Kære Børn i Odense må ikke sælge hverken sutteflasker, børnetøj, barnevogne, klapvogne eller autostole, men naboen må gerne. Problemet er, at Kære Børn ligger i et erhvervsområde, og der må man ifølge planloven ikke sælge de forbudte baby- og børneprodukter! Det virker stadigvæk temmelig besynderligt, hvis du spørger mig, men hvad mener kommunen?
»Det synes jeg ikke det gør - i min verden. Jeg kan godt forstå, at det kan være svært at forstå, hvis man ikke kender den verden,« siger kommunens byggesagsbehandler.
Folketingsmedlem Lars Chr. Lilleholt (V) er mere forstående:
»Det er jo helt absurd. Det viser, at der er brug for markante ændringer af planloven,« siger han til TV2/Fyn.