Ved den såkaldte intelligenskvotient måler man ikke intelligens, men måden, man er socialiseret på - og allerede der, hvor Mensa-medlemmerne ser på sig selv som meget intelligente, går det galt, fordi de tror, man kan opnå at få et objektivt tal for intelligens.
Den anerkendte amerikanske psykolog Howard Gardners teorier om de mange intelligenser (omkring 10) taler om interpersonel intelligens/social intelligens, og der dumper Mensa-medlemmerne fx stort, fordi de ser på sig selv som anderledes og uden for de normales rækker.
Gardner har en helt anden vinkel end Mensa-medlemmerne, som er behaviorister, der tror fuldt og fast på, at kun det, man kan måle, er sandt.
Det begrænser dem umådeligt.
Gardners "oprindelige" syv intelligenser:
1. Musikalsk/kreativ intelligens (Tidligere klassifikation: Musisk/kreativt opfattende)
2. Sproglig intelligens
3. Kropslig/kinæstetisk intelligens
4. Logisk intelligens
5. Visuel/rumlig intelligens/spatial intelligens
6. Interpersonel intelligens/social intelligens
7. Intrapersonel intelligens/personlig intelligens
Også den helt store ånd i intelligensforskning, Piaget, er Mensa ude af trit med.
Intelligens er langtfra det samme som paratviden.
Man kan "lære" en computer at score højt i en intelligenstest, og en computer er dum som en dør.
Hvorfor har Mensa skrald i låget?
