Forskningschef Henrik Christoffersen fra CEPOS og Karsten Bo Larsen konkluderer i to arbejdspapirer udgivet af tænketanken CEPOS, at privatskoler er bedre til at hæve elevers niveau i forhold til folkeskoler. Desuden bliver privatskolers niveau løftet i langt højere grad end folkeskolerne, når informationerne om grundskolers præstationer bliver offentliggjort.
CEPOS holdt i mandags et gå-hjem-møde, hvor disse forskningsresultater skulle diskuteres af et panel bestående af Borgmester for Børne- og Ungeforvaltningen Anne Vang i Københavns Kommune, Professor Niels Egelund fra Aarhus Universitet og Bertel Haarder, som tidligere har været undervisningsminister.
Da der ikke kom noget nyt ud af paneldebatten, har 180grader i stedet valgt at interviewe Henrik Christoffersen om forskningsresultaterne.
Hvad viser din undersøgelse?
"Den viser, at privatskoler klarer sig gennemsnitligt bedre end folkeskoler, og de er mere effektive til at drive skoler. De bruger simpelthen færre penge til at drive en bedre skole." forklarer Henrik Christoffersen.
Hvad er grunden til, at privatskoler klarer sig bedre?
”Vi konstaterer, at de klarer sig bedre, men vi kan ikke præcist sige, hvad det skyldes, fordi den pædagogiske forskning beskæftiger sig stort set kun med folkeskolen. Vi ved derfor ikke særlig meget om, hvorfor privatskoler fungerer bedre end folkeskoler. Vi kan bare se, at de gør det bedre. Det er kritisabelt, at man ikke bruger alle de erfaringer, som der er til rådighed. Skolerådet, som bl.a. rådgiver undervisningsministeren, må ikke beskæftige sig med privatskoler men kun med folkeskoler. Folketingets skoleudvalg tager gerne til Canada for at indsamle erfaringer, men man tager ikke rundt om hjørnet og kigger på de privatskoler, som klarer sig bedre end folkeskolen. Det er kritisabelt, at de ikke henter erfaringer fra velfungerende danske privatskoler, når vi kan se, at de er gode til at drive skoler.” svarer Henrik Christoffersen.
I paneldebatten i mandags påpegede Niels Egelund, at privatskoler klarer det bedre, fordi der er tale om ressourcestærke forældre. Hvordan forholder du dig til det?
”Det kan sagtens have en betydning, men selv når jeg sorterer for socioøkonomiske forhold, så klarer privatskoler sig stadig bedre end sammenlignelige folkeskoler. Man skal også være opmærksom på, at mange nye privatskoler oprettes steder, hvor kommunen lukker skoler. Her har vi at gøre med områder, som ikke er de mest velstående. Det er ikke sådan, at privatskoler kun er for eliten. Den er i dag for alle.”
Henrik Christoffersen peger også på, at undersøgelsen ikke er baseret på hvilke skoler, der får de bedste karakterer. Den er baseret på, hvilke forventninger der er til skoleelevernes karakterer ud fra deres socioøkonomiske sammensætning. Det tal sammenlignes med skoleelevernes opnåede karakterer. Det er her, at privatskolerne, ifølge Henrik Christoffersen, klarer sig gennemsnitligt bedre end folkeskolerne, når der tages højde for deres sociale baggrund.
Markedet virker på skoleområdet
En af de ting, som ifølge CEPOS resultater gør privatskoler mere effektive end folkeskoler, er, at de i langt højere grad end folkeskolen er i konkurrence med andre skoler.
”Ud fra min undersøgelse kan jeg se, at markedet virker. Markedet virker dog bedst, hvis skoler er meget udsatte for markedet. Privatskoler er mere udsatte for markedet end folkeskoler, da de er i skarp konkurrence med andre privatskoler. Det kan vi bl.a. måle ved at undersøge informationerne om undervisningseffekterne, som vi lavede for første gang i 2006-2007, og undersøge dem med tallene i dag. Privatskoler, der klarede sig dårligt dengang, har sværere ved at overleve, end de folkeskoler der klarede sig dårligt. Vi kan samtidig se, at privatskoler, der blev vurderet som dårlige til at hæve elevers niveau, forbedrer sig markant mere end de folkeskoler der fik samme vurdering.” forklarer Henrik Christoffersen.
Men kan man ikke ligesom Anne Vang sige, at den form for ranglister giver nogle skoler et dårlig ry, og at det skader skolerne?
”Vi kan se, at ranglister har en positiv effekt på privatskolerne. Privatskoler, som har klaret sig dårligt tidligere, hæver efterfølgende deres niveau. Hvis kommunen ikke vil gøre noget ved folkeskoler, der klarer sig dårligt, så opstår der den situation, som Anne Vang er havnet i, hvor hun bliver nødt til at bruge kraftigere og kraftigere midler til at tvinge forældre til at bruge de dårlige skoler. F.eks. bliver hun nødt til at ændre skoledistrikt for Blågård Skole for at presse forældre til at sætte deres børn i skolen. Københavns Kommune har masser af pressefolk ansat, så de skal nok fortælle offentligheden, hvis en af deres folkeskoler pludselig klarer sig bedre, så jeg kan ikke se det store problem i ranglister, da det blot giver forældre en mulighed for at anskaffe sig viden.”
Folkeskolen kan lære af privatskoler
Hvis privatskoler klarer sig bedre end folkeskoler, hvorfor gør folkeskolerne så ikke på samme måde som privatskolerne?
”En forklaring er, at der ikke er den store viden om privatskolerne. Både i skoleverden og i det politiske spektrum er der en modstand mod, at man kan lære en masse af privatskolerne.” svarer Henrik Christoffersen.
Anne Vang nævnte dog også i mandags, at der er masser af folkeskoler, som klarer sig godt. Hvorfor kan man ikke bare kopiere en god folkeskole til alle andre folkeskoler?
”Fordi alle organisationer er en samling af levende mennesker og ikke maskiner. Det er mennesker, som skal have ting til at fungere. Selvfølgelig kan man lære af erfaringer fra gode folkeskoler. Det, jeg påpeger, er bare, at der også er erfaringer at hente i privatskoler, og det bør folkeskolen lære noget af.”
Når du nu er fortaler for markedsmekanismer på skoleområdet, kan man så ikke lave en ordning, hvor folkeskoler fungerer på samme markedsvilkår som privatskoler?
”Det er en god idé at lade sig inspirere af markedsmekanismer. Vi kan i dag godt forstå, at dårlige firmaer går konkurs, men samtidig går debatten på, at dårlige offentlige institutioner skal have flere penge. Det bliver nødt til at have konsekvenser, at en folkeskole drives dårligt. Det har det i større grad for en privatskole.” svarer Henrik Christoffersen.
Stor modstand mod privatskoler
Henrik Christoffersen har selv et bud på, hvorfor der er stor modstand mod, at folkeskolen lærer noget af privatskolers positive erfaringer.
”Det, der ligger i den nuværende debat, er, at der er nogen, der har den opfattelse, at folkelige fællesskaber er skadelige, hvis disse fællesskaber ikke er oprettet af staten, styret af staten, kontrolleret af staten og reguleret af staten. Hvis danskere sammen løfter nogle opgaver og er glade for det, så bliver det set som en trussel mod staten. Det er en tankegang, som ligger mig meget fjernt, og det er en meget problematisk tankegang, som vi bl.a. ser i Anne Vangs politiske projekt.” forklarer Henrik Christoffersen.
Hvorfor tror du, at nogle har denne holdning til fællesskab?
”Fordi de mener, at staten og folket er præcist det samme. Det er en stærk centralistisk indstilling. Vi har i historien set samfund, der så fællesskab på samme måde, og det var nogle uhyggelige samfund, som heller ikke klarede sig særlig godt.”
Hvordan ser du fremtiden for skoler i Danmark?
”Jeg ser som et scenarie, at der kommer en stadig dybere kløft mellem befolkningen og folkeskolen. Skolepolitikken opfatter folkets egen kraft som en trussel. Når vi kommer ud i kommunerne, ser vi, at de er i gang med en koncentration af skolerne. Når vi sammenligner alle grundskoler, privatskoler og folkeskoler, kan vi se, at det er de mindste privatskoler, som er mest effektive og skaber de bedste resultater. Alligevel lukkes folkeskoler for at skabe endnu større folkeskoler. I mindre landområder har man kun valget mellem en skole, og det finder forældre sig simpelthen ikke i, så de vælger en privatskole i stedet for.” svarer Henrik Christoffersen.
Hvorfor får vi større folkeskoler, hvis de ikke fungerer særlig godt?
”For politikere er det bundet meget op i, at store skoler er bedre og billigere. Men vi kan se, at det ikke gælder for privatskoler. At det er tilfældet for folkeskoler hænger i høj grad sammen med gældende overenskomster, og at Danmarks Lærerforening ønsker det på den måde. Det er simpelthen nogle institutionelle forhold, som bygger på, at sådan skal en folkeskole drives, fremfor at man forholder sig mere til undervisningens natur. Hvis man har nogle andre rammer, andre måder at organisere sig på og en anden arbejdsdeling mellem lærere, så kan man sagtens drive mindre skoler, som fungerer bedre, og er billigere end de store folkeskoler. De store folkeskoler er rare for kommunerne, da de ikke behøver at tage stilling til forældrenes valg, da de kan lave en central planlægning i kommunen. Det er det letteste, og det er det, som kommuner bedst kan lide. Det er bare ikke det, som de fleste borgere kan lide, og derfor får vi en kløft mellem folkeskolen og borgere.” slutter Henrik Christoffersen.
------
Arrangementet om privatskoler hos CEPOS kan ses her
