En professor fra Oslo Universitet konkluderer, at det varmere klima stort set kan tilskrives naturlige klimaændringer og dermed ikke skyldes menneskets udledning af CO2. Professoren får prygl af dansk fagfælle.
De fleste forskere og politikere er i dag ovebeviste om, at den globale opvarmning er menneskeskabt og er opstået på grund af en stigende mængde af drivhusgasser i atmosfæren – en pointe, som det internationale klimapanel IPCC gang på gang har slået fast.
Men den opfattelse bliver nu udfordret af professor Ole Humlum fra Institut for Geofysik ved Oslo Universitet. Sammen med astrofysiker Jan Erik Solheim fra universitetets Institut for Teoretisk Astrofysik samt statistiker Kjell Stordahl, der til daglig arbejder med langtidsprognoser hos teleselskabet Telenor, har han udviklet en metode til at finde naturlige klimaændringer ud fra temperaturkurver på Grønland og Svalbard.
Forskernes analyser er for nylig publiceret i det videnskabelige tidsskrift Global and Planetary Change.
»IPCC hævder i sin seneste rapport fra 2007, at størstedelen af temperaturstigningen efter 1970 skyldes kuldioxid, og at den globale temperatur ellers ville have vist en faldende tendens. Alle politiske begrænsninger af kuldioxid bygger på denne fortolkning. Vores kortlægning af naturlige temperaturvariationer sår stærk tvivl om, hvorvidt denne fortolkning er rigtig. Temperaturstigningen efter 1970 ser i al væsentlighed ud til at være helt naturlig,« siger professor Ole Humlum til Videnskab.dk.
Han og hans kolleger ved godt, at deres nye analyse er kontroversiel og forventer af den grund også at blive mødt med skepsis. Og prygl er lige hvad de får.
»Jeg er meget negativ over for Ole Humlums resultater, de har ingen gang på jord. Det, de laver, er på niveau med at læse i kaffegrums for at forudsige fremtiden,« siger lektor Peter Ditlevsen fra Center for Is og Klima på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.
Temperaturkurver har kaotisk forløb
I princippet burde det være en simpel opgave at finde ud af, hvorvidt det er menneskeskabt kuldioxid eller naturlige klimaændringer, der gør klimaet varmere, fortæller Ole Humlum. Strategien er at identificere effekten af de naturlige klimaændringer ud fra en temperaturkurve – resten må logisk set stamme fra menneskelig påvirkning, bl.a. i form af udledning af drivhusgasser. I det øjeblik, man kender størrelsen af de to bidrag, er det en smal sag at finde ud af, hvilket af dem, der er størst.
Problemet er, at man hidtil har haft rigtigt svært ved at identificere de naturlige variationer, fordi temperaturkurverne er så kaotiske, at man ikke har kunnet finde hoved og hale i de mange temperaturudsving. Men ved hjælp af to matematiske værktøjer kaldet Fourier- og Wavelet-analyser mener de tre forskere at have identificeret bidraget fra naturlige klimaændringer. (Se boks).
Forskerne har udnyttet det faktum, at naturlige klimaændringer er skabt af fysiske processer, der har det med at gentage sig. Solen aktivitet svinger eksempelvis op og ned i karakteristiske cyklusser, og Månen skaber tidevand med bestemte tidsintervaller. Sådanne rytmer – eller frekvenser - kan de matematiske værktøjer identificere ud fra udsvingenes styrke, også selv om de for det blotte øje drukner i udsving fra andre processer.
Forskerne har altså opsplittet de kaotiske temperaturkurver i forskellige rytmer ved at analysere dem ved hjælp af de matematiske værktøjer.
»Rytmiske fænomener, der ikke varer lige længe, og som oven i købet har forskellig styrke, er svære at skille ad. Det har vi længe været ude af stand til og har dermed også haft svært ved at overbevise andre om, at det er sådan. Men de matematiske værktøjer gjorde det muligt for os at få hul på problemet,« siger Ole Humlum.
