Årtusinders største dødelige bedrageri

I 1987 kom det senere så berømte præparat Prozac, fremstillet af EliLilly, på markedet

Ikke angivet Ikke angivet,

13/06/2013



I 1987 kom det senere så berømte præparat Prozac, fremstillet af Eli
Lilly, på markedet. Midlet blev hastegodkendt i FDA og gik snart efter sin
sejrsgang over hele verden, hvor flere andre medicinalvirksomheder begyndte at
fremstille lignende præparater.

Prozac, der i Danmark kom til at hedde Fontex, var et middel mod
depression. Det var ikke verdens første af slagsen, det var bare forbedret.

Indtil Prozac kom på markedet, havde depression været en omtrent ukendt
psykisk tilstand, men med de nye piller blev depression lanceret som en udbredt
folkesygdom.


Og det var der en grund til. Pillerne blev kaldt SSRI, Selective Serotonin
Re-uptake Inhibitors, på dansk: Selektive Serotonin Genoptagelses Hæmmere.

Tanken bag var, at depression skyldtes en mangel på serotonin i
hjernen, det stof, man mente, gjorde mennesker glade. Serotonin er som sådan et
signalstof. I hjernens kredsløb afgav hjernens neuroner serotonin til hinanden,
hvilket sker hen over noget, der hedder den synaptiske kløft, hvor neuronerne
ender i såkaldte dendritter. For at der ikke skal komme for meget serotonin,
findes der små genoptagelsesreceptorer på dendritterne, og tanken var, at de
genoptog for meget. Ved at blokere for dem, ville der skabes tilstrækkeligt
serotonin til at holde folk lykkelige og glade. Så det eneste, der skete ved at
udskrive midlet til alle var, at de bare blev lidt lykkeligere, hvilket var
årsagen til, pillerne blev døbt ”lykkepiller.”

Kun ganske få læger satte spørgsmålstegn ved den teori.

Var pillerne virkelig intelligente og kunne af sig selv selektivt finde
frem til serotonin receptorerne?

Det skulle vise sig, at det kunne de selvfølgelig ikke, men det gad
ingen høre på.


For samtidigt med reklamerne kørte devisen, at pillerne var harmløse,
omtrent uden bivirkninger, og fuldstændigt uskadelige.


Og blandt hjernens indtil videre 100 identificerede signalstoffer,
ramte de sørme også serotonin receptorerne, øgede derved mængden af serotonin
i  hjernen og sørgede derfor for at holde
sin bruger i topform og optimal tilstand af glæde og lykke.

Der skulle gå flere år førend det viste sig, det modsatte var
tilfældet. Mange brugere fik pludseligt en depression, hvor de ikke havde haft
en sådan tidligere.

Den tilstand blev forklaret udførligt af en af skeptikerne, psykiateren
og eksperten Peter Breggin, der i sin bog, ”Braindisabling Treatments in
Psychiatry”, Hjerneinvaliderende Behandlinger i Psykiatrien, forklarede,
hvordan hjernen kompenserede for den pludselige tilførsel af serotonin ved at
lukke ned for sin egen produktion.


Det medførte som tommelfingerregel en dosisøgning af pillerne,
hvorefter det går rigtigt galt.

Da pillerne ikke er intelligente og selektivt udsøger sig
serotoninreceptorerne, blev hele hjernen oversvømmet med serotonin, der i rige
mængder forvandledes til frie radikaler, der gennem en kemisk proces
forvandledes til homocystein, den farligste hjernegift af alt.


Homocysteins ødelæggende virkning på hjernen er beskrevet i talrige
bøger, heriblandt den populære, ”Mirakelkost til din hjerne” af Jean Carper,
der fortæller, hvordan homocystein ætser neuronerne bort, hvilket på sigt
medfører celledød.

Herved er hjernen blevet påført permanente hjerneskader, og det er
logisk, at brugeren nu ikke har det for godt.

Det er der heldigvis også råd for: endnu mere hjernemedicin, måske
ligefrem i form af antipsykotisk medicin, der nu fremskynder den ødelæggende
proces i en allerede ødelagt hjerne.

Under en høring på Christiansborg den 3. maj i år blev al dokumentation
på processen fremlagt. Medicinalbranchen var også inviteret men valgte ikke at
komme, hvorefter arrangøren bad om fremsendelse af dokumentation på, at SSRI
virkelig er intelligente piller, der selektivt udsøger sig serotonin
receptorerne. Dette ønske blev ikke imødekommet.


Men hele bedrageriet er langt værre end påførte hjerneskader.

Da SSRI rammer overalt, rammer de også hjernens mest neuronrige område,
hjernebarken. Hjerneeksperter og neurologer mener, hjernebarkens tykkelse
bestemmer vores intelligens. Ved at barbere denne, gøres personen dum.


Men det er ikke alt.


Hjernebarken sender signaler til hjernestammen, der styrer vores
vejrtrækning og hjerte.


Første tegn på der er noget helt galt er, at hjertets QT-interval
forlænges. Men det gider psykiaterne ikke holde øje med.

Sidste del i processen er, at hjertet går i stå, og brugeren registreres som død af hjertestop.

SSRI er hermed årtusinders største dødelige bedrageri.

Kilde: