Lange udsigter for grøn energi

Et lille øjebliksbillede der afslører, at udsigten til et samfund båret af grøn energi, kildevand og kærlighed har lange udsigter: Energinettet kl...

_slettet_bruger_4573 Ikke angivet,

13/02/2013

Et lille øjebliksbillede der afslører, at udsigten til et samfund båret af grøn energi, kildevand og kærlighed har lange udsigter:

Energinettet klokken 17.18 den 13. februar 2013.

De danske vindmøller er pt. i stand til at levere 118 ud af de 5382MW eller lige knap 2,2% af forbruget. Resten kommer fra centrale kraftværker (primært kul), decentrale kraftværker (primært gas) og så import fra Norge og Sverige (atomkraft, vandkraft, kul).

På et tidspunkt som dette, skulle vi således have sådan cirka 50 gange flere vindmøller her i landet, for at være selvforsynende. Der er ikke tale om en banal investering i "mere grøn energi".

Flere faktorer taler imod, at denne situation bliver forbedret på sigt:

1) Da en stor del af varmebehovet i DK bliver dækket af fjernvarme, så bliver vi nødt til at have en elproduktion der også (forholdsvis) nemt producerer varme. Medmindre vi altså begynder at sælge el-radiatorer til folk som standard.

2) Som det ses aftager Tyskland en del energi fra os. Det gælder ikke kun i dette øjebliksbillede. I de fleste timer døgnet rundt, året rundt, sender DK el til Tyskland. Det kommer næppe til at ændre sig, da Tyskland jo vil udfase a-kraft og dermed kommer til at leve an på deres nabolande i endnu højere grad (kulkraft er heller ikke fremtiden hos dem, jf. DONGs fadæse i Greifswald). At implementeringen af vindkraft i Tyskland ikke går helt efter planen kan også ses af den sjove stemning der opstår, når havvindmøller skal turnes af dieselmotorer i et års tid.

3) Vores vindmøller snurrer ofte lystigt om natten, men det er svært at opbevare energien der. Man har talt om sjove løsninger, såsom at befolkningens elbiler kan agere akkumulator, så om natten bliver de ladet op (ved overproduktion), mens de afgiver strøm til nettet når der er behov for det. Man må i så fald håbe at folk er kørt fra arbejde nu, for ellers kommer de ud til en "flad" bil... På samme måde har vi ikke som vores nabolande mulighed for at lave pumped-storage hydroelectricity (noget der i øvrigt ikke giver fysisk mening, men kun kan svare sig pga. prisfluktationer i dags- og nattetimer).

4) Vi har jo Nordpool og energien bliver handlet (forholdsvis) frit på tværs af landegrænser her i Norden. Så hvad er problemet, sålænge vi kan få strømmen fra udlandet, når vi har brug for det? Problemet er todelt. Dels har vi fra tid til anden haft en situation, hvor vi i nattetimer har måttet BETALE svenskerne for at tage imod vores vindmøllestrøm. Dels har vi en sikkerhedspolitisk udfordring ved ikke selv at være selvforsynende. Vi kan stole på at vores brødre åbner for sluserne til deres vandturbiner når vi har brug for det i dag, men kan vi også det om 50 år, når Sverige er blevet et kalifat?

Det er 4 forhold som øko-fanatikerne skal kunne svare på, inden vi lader landet leve an på en energikilde der, siden jeg påbegyndte denne artikel, er faldt til at levere 117 ud af de 5691MW vi bruger (folk har fået tændt deres ovne). Nu er vi nede på 2% fra "grøn energi". Og så vil de fleste vel også gerne have varme i radiatoren lige nu.

Kilde: