. Selvrespekt, værdighed og ære betyder intet i den sammenhæng. Familien er alt. Han derimod, er afhængig af respekt, han skal vise uafhængighed og styrke i det hårde konkurrenceprægede miljø og han kan derfor ikke tage af kassen uden at stille sig selv spørgsmålet, om han virker svag i andres øjne, om han kan betale tilbage igen og om han gør sig sårbar overfor andres magt og krav ved at vise sin afhængighed. For manden betyder det noget at være noget i andres øjne. Idealer og selvstændighed vidner om selvdisciplin, impulskontrol og styrke. Store politiske ideer bliver derfor også til i den maskuline verden. Mænd bygger samfund op, for at skabe magtpositioner og vise deres ideers gangbarhed. Mænd har principper og tilsidesætter sig selv for større idealer for at vise deres overskud. ”, skriver Nørmark.
Egoisme som snylteri
Nørmark argumenterer altså indirekte for at velfærdsstaten er en slags uetisk fristelse, mens det frie samfund i højere grad bygger på principper og idealer. Ligesom hos Åm finder man også i Nørmarks kønspolitiske indlæg sondringen mellem altruisme og egoisme, eksempelvis hvor forfatteren viser, at der bag altruismen – her betegnet ”den grænseløse kærlighed” - gemmer sig en ganske beregnende form for egennytte og egoisme:
"[Kvinden dyrker] den stat, der garanterer hende og hendes afkom, mad i munden og tøj på kroppen, stort set lige meget hvilken indsats hun lægger for dagen. Lige meget hvem hun er. Derfor stemmer hun på partier, der forlanger uendeligt lidt af hende, men uendeligt meget af de stræbsomme mænd, som er fanget af deres ambitiøse behov for at nå højere og længere end alle deres konkurrenter og som skaber værdier i denne kamp. Og kvinderne snylter således gladelig på frugten af andres arbejde, så længe det betyder, at frugten af deres eget skød bliver mætte og tilfredse. Kvinder bliver socialdemokrater og SF’ere fordi de ikke i samme grad ejer respekten for dem selv og fordi de mangler interessen for, hvordan de tager sig ud i andres øjne, i hvert fald i andre forhold end udseende og deres uangribelige moderlige moral. Derfor reklamerer de med sympati, omsorg og grænseløs kærlighed og vælger partier, der brillerer med den samme form for generøse og empatiske overbud. Her føler de sig hjemme. Det er jo aldrig dem selv, der skal betale regningen – alligevel."
Ayn Rand: Menneskets biologiske særtræk nødvendiggør etik og filosofi
En markant kvinde, der også begrundede friheden med et biologisk udgangspunkt var Ayn Rand (1905-1982) som på følgende måde forklarede sammenhængen mellem biologi og egeninteresse - og så behovet for et etisk og rationelt udgangspunkt:
"For at kunne leve må mennesket handle; for at handle må han træffe valg; for at kunne træffe valg må han have et sæt af værdier. Og for at definere sine værdier må han vide hvad han er, og hvor han er. Som konsekvens af dette må han kende sin egen natur (herunder hvordan han opnår viden) og beskaffenheden af det univers, han handler i; hvilket atter vil sige: han har brug for metafysik, epistemologi, etik, og dermed: filosofi. Han kan ikke undslippe dette behov. Hans eneste alternativ er, om den filosofi som skal vejlede ham vælges af hans egen bevidsthed eller om den blot vælges tilfældigt."
Denne artikel er kommet i stand takket være penge fra 180Graders superbrugere, der har tegnet et abonnement til 39 kr. om måneden. Du kan blive superbruger ved at klikke her.
Man kan læse mere om Rands syn på rationel egoisme her: http://aynrandlexicon.com/lexicon/selfishness.html
49 Kommentarer
Skrevet af Jeg mener også der er foregået noget af et spring fra evolutionen direkte til politik. Derfor linket nedenfor.
Det er også værd at påpege at "gener er selfiske" er en ide der er modificeret enormt meget over de senere år. Der er en balance mellem at slås, samarbejde, straffe og belønne som er enormt interessant. (Tit-for-tat synes at være fundet af evoluitionen, før game teoretikere fandt ud af det.)
