I dette link kan du læse, at den kendte forsker Stephen Hawking ikke ser anden redning for menneskeheden end, at vi indenfor 1000 år koloniserer en anden planet.
Således adskiller hans udsagn sin ikke principielt fra de politikere og økonomer, der for få århundreder siden løste kriserne i et overbefolket og forarmet Europa ved at kolonialiserer Nordamerika, og dér skabte et modelsamfund bygget på det frie initiativ og markedsøkonomi.
Begyndte det at knibe med mulighederne i øststaterne, så var parolen: Go west young man - drag ud og tag nyt jomfrueligt land i besiddelse, og vær din egen lykkes smed!
- og det gjorde de så i stort tal, indtil den dag, de var rejst så langt mod vest, at de stirrede ind i ryggen på den verden, deres forfædre havde forladt. For intet frit initiativ og ingen teknologisk nyskabelse, har kunne ændre på det faktum, at Jorden er rund - at Jorden er begrænset.
Historien om Europas kolonialisering af de 'uciviliserede' kontinenter er ikke køn. Det er historien om udbytning - om en græshoppesværm, der grådigt fortærer alt af værdi, og kun efterlader en foramet jord til dem, der må blive tilbage. Dem er der jo ingen grund til at have medlidenhed med, for de har jo deres frie valg til at forblive på det udpinte jord, eller tilslutte sig græshoppesværmen og drage mod vest. - Sådan tænkte de økonomiske filosoffer i hvert fald, og det gav faktisk en vis morbid mening, så længe verden var så forholdsvis meget større end menneskeheden.
Men som Stephen Hawking konstaterer, så holder denne præmis ikke længere. Nu er verden fuld. Fuld af mennesker og ikke mindst fuld af menneskelige frembringelser. Der er ikke længere noget sted, hvor græshoppesværmen kan lande, hvor den ikke tidligere har været. Siden Internettets opfindelse, har vi haft en psykologisk illusion om, at denne virtuelle virkelighed er en grænseløs udvidelse af den fysiske verden, og selv om der kan siges meget godt om Internettet, er det ikke godt, når det fører til eskapisme overfor livets fysiske imperativer: Føde, sikkerhed og ægte menneskelige relationer.
At følge Stephen Hawking's vision om kolonialisering af fremmede planeter, vil kræve en målrettet koordineret fælles indsat af hele jordens befolkning, og selv om dette skulle lykkes, ville der kun være ét skud i bøssen, for det ville opbruge de sidste ressourcer, der er tilbage på Jorden.
Men der er en anden mere nærliggende løsning, som ganske vist også vil kræve en målrettet koordineret fælles indsat af hele jordens befolkning: Nemlig at vi begynder at passe på den Jord, vi nu engang har, og indser, at ubegrænset vækst er en fysisk umulighed på en begrænset klode. Det vil kræve et opgør med en række etablerede dogmer som f.eks. om, hvad der faktisk kan omfattes af privat ejendomsret, og hvordan personlig frihed skal afvejes i forhold til menneskehedens fælles bedste.
Så hvad skal vi satse på? Teknologien, som Stephen Hawking foreslår, eller på et opgør med vækstøkonomien (der truer med at tage livet af menneskeheden på mindre end 100 år), som en række fremsynede økonomer anbefaler?
