Lægen Theodore Dalrymple beskriver med humor fedmepedimiens stadig større (undskyld) udbredelse og årsagerne til samme.
Han omtaler en rapport fra New England Journal of Medicine og går noget i rette med dens konklusioner. Blandt andet de mange tilbud fra Velfærdsstaten på at behandle problemet.
En konklusion i et lægetidsksrift lader formoder, anfører han, at ..." fedme-epedimien skyldes strukturelle forandringer i vort miljø, fremfor at man antager det begrænsede synspunkt at årsagen er dårlige beslutninger hos individerne."
Hvordan løses så det at borgerne tager dårlige beslutninger? Skab en ny 'industri' indenfor lægeverdenen og behandlingsbranchen, gennem de offentlige kasser!
Citat." Fedme var engang et problem for den rige, men nu, epedimologisk talt er det et problem for den fattige."....", “At benytte pengeincitamentet til at opmuntre til et sundere opførselsmønster i fattige samfund bliver hyldet som et ‘guldæg’ i den globale sundhed.”
I sin argumentation benytter han minsandten et Karl Marx citat positivt.