Den ide med at nogle individer har større interesse i fred og samarbejde end andre kan jeg dog godt genkende. Om det så kun er kvinder mod mænd er nok oversimplificeret.
"Der er en balance mellem at slås, samarbejde, straffe og belønne som er enormt interessant. (Tit-for-tat synes at være fundet af evoluitionen, før game teoretikere fandt ud af det.)"
Dawkins har jo bl.a. påpeget at der for sociale arter (som mennesket) er basale spil-teoretiske resultater, der gør at det at vores gener er "selviske" gør at vi naturligt udvikler altruiske moralske værdier. - som du siger, netop at tit-for-tat er en optimal strategi til "iterated prisoners dilemma".
Så det burde ikke komme bag på nogen at moralbegreber som "den gyldne regel" er et naturligt of forudsigeligt resultat af evolutionsteoretiske principper.
Det er derfor heller overraskende at selvom religioner ofte hævder at være kilden til ægte objektiv moral og selvfølgelig også hævder at alle andre religioner tager fejl, så er netop "den gyldne regel" noget man finder i praktisk taget alle religioner i en form eller en anden.
Og når kristne nu om dage ikke mener at det er god moral at slå folk, der arbejder i weekenden ihjel (som det åbenbart var i jernalderens mellemøsten), så er det jo fordi de ikke evaluerer hvad god moral er ud fra en bog, men ud fra kriterier, der er tilgængelige for alle - religøs eller ej.
Du har nogenlunde ret, men det er altså ikke sandt at det var Richard Dawkins, der påpegede dette. Det var bl.a. folk som Robert Axelrod (og nogenlunde samtidig men fra en anden vinkel: Michael Taylor). Det var Robert Axelrod der gjorde princippet om naturligt udviklet samarbejde via "itenerated prisoners' dilemmas" kendt og som stod bag en række forsøg og modeller (sammen med mange andre). Richard Dawkins havde faktisk i starten ikke helt forstået konklusionen - i 1989-versionen af "The Selfish Gene" har han tilføjet et kapitel om Robert Axelrods forsøg, men Dawkins tager i dette kapitel helt fejl i hvad resultatet var (Dawkins påstår at det kræver menneskelig bevidsthed at udvikle samarbejde, men Axelrods forsøg viser netop at det kan fremkomme ganske "naturligt" i selv enormt simple organismer). Det skal dog siges, at han senere har forstået og forholdt sig til det - og det er måske via det af hans senere værker, hvor han gør det, at du fik ideen om at det var Richard Dawkins der stod bag idéen :)
Anyway. Artiklen her bygger desværre på en omdefinering af begrebet "egoisme", så det dækker over meget mere (ja nærmest alt. Og "liv er egoisme" er jo den totale udvanding af begreberne). Det er noget sludder at påstå at alle levende organismer opfører sig egoistisk hele tiden (og at inddrage forfatteren Ayn Rand, der ikke har nogen som helst videnskabelig baggrund, i en artikel der skulle handle om biologi giver tab af troværdighed) - der er masser af eksempler på altruistisk adfærd, og det er ganske naturligt. Naturen er fuld af altruisme - dyr og mennesker hjælper konstant hinanden (med omkostninger for dem selv). Og heldigvis for det da!
Hvis pointen er at der ikke altid er nogen entydig modsætning mellem altruisme og egoisme, så er jeg dog ganske enig. Det der virker altruistisk på kort sigt kan være "egoistisk" i en noget bredere forstand på lang sigt (at hjælpe andre kan være med til at sørge for at samfundet ikke bryder sammen hvilket i sidste ende hjælper os alle)
Dette er fullstendig feil. Se mitt svar rett nedenfor der jeg forklarer at altruisme ikke eksisterer i naturen og at det er individet og ikke genet som er seleksjonsenheten.
altruisme eksisterer, men som du måske kan læse på mine indlæg, så er altruisme jo blot selvisk venlighed med en stærk egeninteresse..
Dit nedenstående indlæg giver ingen kritik af genet som selektionsenheden, kun påstanden om at du ikke accepterer det?
Det er fenomenet altruisme som er basis for påstanden om at genet er seleksjonsenheten og ikke individet. Seleksjonsenheten er per definisjon den som tjener på en handling. Altruisme er definert som selv-ofring, altså tap. Logikken bak at genet er seleksjonet hviler altså på at genet tjener på altruisme-genet mens individet taper på det. Som du selv har påpekt er"altruisme"-genet svært egoistisk (individet tjener på det statistisk sett) og følgelig er det per definisjon ikke altruistisk. Det er feil å kalle det altruisme fordi det er i individets egeninteresse.
Man kan ligeså godt påstå at mennesket har et velfærdsstatsgen
som et socialt , familie og stammevæsen.
Mennesket har taget hånd om familien hjulpet de svagere i familien og stammen gennem millioner af år.
Så genetisk er vi alle socialdemokrater.
Vel, du har faktisk delvis rett. Familie er definitivt i våre gener, men er alle sammen brødre og søstre i en nasjon? Nei, de er jo ikke det. Sosialdemokratiet har altså tatt utgangspunkt i noe naturlig (kjærlighet mellom familiemedlemmer) og utvidet det til noe svært kunstig (en etterligning av familien mellom totalt fremmede). Det er ingenting naturlig med dette for mekanismen som fungerer for en familie (kjærlighet) er fullstendig fraværende i en stor nasjon. Liberalismen derimot er bygget på en eneste ting: respekt for den fremmede. Det vil si, man trenger ikke å hjelpe han, man trenger ikke å være høflig, men man må han få lov å være i fred (dvs. ikke bruke vold og tvang mot han). Siden sosialitet (fredelighet mot artsfrender) ligger i vår natur krever liberalismen ingenting spesielt av enkeltindividet. Derfor fungerer den så bra. Liberalismen er en naturlig utvidelse av menneskeheten. Den skalerer bra. Velferdsstaten fungerer når man har 5 personer i en familie, men kollapser når man har 5 millioner.
Jeg kjenner svært godt til arbeidet til Dawkins og Harris og jeg representerer en motpart til deres fortolkning. For eksempel aksepterer jeg ikke det selviske gen, som Dawkins snakker så varmt om. Jeg aksepterer ikke at det er genet som er seleksjonsenheten i evolusjon og at det egentlig er genet som tjener på handlingene. Ekte altruisme (dvs. genuin selv-ofring) finnes ikke i naturen og det er fullstendig absurd at noe slikt skal kunne eksistere.
Den korrekte måten å forstå "altruisme" på i naturen er gener som statistisk sett er i individets egeninteresse. Det vil si at i de fleste tilfeller tjener individet på genet, mens i noen få tilfeller taper han. En bie, for eksempel, som er utstyrt med et "selvmordsgen" vil i 95% av tilfellene ikke stikke noen og "ofre" livet sitt for noen andre. Derimot tjener den individuelle bie på at andre bier har dette genet. Det vil si at i de fleste tilfeller bidrar dette genet til at bien selv overlever, mens han av og til trekker det korteste strået og selv må avgå med døden. Dette er et gen som bien tjener på i gjennomsnitt. (En forutsetning for at slike "altruistiske" gener skal overleve er at det ikke er mulig for andre å snylte på denne atferden. Dette er hva Dawkins refererer til som en "evolutionary stable strategy." Alle soldatbier er i slekt med hverandre (de er søsken) og derfor er de sikre på at alle andre bier i gruppen deler samme gen og at ingen derfor utnytter denne atferden parasittisk.)
