Din guide til køb af kølerum - 3 uvurderlige råd

Michael Kaiser,

18/07/2018

Skal du investere i et nyt kølerum eller fryserum? 

Så er der mange elementer som bør indgå i dine overvejelser. Det er en kompliceret proces som kan virke uoverskuelig i begyndelsen. Men det er vigtigt at gøre sit forarbejde, og ikke føle sig fristet til at springe over hvor gærdet er lavest, ved at træffe en billig og forhastet beslutning.  

Det er nemt at finde et billigt standard kølerum, men der kan være andre vigtige faktorer end prisen. Eksempelvis valget af vigtige materialer såsom paneler, isolering, gulve, samlinger og selve køleanlægget som kan sikre et holdbart, hygiejnisk, energieffektivt og fuldt udnyttet kølerum med en lang levetid.

Det kan nemt blive dyrt at vælge for billigt i første omgang.

Derfor er den tid du benytter på at undersøge markedet, før du køber kølerum, hurtigt tjent ind igen.

Denne guide vil hjælpe dig på vej med 3 gode råd til, hvad du bør holde øje med.

1) Vælg en leverandør du har tillid til 

Først og fremmest er det vigtigt at vælge en leverandør, som du stoler på og som tager sig tid til at sætte sig ind i dine behov. Det anbefales at få en fagmand forbi for at se, hvor kølerummet skal opstilles. 

Er det tiltænkte lokale egnet eller har han andre forslag? Valg af kølerummets placering kan vanskeliggøres af begrænset plads, fredede bygninger m.v., men det er muligt at lave en god indretningsløsning i langt de fleste tilfælde.

Når du har fagmanden på besøg vil du kunne forklare ham, hvordan du bruger kølerummet og, hvordan din arbejdsgang er. Hvor ofte du skal du ind i kølerummet osv. En kølemand vil desuden komme med råd til, hvilken type køleaggregat, der vil være oplagt til dit kølerum på den konkrete placering. I vil desuden kunne afstemme forventninger til budget.

2) Vælg et kølerumsgulv, der kan klare mosten 

Det er essentielt, at gøre sig tanker om, hvilken belastning dit kølerumsgulv bliver udsat for.

Skal gulvet foruden persontrafik holde til kørsel med vogne eller trolleys?
Skal gulvet også kunne klare kørsel med palleløfter eller truck?
Hvor ofte køres med tunge paller? Osv. 

Det kan betale sig at være grundig i afdækningen af ens behov, da valget af et forkert gulv senere kan blive en kostbar omgang, hvis det viser sig at gulvet ikke kan holde til den daglige belastning. 

3) Kan du udvide eller flytte dit gamle kølerum? 

Kan kølerummet udvides eller flyttes i takt med at din virksomhed vokser og jeres behov for kølekapacitet følger med? Måske bliver I nødt at flytte lokaler, og får brug for at flytte kølerummet med.

Det er både ærgerligt og dyrt at kassere det gamle kølerum. Derfor bør du undersøge om de eksisterende paneler kan og flyttes og suppleres af nye elementer. Eksempelvis er rummene fra den tyske producent CELLTHERM konstrueret med kraftige excentriske låse, som uden problemer kan låses fra hinanden og samles igen – op til flere gange.

Vælger du en leverandør som gemmer de gamle produktionstegninger, så kan de let lave en tegning/oversigt over det nye udvidede rum – med placering af gamle og nye paneler.

Er du interesseret i flere uddybende og gode råd?