Har vi kollektiv sindssyge?

Antallet af psykiatriske diagnoser stiger og vil med de kommende retningslinjer i diagnosemanualen formodentlig stige yderligere i fremtiden

Lars Andreassen,

18/03/2013

Antallet af psykiatriske diagnoser stiger og vil med de kommende retningslinjer i diagnosemanualen formodentlig stige yderligere i fremtiden. Lone Frank afklarer her nogle myter omkring årsager til psykisk sygdom og mulighederne for behandling. Almindelig samtale med venner, kollegaer og kammerater kan gøre livet behageligere.

Jeg tror, vi har indrettet os sådan, at vores psykiske immunforsvar ikke bliver trænet. Og det gavner os ikke, for selvom den moderne verden byder på langt færre problemer end de slemme gamle dage, oplever vi den ligeså ubehagelig, fordi vores evne til selv at tackle modgang er mindre.