I disse dage vælter studenterne ud af diverse uddannelsesinstitutioner, man møder dem over alt i bybilledet.
Dejligt med en ny årgang af unge mennesker, der nu skal videre i uddannelseslivet for, når de er færdiguddannede, at tage aktivt del i forretningen .dk.
Eller er det situationen?
Tankerne glider uvægerligt tilbage til 1973, hvor undertegnede dimitterede som klassisk sproglig student fra Haderslev Katedralskole.
Det var dengang, hvor studenterhuen var blevet devalueret i en grad, at de mere reflekterende ikke ønskede at bære en sådan, for nu var det ikke længere kun personer med studentereksamen forundt at kunne få en sådan til eje, men det var blevet besluttet, at også HF’erne kunne få en hue, ganske vist med en anden farve på båndet, men alligevel.
Selv om huens signal jo siden 18 hundredetallet jo havde været, at man havde bestået en eksamen, der gav ret til at studere videre, og HF jo også gav adgang til universitetet, så var vi dog en del, der følte, at begrebet havde givet sig ud på en glidebane, som vi frygtede ville ende med, at også afgangselever fra skoler for udviklingshæmmede (dumskoler, hed det dengang i folkemunde) skulle have en studenterhue i lighedens hellige navn.
Denne frygt bundede så i simpel humor, vi anede jo ikke, at udviklingen ville overtrumfe ethvert skrækscenarie, vi kunne drømme om.
Jeg faldt i går over følgende link.:
http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1782811.ece#g1782817=1
Studenterhuer til frisører og gartnere, ja efterhånden sætter vel ikke engang fantasien grænser, en pinkfarvet af slagsen til piger, der gør tjeneste i det vandrette kavaleri. =/:-)
Men det egentligt skræmmende ved udviklingen er vel nok, at man i bedste Ritt Bjerregård stil gør alt for – ikke at gøre os alle lige kloge – men lige dumme.
Enhver tanke om en elite, det kan og vil noget, er haram!
”Hvad ikke alle kan lære, skal ingen lære!”
Jo, den tankegang har så sandelig sat sine spor, når jeg fra tid til anden giver privatundervisning til gymnasieelever, skræmmer graden af mangel på almen viden og dannelse mig i den grad.
Noget så banalt som bare en smule paratviden er nærmest ikke eksisterende, man får let den tanke, at den gymnasiale uddannelse, som skulle kvalificere ”blomsten af Danmarks ungdom” til videre studier, efterhånden kun kvalificerer til deltagelse i diverse reality-shows.
Er der efterhånden nogen, der undrer sig over, at vi sakker bagud, når det er sådan, at alle, der rent fysisk kan bevæge sig hen på gymnasiet, tilsyneladende bliver optaget?
Og at eksamenskaraktererne stiger år for år, siger helt klart mere om kriterierne for karaktergivning end om evnerne hos de håbefulde poder!