La meg gi et eksempel på et annet gen som har identisk struktur som bienes "selvmordsgen" men som absolutt alle umiddelbart gjenkjenner som et egoistisk, og ikke et altruistisk gen: flokk-atferd. Mange dyr er sosiale og utstyrt med et enkelt genetisk trekk: "la dine artsfrender leve i fred, men hold deg i nærheten av dem." Dette kalles flokk-atferd, dvs. mange artsfrender som lever fredelig sammen. Dette er definisjonen på sosialitet (alle sosial dyr har dette til felles) og dette er et "altruistisk" gen. Flokk-genet har overlevd fordi det gir kollektiv beskyttelse. En flokk kan "oversvømme" fiender slik at de fleste i flokken overlever et angrep. I 95% av tilfellene er det gunstig for feks. en gnu å ha flokk-genet fordi dette bidrar til at han overlever et løveangrep. Men av og til er en gnu uheldig og løven klarer å fange akkurat han. Siden løver ikke kan drepe eller spise mange gnuer på en gang er resultatet at gnuen døde slik at de andre fikk overleve.
Ut fra logikken til Dawkins er dette da et altruistisk gen, men dette er absurd! Gnuen tjener jo gjennomsnittlig på å ha flokk-genet og har bare uflaks at han av og til dør som følge av dette genet. Åpenbart er dette altså i individets egeninteresse, og ikke et eksempel på altruisme. Alle "altruistiske" gener i naturen følger denne oppskriften. Altruisme finnes ikke i naturen. Kun egoisme.
Jeg aksepterer ikke at det er genet som er seleksjonsenheten i evolusjon og at det egentlig er genet som tjener på handlingene.Men det er jo i særdeleshed et videnskabeligt spørgsmål og et præmis du ikke bare kan vælge at acceptere/ikke-accepterer uafhængigt af den videnskabelige situation. I øvrigt er bier et meget dårligt eksempel ang. det her emne, for bier er netop ikke den type population, som Dawkins pointerer at iterated prisoners dilemma har betydning for. Bier er "sociale insekter" og en hel anden type population end aber på savannen. Så det giver ikke mening at argumenterer imod Dawkins pointe med en art, som slet ikke er omfattet han hans pointe.
Jeg besvarte egentlig mer generelt på påstanden om at det er genet som er seleksjonsenheten, det vil si påstanden om at genet tjener på noe som ikke individene tjener på. Dette er feil som jeg her har påvist. Altruisme eksisterer ikke i naturen. En av de mest forferdelige navnene i evolusjon er "reciprocal altruism," altså gjensidig selv-ofring. Med andre ord, uttrykket betyr at begge to ofrer seg for hverandre. Men dette er jo helt feil og en åpenbar selvmotsigelse! Dette er jo gjensidig EGOISME, for begge tjener jo på handlingen. Dette er handel og er basis for kapitalismen. Å kalle dette for altruisme er helt horribelt.
Et par ting at sige om det her:
1) Om det er gener eller individer, der er selektionsenheden er i virkeligheden en falsk dikotomi. Evolution er ikke udelukkende et biologisk fænomen, det er en generel observation om om systemer med arvelighed og mutation. Altså individers egenskaber arves og ændres, men det gør gener også. Der er mere end et niveau at se det på, og derfor er det meningsfuldt at snakke om selfiske gener eller selfiske individer. Eller samfund, endda.
2) Det at der findes et selvmordsgen hos bier er ikke et bevis på, at individer er selektionsenheden, og at disse alle er selfiske. Selvmordsgenet er også selfisk, i og med at den eksisterer fordi det hjælper de andre gener med at eksistere. Disse andre gener svarer igen med at tage selvmordsgenet med i næste generation.
Jeg kan ikke se din kritik af genet som selektionsenhed?
Genet overlever jo kun såfremt dets phenotypiske effekt får dets "værtsindivid" til at reproducere og efterfølgende sørge for afkommets reproduktion.
Et gen drager selv altruisktisk fordel af at specialisere sig i f.eks. levergener, nyregener, etc. og derefter indgå i en slags gruppe af gener som tilsammen udgør et individ.
Genet overlever jo kun såfremt dets phenotypiske effekt får dets "værtsindivid" til at reproducere og efterfølgende sørge for afkommets reproduktion.
Det passer jo ikke med dit argument. Du understøtter nærmest onarki's tekst, da du taler til individets overlevelse.
Det du prøver at sige er genet kan føre sig selv videre ved at påvirke individet til at gøre ting for andre individer med det samme gen. Det kan meget vel være, at det individ genet sidder i ikke overlever. Derved er genet selektionsenheden. Selvmord kunne fx være en god ide fordi andre folk med samme gener har flere resourcer at dele. Bøsser er også et interessant område. Her går tanken at visse fornemmelser for andres velfærd er godt for gruppen som helhed (der er meget at uddybe).
Det sjove er at bøsser ikke viderefører deres gener så hvordan skulle det overføres til videre generationer? Et svar er at genet gør mennesker mere promiskuøst, og en søster eller bror med samme gen kan derfor videreføre det.
Hele tesen bak "det selviske genet" er at det finnes atferd i naturen som tilsynelatende er altruistisk (feks. biers selvmordsgen, mødre som tar vare på sine barn etc.). Med andre ord, det er altruismen som er basisen for påstanden om at det er genet som er seleksjonsenheten. Hele Dawkins bok "The Selfish Gene" handler om dette ene faktum. Individuell altruisme = genet er seleksjonsenheten. Dersom ikke individuell altruisme finnes og alle individets handlinger er egoistiske er det individet som er seleksjonsenheten.
Selvmordsgenet er (i følge Dawkins) egoistisk for GENET men ikke for bien som tar selvmord. Dette er dog en feil måte å forstå effekten av genet. I 95% av tilfellene tjener bæreren av dette genet (altså individet) på å ha genet, mens kun i en liten andel av tilfellene taper han på det. NETTO tjener individet på å ha genet, ergo er det selvisk med hensyn på individet. Altruisme finnes ikke i naturen, kun egoisme.
Jo, de utelukker hverandre. Altruisme er anti-egoisme. Egoisme betyr å tjene på en handling, mens altruisme betyr å tape på en handling. Siden individet tjener på den såkalte "altruismen" er det feil å kalle det altruisme.
Hvis du definerer altruisme som anti-egoisme, så ja. Men en egoistisk handling behøver kan godt være den bedste handling for gruppen.
Dette er helt korrekt! Det at et individ tjener på sin handling betyr ikke at andre taper på den. Det kan godt være vinn-vinn. Det er et helt vanlig syn at livet er et nullsumspill, hvor en manns gevinst er en annen manns tap, men slik er det ikke.
Læsning om hvordan moral og etik kommer fra evolutionen, og ikke bare er kastet ned ovenfra. Det videnskabelige grundlag for hvorfor mennesker har moral, selvom de har forskellige religioner. Og iøvrigt et godt sted at starte hvis man skal diskutere religionens relevans, for religuløse folk har det jo med at snakke moral som om de ejer det.
Men vedrørende liberalisme, og om det er naturligt er der nok et stykke intellektuel vejarbejde fra hvor bogen efterlader os. Man kan naturligvis strikke et argument sammen, det er bare ikke bogens emne.
Skrevet af Hans-Hermann Hoppe er en helt.
Hvad har det med artiklen at gøre at de er ateister.??
Skrevet af Evolutionsbiologi er en videnskabelige teori som basere sig paa empiriske observationer af livets udvikling gennem fire milliarder aar.
Evolutionspsykologi er en spekulativ afart af evolutionsbiologien, som sjaeldent (aldrig?) lader sig fasificere. Det betyder ikke at evolutionspsykologien og alverdens logiske slutninger vedr den evolutionaere baggrund for menneskets intelligens, moral, kreativitet osv, noedvandigvis er forkert. Det betyder bare at det IKKE er (natur)videnskab.
Dette er en meget vigtigt adskillelse.
Det er jeg ikke helt enig i. Hvis du læser den bog jeg refererer til er der en masse eksperimenter, der ligeså godt kunne tænkes at have en andet udfald. Så at gå så langt at sige det aldrig kan falsificeres er over kanten. Jeg medgiver dog at man har et problem når det kommer til selvinflydende eksperimenter, fx i økonomi og psykologi, hvor agenters viden om teorier påvirker deres handlinger.
Jeg har ikke laest bogen.
Men jeg kan feks paastaa at menneskets interesse for musik blot er et biprodukt ved en selektion rettet mod intelligens helt generelt; naar man naar op paa vores intelligens niveau saa begynder der bare at udskille sig en kreativitet, som der ikke noedvendigvis er nogen fordel ved evolutionaert. Og en anden kan paastaa at der netop har foregaaet en selektion for musikalitet - maaske fordi musik er forbundet med oeget socialt sammenhold og dans. Hvordan skulle man saa kunne afgoere hvilke af disse to paastande der er den sande?
Det er jo ikke alt som der noedvendigvis er selekteret for.
Inden for evolutionbiologien opererer man med teorien om reciprok altruisme. Lord Nacho (og de følgende kommentarer) er inde på noget i den stil. Onar Åm skelner, som fremstillet i artiklen, mellem altrusime og egoisme. Det forekommer meget firkantet, at altruisme og egoisme skulle være modsatrettede egenskaber snarere end at være komplementære, men jeg må også indrømme, at jeg ikke er helt sikker på, at det rent faktisk er det, Åm mener.
Netop - Det er i min klare selviske interesse at min nære gruppe overlever, da det vil sandsynliggøre min egen overlevelse (læs = reproduktion).
Kunne det tænkes at det er noget vrøvl altsammen? Jeg tillader mig at citere en anden nordmand:
At kærlighed det er ej had,
og smørrebrød er ej mad.
Er hvad jeg for tiden ved,
om smørrebrød og kærlighed!
Johan Hermann Wessel
Capitalism has no moral virtue. Nor does socialism. Only individual people can have moral virtues. They are not philosophies, they are economic systems, and if you try to make them philosophies, then you create an ideology, or a religion. When you do that, you are then unable to rationally examine them for strengths or weaknesses, and your confirmation bias becomes extreme, and you can hear no criticism. And that is insane.
Sagt for et par dage siden på et andet forum, og jeg kan ikke være andet end enig.
Det citat repræsenterer vel ikke en modsætning til de holdninger, artiklen præsenterer. Har du læst den?
Jeg synes det er meget tydeligt:
Nørmark argumenterer altså indirekte for at velfærdsstaten er en slags uetisk fristelse, mens det frie samfund i højere grad bygger på principper og idealer.
Crispy:
Jeg er enig i, at kapitalismen er et rent økonomisk system, kredit vs. debit og ikke nogetsomhelst andet. Men hvis man mener, at socialismen ikke også er en ideologi udover bare at være et økonomisk system, så er man i min bog totalt galt afmarcheret. Kig bare på multikulturalismen, feminismen, lighedstanken etc. Lighedstanken kommer ud af en ren filosofisk betragtning om, at alle mennesker - på alle planer - er lige meget værd. Markedet derimod, ved bedre. Ideologisk utopi kontra menneskelig vurdering af værdi i en ureguleret universel virkelighed - en frisat virkelighed.
Socialism /ˈsoʊʃəlɪzəm/ is an economic system in which the means of production are either state owned or commonly owned and controlled cooperatively; or a political philosophy advocating such a system.[1] As a form of social organization, socialism is based on co-operative social relations and self-management; relatively equal power-relations and the reduction or elimination of hierarchy in the management of economic and political affairs.
Fra Wikipedia.
De ting du nævner er ikke udledt af socialisme som økonomisk system, det er ideologier folk har filosoferet sig frem til.
Skrevet af Det beskriver jo eksistensialismen ret godt også. Den er jo defineret ved at mennesker er subjektive og derved egoistiske. Mennesker kan ikke begå onde handlinger, men kun for dem subjektive gode handlinger i det øjeblik handling bliver begået.
For to måneder siden faldt jeg over nogle artikler af Hans-Hermann Hoppe - og ligesiden været fuldstændig opslugt af hans arbejder.
Jeg havde længe gået og følt mig frustreret over bl.a. Chicago Skolens positivistiske metodologi. Efterhånden bliver man klar over, at positivismen kan lede til arbitrære og direkte absurde konklusioner.
Til alle, der er interesserede i nye måder at argumtere for frihed, vil jeg klart anbefale at læse Hans-Hermann Hoppe.
Han er i øvrigt senior fellow på Mises Institute.
Skrevet af Jeg er bare en lille, kvindelig, nybegynder liberalist, som ikke kender de mennesker i citerer på andet end navn (ud over Ayn Rand), og jeg har vist tabt tråden i forbindelse med altruisme/egoisme diskussionen. Men bare lige for at få det på det rene; Jeg går altså i følge de her meget kloge mænd i mod min egen biologi ved ideologisk at være anarkokapitalist?
Er det bare mig der bliver lidt overfølsom hver gang nogen udtaler sig om kønsforskelle eller er det rent faktisk det der er deres pointe?
Skrevet af Jeg tvivler på at Nørmark mener, at kvinder i realiteten tjener deres eget bedste ved at overlade magten til staten. Det forklarer Åm, Rand og Hoppe under alle omstændigheder hvorfor de ikke bør gøre.
Jeg læser Nørmarks tekst som en generalisering over mange kvinders indfaldsvinkel til velfærdsstaten/politik - og finder det plausibelt at sådanne typer af vinkler og "intuitive vurderinger" spiller en rolle.
Jeg har selv primært hørt følelsesbaserede argumenter komme fra venstrefløjskvinder, hvor tale om "omsorg" og "næstekærlighed" på forunderligvis -helt uden moralske skrupler - forvandles til en stemme på socialistisk tvang, hvor frihedsberøvelse bliver den ultimative konsekvens hvis man ikke vil være en del af "omsorgsprojektet".
Se evt. http://www.180grader.dk/Politik/magtgale-socialistiske-kvinder
Nørmark maler med en bred pensel og beskriver her en mere eller mindre spontan måde at forholde sig på til politik - både for mænd og kvinder. Den form for umiddelbar stillingtagen vil så - alt-andet-lige føre kvinder mod venstre og mænd mod højre, siger Nørmark.
- Men vi behøver jo ikke forholde os spontant og intuitivt til politik. Vi kan jo rationelt undersøge hvad politik i virkeligheden handler om hvis vi vil, og dermed gøre op med vores "stenalderbaggrund" - jf. Nørmark. Og begrundelserne for frihed som man (m/k) finder dem hos Hoppe, Åm og Rand gælder naturligvis både for mænd og kvinder.
En anden aktuel artikel om emnet: http://lewrockwell.com/lazarowitz/lazarowitz29.1.html
Flere artikler fra Videnskab
Striden om trængsel i København bygger på gamle tal
Udgivet for 3 dage siden i Videnskab
Tilføjet 23/05 07:16 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: bt.dk
0 KommentarerUnge rygere dulmer nerverne med smøger
Udgivet for 3 dage siden i Videnskab
Tilføjet 23/05 05:47 til Boblere af Badger (Meles meles)
Kilde: politiken.dk
77 KommentarerPrivat rumraket tilbage på jorden efter kredsløb om jorden - stor sejr for det private initiativ
Udgivet for 3 dage siden i Videnskab
Tilføjet 22/05 18:39 til Boblere af ErikH
Kilde: edition.cnn.com
Ingen ikke-rygere dør af passiv rygning
Udgivet for 4 dage siden i Videnskab
Tilføjet 22/05 08:13 til Boblere af Frank Pedersen
Kilde: dary.dk
Bopæl afgør studentereksamen
Udgivet for 4 dage siden i Videnskab
Tilføjet 22/05 04:26 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
At løse et svært ingeniørproblem er som at spille på et instrument
Udgivet for 6 dage siden i Videnskab
Tilføjet 19/05 14:24 til Boblere af Ola Hansen
Kilde: ing.dk
Demokrati modarbejder menneskets værdier | Liberator
Udgivet for 8 dage siden i Videnskab
Tilføjet 17/05 14:15 til Boblere af Hans Jonas Hansen
Kilde: liberator.dk
INDVANDRINGENS PRIS I SVERIGE OG I DANMARK
Udgivet for 10 dage siden i Videnskab
Nå, for Sørensen, nu går Jorden under - igen!
Udgivet for 9 dage siden i Videnskab
Tilføjet 16/05 16:18 til Boblere af abel
Kilde: blogs.jp.dk
Its the sun stupid 3 - Journal af Geophysical Research
 | ||
Udgivet for 11 dage siden i Videnskab
Tilføjet 14/05 17:29 til Boblere af Hamlet4
Kilde: notrickszone.com
Nettoreproduktionstallet 1960-2011
 | ||
Udgivet for 12 dage siden i Videnskab
Tilføjet 14/05 11:41 til Boblere af Ivan Dybdal
Kilde: statistikbanken.dk
Kolossalt beskæftigelsespotentiale: 1½ millioner kronisk dobbeltsyge danskere!
 | ||
Udgivet for 12 dage siden i Videnskab
Tilføjet 14/05 08:13 til Boblere af abel
Kilde: dr.dk
Organisationstyranni og kollegial brødnig står i vejen for et tiltrængt kvalitetsdebat
Udgivet for 13 dage siden i Videnskab
Tilføjet 13/05 10:44 til Boblere af Christian Melgaard
De dumper dem sgu! | Damefrokosten
 | ||
Udgivet for 15 dage siden i Videnskab
Tilføjet 11/05 11:39 til Boblere af S. Hytteballe
Kilde: damefrokosten.com
Correlation doesn't imply causation!
 | ||
Udgivet for 15 dage siden i Videnskab
Tilføjet 11/05 00:01 til Boblere af trolle3000
Kilde: politiken.dk
Kræftens Bekæmpelse får tæsk igen: De øger forekomsten af kræft
 | ||
Udgivet for 15 dage siden i Videnskab
Tilføjet 10/05 16:37 til Boblere af Klaus K
Kilde: videnskab.dk
ABER ELSKER APPLE ELLER ELSKER ABER APPLE
Udgivet for 16 dage siden i Videnskab
Infektioner med visse vira, bakterier og parasitter er nogle af de største årsager til kræft på verdensplan.
Udgivet for 16 dage siden i Videnskab
Tilføjet 09/05 20:22 til Boblere af Frank Pedersen
Mænd og kvinder har forskellige drømmejob
 | ||
Udgivet for 17 dage siden i Videnskab
Tilføjet 09/05 04:14 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
Climatic effects of a solar minimum
 | ||
Udgivet for 18 dage siden i Videnskab
Tilføjet 07/05 15:59 til Boblere af Hamlet4
Kilde: eurekalert.org
|
Bill O'Reilly Caught on Tape Smearing Occupy as Terrorists Tilføjet 25/05 23:26 af NickRohde |
| Flere videoer | |
|
Om Simon Espersen Cand. scient. pol. ses[@]coin.dk Se Simon Espersens profil eller Følg Simon Espersen |
|
Liberal Alliance er blevet socialistisk 26/05 08:45 - 133 klik
Løgnens imperium misregerer landet 26/05 06:33 - 133 klik
Kommentar til Joachim B: Slutdato for forbud - og en note om økonomien 25/05 19:23 - 76 klik
Kommentar til Joachim B: Slutdato for forbud - og en note om økonomien 25/05 19:23 - 668 klik
Minister vil lægge skat på vennetjenester 25/05 10:23 - 643 klik
Danske ministre stiger 31% i løn 25/05 20:05 - 470 klik
Liberal Alliance er blevet socialistisk 26/05 08:45 - 432 klik
|
Tænk at livet koster livet! Tilføjet 23/05 22:39 af Thyra Frank |
|
HILSEN FRA KANTEN AF DEPRESSIONEN Tilføjet 23/05 17:04 af Niels Peder Ravn |
|
LA har (mere end) et imageproblem med udlændingepolitikken Tilføjet 18/05 15:09 af Torben Mark Pedersen |
|
Ældrebyrdens komme varsler et varigt farvel til folkepensionen Tilføjet 09/05 18:31 af Sasha Renate Bermann |
|
Socialismens besnærende konformitet Tilføjet 06/05 10:21 af Rasmus Brygger |
| Flere klummer | |
|
|
Bill O'Reilly Caught on Tape Smearing Occupy as Terrorists Tilføjet 25/05 23:26 af NickRohde |
| Flere videoer | |