Et stort internationalt fysikeksperiment støtter nu dele af den danske professor Henrik Svensmarks teori om, at solaktivitet har stor indflydelse på skyerne og dermed på klimaet.
Det følgende er ikke et argument imod menneskeskabt global opvarming. Det handler om en helt anden puslespilsbrik i klimamodellerne, som dog måske skal tillægges større vægt og dermed kan gøre effekten af C02-udledning relativt mindre.
Puslespilsbrikken er den såkaldte »Svensmark-effekt«, som er en slags kædereaktion, hvor solaktivitet påvirker den kosmiske stråling, som påvirker dannelsen af småpartikler i atmosfæren, som påvirker dannelsen af skyer, som påvirker den globale temperatur.
»Hvis vanddampen ikke havde de her små partikler at sætte sig på, ville skyerne slet ikke kunne dannes, og det har hidtil været et mysterium, hvordan partiklerne dannes,« siger Henrik Svensmark, professor ved afdelingen for solsystemfysik på DTU Space.
Han var i 1985 med til at foreslå den sammenhæng mellem kosmisk stråling og skydannelse, som nu får støtte fra det meget store CLOUD-eksperiment ved det europæiske fysiksamarbejde CERN, der i dag fremlægger sine første resultater i tidsskriftet Nature.
»Jeg er meget glad for, at forskerne i CERN bekræfter vores fund, selvom jeg ikke er overrasket. Jeg var meget spændt på, hvordan de ville fremlægge resultatet, men deres konklusion er helt klar. Det her foregår hele tiden,« siger Henrik Svensmark.
Og »det her« er kosmisk stråling, der ioniserer atmosfæren, hvor den ændrede elektriske ladning får svovlsyremolekyler til at klumpe sig sammen til småpartikler, som er forudsætningen for, at vanddamp bliver til skyer. Det har dobbelt betydning for klimaet, fordi vanddamp er en væsentlig drivhusgas, som står for op til 70 procent af opsamlingen af varmeudstråling fra Jorden. Men hvis vanddampen fortættes til skyer, får den i stedet en afkølende effekt, fordi skyernes hvide farve kaster mere solvarme tilbage til rummet om dagen, end det isolerende skydække normalt vil fastholde hernede om natten.
