Danida og Omskæring

Det er med stor forundring, at jeg kan læse, at Danida har givet støtte til Özlem Cekic's slet skjulte propaganda for omskæring af drengebørn

Ikke angivet Ikke angivet,

11/01/2018

Det er med stor forundring, at jeg kan læse, at Danida har givet støtte til Özlem Cekic's slet skjulte propaganda for omskæring af drengebørn. En propaganda, der smart nok er rettet direkte mod danske skolebørn.

En ting er den enorme overvægt af venstreorienterede skriverier og lignende, der får statslig støtte. Det er normalen i DK.

Men at Danida, som er direkte under Udenrigsministeriet, og er skattefinansieret, ligefrem støtter omskæring, kan undre i høj grad.

Personligt anser jeg omskæring af drenge for lemlæstelse og skamfering. Det er dog stadigvæk legalt; men det kan kun være et spm. om tid før det forbydes udført på børn. Det står jo enhver myndig frit at omskære både det ene og andet.

Dette tror jeg egentlig også er nogenlunde de danske myndigheders holdning - afspejlet i befolkningens holdning som helhed. Det offentlige sundhedssystem udfører jo heller ikke unødvendige omskæringer.

Hvis man søger efter Danida og omskæring på nettet, får man som et af de første resultater denne artikel: Til kamp mod kvindelig omskæring i Etiopien.  Og den er fra Danida!

Danida skylder en forklaring her. Man er mod kvindelig omskæring (lad os gå ud fra de inkluderer pigebørn); men støtter omskæring af drengebørn? Med skatteborgernes penge?!


Kilde: