Klimamodeller mm.

Jeg faldt over en TED-talk om klimamodeller

Ikke angivet Ikke angivet,

16/06/2014

Jeg faldt over en TED-talk om klimamodeller.

To ting går igen i debatten om klima her på 180grader:

* Opfattelsen af at klimamodeller er fejlslagne og at klimatologien derfor tager fejl

* At der mangler "bevis" for teorien om menneskeskabt global opvarmning ... og at det at klimamodellerne ikke perfekt har forudset det sidste årtis udvikling betyder den er modbevist.

Det er påfaldende hvor tit man hører det.

Men... for det første hviler klimatologien ikke på klimamodellerne.

Som Hans  von Storch forklarer her.

Modellerne er et værktøj i forståelsen. De er ikke basis for teorien.

Og de er ikke perfekte. Ingen påstår at de er perfekte. Men det betyder ikke at de er ubrugelige.

Gavin Schmidt forklarer her i en TED talk hvad man bruger modeller til og lidt om hvordan de fungerer

Før man går ud og påstår at klimatologien tager fejl pga. hvad man har hørt om modellerne, burde man i det mindste se denne TED talk.

---

Det andet man hører igen og igen er at der mangler "bevis" for klimateorien og at det "kun er en teori".

Det er desværre et udtryk for misforståelse af hvordan naturvidenskab fungerer - det man kalder "videnskabsteori".

Men "beviser" ikke ting i naturvidenskab. ... og ordet "teori" i naturvidenskab bruges ikke på samme måde som i daglig tale.

Det er kun i matematik at man "beviser" ting. I naturvidenskab underbygger man forklaringer (kaldet "teorier") med evidens - observationer, der understøtter ens hypotesers forudsigelser.

En naturvidenskabelig "teori" er så tæt på naturvidenskabelig fakta som man kan komme. Ingen af vores naturvidenskablige teorier er "bevist". Hverken evolutionsteorien, kvantemekanikken, relativitetsteorien eller noget.

Det er ganske simpelt ikke sådan videnskabsteori fungerer.

"... in science there is no 'knowledge', in the sense in which Plato and Aristotle understood the word, in the sense which implies finality; in science, we never have sufficient reason for the belief that we have attained the truth. ... This view means, furthermore, that we have no proofs in science (excepting, of course, pure mathematics and logic). In the empirical sciences, which alone can furnish us with information about the world we live in, proofs do not occur, if we mean by 'proof' an argument which establishes once and for ever the truth of a theory."

 -- Sir Karl Popper, The Problem of Induction, 1953

http://www.talkorigins.org/faqs/comdesc/sciproof.html

Det er åbenbart en udbredt misforståelse, men naturvidenskabsfolk går ikke "i laboratoriet" eller i felten for at "bevise" en hypotese eller teori. De gør det for at "eftervise".

Og det at eftervise består i at i første omgang ikke observere et resultat, der er i strid med hypotesen eller teorien, men dernæst selvfølgelig gerne få det resultat hypotesen havde forudsagt. Når man gør det er det bare ikke et "bevis". Der kan jo være talrige andre forklaringer, der ville give samme resultat.

Det er derimod endnu et stykke evidens, der underbygger teorien. - man har "eftervist" den.

Det er simpelthen en direkte følge af basal videnskabsteori jf. Popper.

http://en.wikipedia.org/wiki/Falsifiability

Hypoteser skal være falsificerbare. De skal gøre forudsigelser som kan testes. Man skal kunne bevise at de er forkerte. Men du kan ikke bevise, at de er korrekte. Der kunne jo være en anden hypotese, der gav samme resultat ... og man kan ikke bevise ikke-eksistensen af den.

Jeg håber at vi kan lægge kravet om "bevis" af videnskabelige teorier i graven og folk vil begynde at kigge på og vurdere den samlede mængde evidens, der underbygger teorien istedet.

Og det er ikke blot modellerne:

Richard B. Alley: The biggest control Knob (alternativt)

Kilde: