Mor på antidepressiver begik selvmord

Da Ida Linné gik ud af døren en vinterdag i 2010 var der intet der tyede på, at hun kunne finde på at skade sig selv

Ikke angivet Ikke angivet,

15/04/2013

Da Ida Linné gik ud af døren en vinterdag i 2010 var der intet der tyede på, at hun kunne finde på at skade sig selv. Med to små børn derhjemme, en mand og et nyt hus havde Ida Linné nok at leve for.

- Hun sagde, at hun ville gå en tur, og jeg tvivler ikke på, at det var det, hun ville, fortæller hendes mand, Anders Aahave.

Få timer senere blev Ida Linné fundet død. Hun havde hængt sig selv i rebet fra en børnegynge i et træ lidt fra parrets hus.

- Da jeg fik at vide, at hun var død og at hun havde hængt sig selv, troede jeg ikke på det. Det var simpelthen bare ikke en mulighed i mit hoved, siger Anders Aahave.

Flere som Ida

I dokumentaren "Pillens mørke skygge" fortæller flere tidligere patienter på antidepressiv medicin og deres pårørende, at de i løbet af de første uger på pillerne pludselig skiftede adfærd.