Findes der en "forsker Robert"

Riget fattes penge

Lars Erik Hareskov,

26/07/2013

Riget fattes penge. Underskuddet på de offentlige finanser i 2012 var på 125 mia. Udenlandsgælden er på 650 mia. Der fyres i hjemmeplejen, i børnehave og vuggestuer og ansættes flere DJØF fere i administrationen.  Danmarks statistik har netop offentliggjort at udgiften til den offentlige forskning er steget med 51 procent siden 2005 så den i dag er på 19,1 mia. Det er mange penge. Og hvad får vi for de mange penge. Er der nogen som kan huske to offentlige forskningsresultater, som har skabt arbejdspladser i Danmark indenfor de sidste 10 år. Eller som har gavnet menneskeheden i almindelighed og danskerne i særdeleshed. Hvad forsker de egentlig i ? Vi kender Bente Klarlund Pedersen & Co når det går galt, men hvad pusler de ellers med. Hjemmesiden videnskab.dk har et link til forskerzonen som p.t. viser 300 forskningsresultater, se selv og vurder.

Kunne det tænkes, at der rundt omkring sad nogle forsker ”Roberter” som i årevis kun har forsket i regnormenes sexliv og nægtet at forske i samfundsrelevante emner. Når Danmark er en vanskelig situation bør tættekammen også føres andre steder end hos plejepersonalet, der som bekendt skaber resultater hver dag.   

www.videnskab.dk/genre/forskerzonen

Kilde: