Ja, teknologi kan bruges til både godt og ondt. Derfor er det også vigtigt at få gode mennesker til at engagere sig i det.

Og jeg er ked af at sige det; regulere det med henblik på at beskytte vores frihed og privatliv.

Det vigtige er, at reguleringen ikke sker med henblik på at tjene særinteresser og staten men alene individuel frihed og privatliv og magt over egne data.

Derfor er det også vigtigt at få gode mennesker til at engagere sig i reguleringen af teknologien.

Regulering behøver ikke nødvendigvis komme fra staten. Man kan sagtens have reguleringer som man frivilligt følger. Det gør desuden også at reguleringerne som regel er i top, og ikke har utilsigtede konsekvenser.

UL Labs er et udemærket eksempel på dette. De sikkerhedstester ting lige fra mus og keyboards til skudsikre veste. Og hvis man får deres stempel kan man være sikker på ens produkt er i top, og langt de fleste seriøse producenter, især indenfor elektronik, vælger at få deres produkt UL listed. Check under din mus eller keyboard, eller bag på din skærm. Der vil med gå sandsynlighed stå UL listed i en lille cirkel, det betyder at den lever op til meget høje standarder, og ikke pludselig bryder i brænd, giver stød eller lign.

Det kan sandsynligvis lade sig gøre, og fungerer sikkert fint med certificering af produkter.

Jeg er mindre overbevist mht. privatliv, overvågning.

Lad os forestille os at mikroskopiske nanorobotter som i netværk kan optage lyd og video, kunne spredes over hele landområder meget billigt sådan at det blev teknisk muligt og billigt at overvåge alle mennesker, næsten altid, næsten hvor som helst og med alle mulige interesser; så kommunen kan sikre, at vi ikke bander eller ryger omkring børn, at dine børn får mad (og den rette mad), kommer i seng til tiden, ikke ser skadelige ting på TV etc, at banken og forsikringsselskabet kan overvåge og lave detaljerede risikovurderinger af dig, at skattevæsenet kan overvåge, at du ikke udfører sort arbejde; ja, fantasien har vel ingen grænser, når prisen på denne teknologi kommer langt nok ned.  

Den teknologiske udvikling vil skabe behov for regulering for at beskytte vores privatliv og frihed, desværre. Men jeg har svært ved at komme uden om det uden risikoen for stært dystopisk fremtid.

I princippet er der muligheder for, at man via i privat regi kunne omgå disse problemer og f.eks. bosætte sig på en Seastead, hvor man har besluttet sig for at forbyde den slags invasion af vores privatliv etc. Men omkostninger vil i så tilfælde være massive og forbeholdt de meget få.

Hvis man er foedt paranoid ja..

Angry Bird:

Hvordan paranoid? Som om at det ikke allerede er i støbeskeen og det kun er noget visse "paranoide" forestiller sig?

http://www.redicecreations.com/article.php?id=19998

Man skal da efterhånden være idiot for ikke at have fattet at global governance er på vej i strækmarch. Det lader til at una-bomberen alligevel havde ret.

Bruger du facebook?

Ligegyldigt spørgsmål.

Det goer du altsaa. Du publicerer frivilligt dit privatliv og videregiver rettighederne.

Relevans?

En person der er hensat til at konkludere på baggrund af sine egne ikke-bekræftede antagelser er ikke værd at spilde tid på.

Hehe. Idealisme er en grim ting.

Man kan også gå videre i sin argumentation, fx i et af tidens hotte emner som de globale klimaforandringer (hvis man anerkender at menneskeheden påvirker dem): er det et teknologisk problem eller et politisk problem?

Hvorfor opstiller du problemets felt som et enten-eller? Bruno Latour har i "Nous n'avons jamais été modernes" (på dansk: "Vi har aldrig været moderne") argumenteret for at mange af vores tids problemer netop ikke kan anskues fra kun én den ene side, at opdelingen i natur- og kulturvidenskab er problematisk for forståelse og dermed løsning af problemerne. I betragtning af hvor kendt og provokerende hans teori er, er det interessant hvor lidt kritik der er blevet udtalt af den. Det kan synes at han har fat i noget af det rigtige.

I betragtning af hvor kendt og provokerende hans teori er, er det interessant hvor lidt kritik der er blevet udtalt af den. Det kan synes at han har fat i noget af det rigtige.

Eller at ingen tager ham seriøst og at han i virkeligheden kun er kendt på Institut for Kultursociologi.

Hvor lavt.

Kan du ikke komme med hovedargumentet så vi har noget at forholde os til?

Politikernes eneste middel er tvang og dermed lukning af døre, mens teknologi baserer sig på frivillighed og dermed åbning af døre. Du siger tvang er en nødvendighed, men du overser at tvangen har en pris i mindre teknologisk udvikling som kunne have løst samfundets problemer af frivillighedens vej.

Du har ikke læst artiklen?

Jeg kan ikke lige finde den på hylden... kan du fortælle lidt mere, gerne med lidt argumenter?

ja, for forbud og administration af ny teknologi er jo nødvendigt. Tænk bare på alle ofrene for internettet!

Venstrepopulisten:

Ja, for gud da forbyde at det mindretal der krænkes af flertallet kan bruge teknologien til at undvige de krænkende. For pokker, nej da?!?!

Så teknologien er et rammevilkår for politikken, men politikken er ikke et rammevilkår for teknologien? Mon ikke sandheden nærmere er at både politik og teknologi influerer på hinanden (sammen med en række andre faktorer) i et kaotisk samspil, uden simple årsag-virkning forbindelser?

Det er netop rigtigt. Komplekse økosystemer kan ikke bare reduceres til det ene eller det andet.

Hej Anders

Hvis man er teknologisk determinist af at mene, at det godt kan have værdi at forsøge at forudsige, hvordan morgendagens teknologi bliver og hvilken rolle det vil spille, så er jeg da teknologisk determinist. Alternativet til det må være at man mener, at det er fuldstændig tilfældigt, hvad der sker i morgen, og det er det vel de færreste, der mener. Spørgsmålet der er tilbage er så alene i hvor høj grad, man mener, man kan forudsige fremtiden, og så er det ikke længere en væsensforskel, som du gør det til.

I øvrigt behøver man slet ikke være teknologisk determinist for at sige, at teknologi spiller en større rolle i samfundsudviklingen, end de fleste tror.

Ligeså behøver man ikke være teknologisk determinist for at observere, at en person født i middelalderen levede i et miljø, hvor han havde stort set de samme værktøjer til rådighed både ved sin fødsel og ved sin død, hvorfor politik i øvrigt var den væsentligste faktor i formningen af samfund.

Mens personer der lever i dag oplever, at hvert årti bringer adskillige nye teknologier og værktøjer med sig, og at politik derfor nødvendigvis spiller en mindre rolle i dag end det gjorde i middelalderen, fordi teknologi ganske enkelt betyder mere (relativt). Hvis du så vil kalde mig determinist for at ekstrapolere denne trend for accellererende teknologisk udvikling til ind i fremtiden, så kan du godt kalde mig teknologisk determinist for det, hvis du har lyst.

Hej Lasse,

Hvis man er teknologisk determinist af at mene, at det godt kan have værdi at forsøge at forudsige, hvordan morgendagens teknologi bliver og hvilken rolle det vil spille, så er jeg da teknologisk determinist. 

Det gør dig ikke til "teknologisk determinist", og det kan sagtens have værdi.

Ligeså behøver man ikke være teknologisk determinist for at observere, at en person født i middelalderen levede i et miljø, hvor han havde stort set de samme værktøjer til rådighed både ved sin fødsel og ved sin død, hvorfor politik i øvrigt var den væsentligste faktor i formningen af samfund.

Der er masser af bønder i middelalderen som ikke oplevede store teknologiske omvæltninger. Men de samme bønder (som udgjorde størstedelen af befolkningen) har heller ikke nødvendigvis oplevet større politiske omvæltninger. Lensherren kan være blevet udskiftet flere gange i løbet af deres liv, uden at dette har haft politisk betydning for bøndernes liv.

Mens personer der lever i dag oplever, at hvert årti bringer adskillige nye teknologier og værktøjer med sig, og at politik derfor nødvendigvis spiller en mindre rolle i dag end det gjorde i middelalderen, fordi teknologi ganske enkelt betyder mere (relativt).

Det er en usaglig måde at stille tingene op på. Det er i dag primært socialister der holder fast i en nulsums-tankegang, hvor mere af a nødvendiggør mindre af b. Eftersom antallet af revolutioner har været eksponensielt stigende i løbet af de sidste 300 år kunne jeg med samme logik sige at politik betyder mere i dag, og teknologien derfor må betyde mindre. Det holder jo ikke.

Du påpeger selv, at teknologien også tidligere har betydet noget (Gutenbergs presse). Der kan nævnes mange andre teknologiske fremskridt, og jeg afviser på ingen måde at teknologien spiller en stor rolle. Teknologi har altid spillet en stor rolle for samfundsudviklingen.

Men du forsøger at sige at teknologien vil komme til at betyde (relativt) mere, og det er dér din argumentation halter. Det er fint at du har den holdning, men den bliver desværre ikke støttet af argumenter i dit indlæg, og det nytter ikke at man bare cherry picks fra historien for at legitimere sin forudfattelse af tingene.

Eftersom antallet af revolutioner har været eksponensielt stigende i løbet af de sidste 300 år kunne jeg med samme logik sige at politik betyder mere i dag, og teknologien derfor må betyde mindre.

Har der været den udvikling? Det vil jeg gerne have en reference på.

Man kan begynde at tælle, hvis man keder sig:

http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_revolutions_and_rebellions

Det er i høj grad et definitionsspørgsmål hvornår der er tale om en revolution. Ofte vil man klassificere det som "opstand" hvis oprøret slår fejl, og "revolution" hvis det går godt. Amerikanerne kalder deres uafhængighedskrig en revolution - briterne ville nok rubricere det som en ulovlig opstand. Laver man en grov optælling viser det sig at antallet i 1900-tallet var knapt 3 gange så højt som i 1800-tallet, og at det tal var godt 3 gange så højt som i 1700-tallet. 

Men pointen var såmænd at det var et elendigt argument, da formålet var at sige man altid kan udvælge sine datapunkter ganske selektivt. Hvornår er der tale om en "revolution"? Hvornår er der tale om en "teknologisk landevinding"? Har internettet været vigtigere end dampmaskinen? Det er umuligt at definere, og en kvantitativ argumentation baseret på hændelser man kan vælge til og fra (næsten) vilkårligt vil altid være problematisk.

Det er en interessant liste, men det virker sandsynligt, at en liste med politiske revolutioner i høj grad er biased til at inkludere mange revolutioner, som ligger tæt på nutiden, på bekostning af revolutioner der ligger langt tilbage.

Det skyldes selvfølgelig, at historieskrivningen og overleveringen af information om hændelser til de næste generationer er blevet meget mere detaljeret. Hvis en hændelse imidlertid ikke blev overleveret til de næste generationer er det tabt for historien.

Sådan forholder det sig ikke med teknologi. Hvis der er blevet opfundet en ny nyttig teknologi, så vil teknologien være i brug i mange, mange generationer frem, formentlig helt frem til i dag, og den historiske teknologiske udvikling leverer dermed sit eget vidnesbyrd uden, at nogen behøver skrive det ned. Derfor lider teknologihistorien formentlig af en mindre nutids-bias end den politiske historie.

Dertil kommer, at som antallet af mennesker og selvstændige lande er steget er potentialet for antallet af politiske revolutioner på verdensplan også steget. På samme måde nyder den teknologiske accelleration godt af, at verdensbefolkningen stiger, så flere kan opdage nye ting. Men den væsentlige forskel her er, at mens en politisk revolution i et andet land end Danmark ikke berører os særligt meget, så vil et teknologisk gennembrud foretaget i et andet land end Danmark berøre os meget, fordi teknologi er nemt at kopiere og markedsføre globalt.

Hvis din liste skulle være relevant skulle den derfor istedet kun berøre politiske revolutioner inden for den samme befolkningsgruppe eller et snævert geografisk område.

Jeg medgiver, at det er muligt at udvælge bestemte datapunkter i historien for at tegne det billede, man helst ser. Men Kurzweil udpeger i sin bog ikke selv sine teknologiske paradigmeskift, men plotter dem som uafhængigt er udpeget af 15 forskellige kilder. Derfor er det mindre sandsynligt, at den observerede eksponentielle tendens skyldes tilfældet af udvalgte begivenheder.

Og som du selv siger, så oplevede mange i middelalderen ikke teknologisk fremgang i løbet af en livstid. Mens selv de fattigste i verden i dag på den anden side bliver introduceret til nye teknologier med få års mellemrum. Denne mere intuitive betragtning bekræfter altså også den eksponentielle tendens i teknologiudviklingen. 

Men vi har jo også kun nutidens bedømmelse om, hvad der er en vigtig opfindelse, og hvad der ikke er. Og det er jo også noget resten af samfundet (politik, kultur, etc) bedømmer.

En interessant ting du kunne kigge på var økonomiske vækstmodeller. Solow osv. Der finder du en masse snak om hvordan teknologi påvirker økonomien.

En lille kommentar; en masse teknologi er gået i glemmebogen og teknologi opfindes hele tiden som destruerer anden teknologi, som vi kender det fra Schumpeters creative destruction.

Sådan forholder det sig ikke med teknologi. Hvis der er blevet opfundet en ny teknologi, så vil teknologien være i brug i mange, mange generationer frem, formentlig helt frem til i dag, og den historiske teknologiske udvikling leverer dermed sit eget vidnesbyrd uden, at nogen behøver skrive det ned. Derfor lider teknologihistorien formentlig af en mindre nutids-bias end den politiske historie.

Den teknologiske udvikling har samme nutidsbias, al den stund at vor tids teknologi er ny og, ja, revolutionerende, fordi vi mærker at den ændrer vores liv markant. Omvendt er det mentalt sværere for os at forstå, at en ændring i plovens design for 300 år siden måske var ligeså revolutionerende for samtiden, som nanoteknologi er for os i dag. Man kan således også argumentere for at telegrafen var en større revolution end det moderne internet, omend jeg ikke er enig i den udlægning.

Du argumenterer for at teknologi nemt spredes, men at politiske forhold er afgrænset geografisk og ikke berører naboerne særligt meget. Både 1848, 1989 og 2011 har vist at dette langtfra altid er tilfældet. Der er jævnligt en markant politisk spill-over effekt, ligesom teknologi ikke altid spredes lige nemt, f.eks. har kondomer det svært i en række afrikanske lande.

Måske må vi blot anerkende vores uenighed, der er næppe grund til at recitere Kurzweil og alle kritikerne i denne tråd. Selvom din argumentation er compelling, betragter jeg fortsat den politiske og teknologiske udvikling som et (ofte) positivt feedback loop, men hvor der også er andre faktorer der gør sig gældende. Teknologien har altid betydet meget for samfundsudviklingen, men den driver ikke alene historien.

Selvom din argumentation er compelling, betragter jeg fortsat den politiske og teknologiske udvikling som et (ofte) positivt feedback loop, men hvor der også er andre faktorer der gør sig gældende. Teknologien har altid betydet meget for samfundsudviklingen, men den driver ikke alene historien.

Deri er vi enige. Mit motiv til at skrive kronikken var at argumentere for, at teknologi betyder mere, end de fleste tror. Ikke at den betyder alt.

Jeg holder så endvidere fast i, at tingene tyder på, at antallet af teknologiske reformer accellereres hurtigere end antallet af politiske reformer. Jeg har meget svært ved at se, hvordan man kan bestride, at teknologi har spillet en større rolle de sidste 100 år end det har i de fleste af menneskets 200.000-årige historie som jæger/samlere, og at antage at denne udvikling vil fortsætte synes ikke at være særligt vovet.

Du argumenterer for at teknologi nemt spredes, men at politiske forhold er afgrænset geografisk og ikke berører naboerne særligt meget. Både 1848, 1989 og 2011 har vist at dette langtfra altid er tilfældet. Der er jævnligt en markant politisk spill-over effekt, ligesom teknologi ikke altid spredes lige nemt, f.eks. har kondomer det svært i en række afrikanske lande.

Ja, men undtagelser betyder ikke, at der ikke er en regel.

Et hurtigt kig henover den liste viser da, at udviklingen i antallet af revolutioner  i hvert fald ikke var eksponentiel i 1900-tallet. Tættere på konstant, hvis man skal bruge den liste som udgangspunkt.

Så teknologien er et rammevilkår for politikken, men politikken er ikke et rammevilkår for teknologien? Mon ikke sandheden nærmere er at både politik og teknologi influerer på hinanden (sammen med en række andre faktorer) i et kaotisk samspil, uden simple årsag-virkning forbindelser?

Jeg vil ikke mene at lovgivningens indflydelse er "katotisk", medmindre der er tale om uklar lovgivning a la Data lovgivningen, som kan tolkes og omfortolkes lidt efter lyst og interesse.

Det er ret nemt at se hvordan Logningsbekendtgørelsen, Anti-hvidvask og striben af it-katastrofer, der vælter ud af Finansministeriet (f.eks. NemId, Digital Post, NemKonto), detailstyrer samfundet via indflydelsen på teknologi både ved at styre hvad der bliver lavet hvordan og hvad der IKKE implementeres/ikke må tages i brug.

Omvendt KUNNE lovgivningen have dikteret f.eks. Digital Cash skulle være legal tender som betalingsmiddel og dermed dikteret frihed.

Hart DONG ikke i løbet af foråret demonstret at det netop er en virksomhed som KUN eksisterer fordi der blev dikteret monopol og der postes enorme beløb ind i tilskud til vindenergi på basis af lobbyarbejdet foretaget af dem som bl.a. sad og skummede fløden i DONG?

Hvordan er DONG-monopolet kommet forbrugerne til gode?

Med vindmøller har vi da om noget en teknologi som næppe var blevet til noget uden grov overbetaling af el gennem 4 årtier - og som stadig sagtens kan falde til jorden som et stort flop uden fremtid.

Går DONG ikke bare hen, hvor de kan nasse flest støttekroner, lettest?

Det er for mig at se værre - både skabelsen af DONG og det ekstreme fokus på vindenergi synes at være resultatet af netværket omkring Finansnministeriet.

Jeg vil vove den tese, at det nylige energiforlig er resultatet af massiv lobbyisme for at promovere et projekt, der i sidste ende kun har en drivkraft - personlig vinding for tidl. ansatte i Finansministeriet på både skatteydernes og energiforbrugernes regning.

Det er til skade for dansk energipolitik fordi det gør os voldsomt overeksponeret på vindenergi som er både dyr, ustabil og børdimæssigt imod markedet - når vi har masser af vind, er priserne i bund; når vi ikke har vind, skal vi købe dyr strøm på markedet fra andre.

Det fører til yderligere ekstreme projekter såsom BetterPlace, der for mig at se er et næsten desparat forsøg på at skabe oplagringsmuligehder for el produceret af vind om natten. Betterplace er endnu et millardprojekt på skattydernes regning - DONG har skudt millarder ind i Betterplace Danmark.

Min tese er ikke en antydning af "svindel" eller nogst sådant - jeg tror at de involverede løbende overbeviser sig selv om at de gør godt, når de samtidig scorer kassen. BetterPlace har - om noget - en god populistisk historie om el-biler. DONGs etablering var tillokkende for statsadministrationen (gevinsten fra konsolideringen af den danske energisektor skal gå i statskassen - læs monopolgevinsten skal først skabes og dernæst børsnoteres). Vind er politisk korrekt i Danmark, hvor man i årtier voldsomt har subsidieret Vestas.

Den sidste historie er hvordan pensionsmillarderne skal "arbejde" for Danmark - læs finansiere de aktiviteter som ikke kan finde finansiering på markedsvilkår.

