Få gavn af en flyttecontainer ved renovering eller ombyg

Ikke angivet Ikke angivet,

30/10/2017

Når man skal renovere eller udvide ens kvadratmeter, hvad enten det er som privat person eller som virksomhed, så kan det blive en rodet, beskidt og besværlig affære. Ting og inventar skal pakkes væk i de berørte områder og opbevares andre steder, så længe arbejdet pågår. Men man kan komme lettere gennem byggeperioden, hvis man lejer en flyttecontainer som eksternt opbevaringssted under processen.

Få ekstra opbevaringsplads

Vi ved alle, at det støver og sviner, når man renoverer. Måske skal der rives vægge ned eller de skal spartles, slibes og males for at blive glatte og pæne. Måske skal gulvene afslibes og lofterne have en tur. Alt inventar og alle møbler og ting skal derfor flyttes ud af rummet for ikke at blive støvet og beskidt. Men hvor er det lige, man flytter det hen, hvis man ikke har så meget plads at gøre godt med indenfor? Her kan en flyttecontainer være virkelig anvendelig, som den ekstra plads I står og mangler, mens I bygger om eller renoverer.

Lej en flyttecontainer

Hvis I lejer en flyttecontainer, kan den stilles lige udenfor jeres hus eller bygning og fungere som opbevaring for de møbler mm., det er nødvendigt at skåne for snavs og maling. Containerløsningen er anvendelig hele året, da man i den kolde og fugtige vinterperiode kan leje en isoleret container og dermed undgå kondensvand og fugtskader. På den måde kan I stille selv udstyr eller inventar, der er følsomt overfor fugt, ud i containeren.

Beskyt jeres ting mod tyveri

Måske har I ting, møbler eller andet udstyr, der er dyrt og har derfor behov for at kunne beskytte det mod uindbudte gæster, mens det opbevares i containeren. Derfor kan man også få en flyttecontainer, der er udstyret med lås, og dermed også på den måde beskytter jeres ting. Derved er I frit stillet i forhold til, hvad I ønsker at opbevare i containeren og behøver ikke bruge unødvendig tid på sortering.

Vælg den container der passer til jer

Containerne fås i flere størrelser og med forskellige åbningsmuligheder. Nogle har indgang i enden – en almindelig dør – men de fås ligeledes, hvor hele den ene side kan åbnes, og på den måde giver mulighed for at lave en meget stor åbning, hvor store ting såsom udstyr og maskiner kan komme ind uden besvær. Det kan lette renoveringen, at store ting ikke skal opbevares indendørs og stå i vejen under hele processen.

Mindsk den stress en renovering kan forårsage

Når I har en flyttecontainer til rådighed mindsker I den stress, der kan opstå, når ens hjem eller arbejdsplads er på den anden ende på grund af byggerod og støv. I kan bedre tage den med ro og, hvis I står for renoveringen selv i jeres private hjem, kan I holde pauser uden at skulle bo i tætpakkede rum, der er fyldt med møbler og ting fra de rum, hvor renoveringen er i gang. Skal I igennem en istandsættelse af hele huset, har I med containeren lige udenfor døren, mulighed for at renovere rum efter rum, mens resten af huset er upåvirket.

En flyttecontainer betaler sig

Er det i en virksomhed I renoverer vil det skabe mere ro og mindre forvirring blandt medarbejderne, at der ikke skal stå flyttekasser rundt på gange og kontorer. Jo mere uvant uro jo vanskeligere er det, som medarbejder at koncentrere sig om sit arbejde og de daglige gøremål. Det kan derfor i allerhøjeste grad betale sig at leje en flyttecontainer og på den måde tage hånd om medarbejderne, mens de fysiske rammer udvides eller sættes i stand.

Kilde: