af Niels Kjær Olsen
Mennesket er og har altid været optaget af og interesseret i fremtiden; i århundreder, endda årtusinder. Førhen var det oftest teologerne, der havde patent på at spå om fremtiden – oftest med henvisning til en snarligt kommende dommedag. De fleste af de mennesker, der har vandret på planeten, er døde under næsten de samme omstændigheder som dem, de blev født under. Uden andet end mundtlig overlevering var det fåtallet, som havde en forståelse af historiens gang – andet end at den gik. Skulle man være grov, kunne man sige, at vi levede egocentrisk; generation efter generation. Ergo forholdt vi os måske heller ikke meget videre til fremtiden end til forrige og næste generation. Først op gennem oplysningstiden har vi alle fået en udvidet historisk sans – og pludseligt kan vi skue hen over århundreder.