Min forventing er at hele dette vind-eventyr vil end i det rene ingenting og Danmark i en meget skrøbelig situation. Det urentable Vestas vil blive "solgt" og aktiviteterne fordufte ud af Danmark og efterlade os med en enorm regning for både den historieks e og løbende subsidiering. Energisekstoren er monopoliseret uden handlemuligheder fordi den er groft låst  til vindproduktionen og oli/gas-produktionen i Nordsøen vil aftage med sigende problemer til følge.

Ja, det er mildest talt problematisk og bekymrende.

Det som virkelig generer mig er, at det stort set usynligt for de fleste mennesker. Som når DR laver indslag om, at det "godt kan betale sig" at sætte solceller på taget... Ja tak - kun fordi det skatte/afgift-begunstiges helt vildt. I virkeligheden er det en ekstremt dyrt måde at producere elektricitet. 

Kultur spiller helt sikkert også en rolle, men den er sværere at påvirke, og den er ikke selvaccellererende ligesom teknologi.

Singapore er i øvrigt mere end 7 gange så tæt befolket som Bangladesh og ser ud til at håndtere det fint. Befolkningstilvækst er ikke nødvendigvis uden udfordringer, men de evt. udfordringer ser altså ud til at være mulige at løse.

Singapore er en by og blot 5 millioner mennesker. De dyrker eksempelvis næppe meget af deres mad selv. Manhattan fungerer jo også fint - men kun fordi der er områder udenfor, hvor der er plads. København fungerer også fint - men det ville være lidt surt ikke at kunne få noget mad og vildt dyrt at spille golf.

Mange ting kan løses, og folk kan vænne sig til meget. Jeg synes ikke det er eftertragtelsesværdigt ikke at have muligheden for at bo med have, luft, kvadratmeter, plads til fritidsinteresser, plads på pisterne, plads på golfbanerne, plads på vejene. Det er heller ikke fedt, hvis god mad, f.eks. kød, bliver prohibitivt dyrt, ligeledes er der en lang række ressourcer som er relativt begrænsede (jeg er enig i, at teknologi løser meget/måske alt - men hvornår?) som bliver dyre, når vi er mange som skal deles om dem. 

Jeg tror man skal passe meget på med at overdrive teknologiens accelerende tendens... den ændring i livsform der skete ved industrialiseringen i Danmark er formentligt langt den voldsomste der er sket nogensinde. Problemet med Kurzweils analyse (og andre i den dur) er at de ikke vægter de enkelte begivenheder i forhold til hinanden: hvor meget betyder udskiftningen af tofold med trefold i landbruget fx ift. til internettet? Penicillinet ift. til p-pillen?

Der er imidlertid ikke nogen tvivl om, at teknologien er vigtig i forståelsen af historien. Den franske historiker Fernand Braudel har skrevet en fantastisk bog om samspillet mellem geografi, demografi, teknologi og økonomi i det tidligt moderne samfund - Capitalism and Material Life 1400-1800 (Civilisation Matérielle, Économie et Capitalisme, XVe-XVIIIe). Den er værd at læse.

Værd at læse? Næh, du. Denne her er der for alvor smæk i:

http://educate-yourself.org/cn/johncolemancommof300order14mar05.shtml

Der sker intet uden disse menneskers blå stempel - ergo er politikken over teknologien.

Coleman er ex-MI6 og han er bestemt ikke dårligt informeret.

Dette er en tidligere og ikke opdateret, frigivet udgave af bogen, men stadig et kig værd:

http://www.google.com/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=8&ved=0CGwQFjAH&url=http%3A%2F%2Fwww.stkpula.hr%2Fdragotadic%2Fdodaci%2Fknjige%2Fcommittee_300.pdf&ei=brTJT6q6NtPE4gSBmp3tDw&usg=AFQjCNGlH_Smg9kQCtMQCazNS6qTpC8YTg

Selv hvis DK kun havde de tre områder, som du nævner, så ville skatten jo være tættere på nul end vores nuværende skattetryk.

Pointen i kronikken er nu også, at teknologi er langt mere effektivt end politik. Om det bliver seasteading, eller alt muligt andet er egentlig ligegyldigt.