Vores lykkepille-epidemi er dybt skadelig

Peter C

Ikke angivet Ikke angivet,

27/12/2012

Peter C. Gøtzsche: Lykkepiller har mange bivirkninger, og den hyppigste ser ud til at være, at de ødelægger sexlivet. De burde derfor hedde ulykkepiller. Hvad værre er, så kender vi ikke langtidsbivirkningerne, selv om mange behandles i mange år.

Hver 12. dansker er på den form for antidepressiv medicin, der i folkemunde kaldes lykkepiller. Selv om det er godt for nogen, er det alt for mange, fordi en depression plejer at gå over igen efter få måneder, også uden behandling. Alligevel er forbruget næsten fordoblet på kun 12 år. Der er selvfølgelig ikke blevet dobbelt så mange ulykkelige danskere i et land, der gang på gang er blevet kåret som det lykkeligste i verden. Faktisk fandt en amerikansk undersøgelse, at der på 11 år ikke var tilkommet flere psykisk syge patienter i USA, end der var i forvejen.

I 2010 opfyldte ni procent af voksne amerikanere de kriterier for depression, som den amerikanske psykiaterforening har vedtaget. Da jeg ikke troede på, at hver tiende amerikaner til enhver tid var deprimeret, prøvede jeg testen på mig selv. Ifølge testen måtte jeg have været deprimeret mange gange i mit liv, hvilket jeg ikke har mærket noget til, tværtimod. Det eneste, der kræves er, at man har haft mindre interesse eller glæde end normalt ved at gøre ting i mere end halvdelen af dagene i løbet af de sidste to uger plus et ekstra symptom, som kan være mange ting. Fx besvær med at falde i søvn; dårlig appetit eller det modsatte, at spise for meget, hvilket mange af os gør; eller at man har været så rastløs, at man har bevæget sig meget mere rundt end sædvanligt.

Dette er for mig at se det glade vanvid. Og det stopper ikke her. Sundhedsstyrelsen bifalder, at danske psykiatere ønsker, at vi screener en lang række grupper for depression, fx indvandrere, gravide og patienter med hjertesygdom. På trods af, at en Cochrane-oversigt over 12 forsøg (5.693 personer) med screening for depression fraråder, at man screener. Den test man bruger, er så elendig, at hvis man screener 100.000 raske, vil man fejlagtigt konkludere, at 36.000 af dem har depression. Man siger så, at testen skal følges op af en bedre test, men i en travl hverdag vil mange springe dette over og udskrive en recept på en lykkepille. De praktiserende læger er meget imod denne screening, og det har de al mulig grund til at være.