Værd at læse

06

Hjælp ansatte med at samle underskrifter for psykiatrien.

Kan vi klare en Landsindsamling for Psykiatrien? Ja da!!

Lad os få Psykiatrien på Finansloven
– Skriv under på Borgerforslaget.

Kan vi så ikke også samle 49.000 underskrifter til at vække Politikerne? KOM SÅ DANMARK!!

Skal kræftpakker finansieres via satspuljemidler?

Nej det er der vist ingen der ønsker. Men det er vilkårene for Psykiatrien.

Både i Region Syddanmark og i Region Midtjylland samt Region Sjælland har man bevist, at man kan nedbringe brugen af tvang ved at ansætte mere personale i form af bl.a. sygeplejersker, psykologer, læger, socialrådgivere, plejere, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, ergoterapeuter og fysioterapeuter.
Men når projekterne slutter, er afdelingerne nødt til at skrue ned til den oprindelige normering igen grundet ophør med satspuljemidler.

Satspuljeprojekter omkring nedbringelse af tvang har haft en betydelig, men midlertidig effekt. Når man fjerner de flere hænder, ryger trygheden, sikkerheden og den gode behandling.

At psykiatrien ikke for længst er kommet på Finansloven, synes jeg er en gåde. Når pengene er fordelt, er psykiatrien altid det speciale, som ender med at måtte nøjes med satspuljemidler. Der er enkelte gange, hvor nogle af satspuljeprojekterne er blevet permanent, men det er godt nok i de færreste tilfælde.

Jeg efterlyser politisk vilje til et permanent økonomisk løft af psykiatrien.

Psykiatrien skal på Finansloven, og ikke være afhængig af satspuljemidler, mener social- og sundhedsassistent Kim Malmberg Hansen. Sammen med kolleger har han startet en underskriftindsamling.

”At psykiatrien ikke for længst er kommet på Finansloven, synes jeg, er en gåde, ” siger social- og sundhedsassistent Kim Malmberg Hansen.

Regeringen præsenterede for nylig den længe ventede psykiatriplan. Planen rummer en pulje på 2,1 milliard kroner, der skal fordeles over fire år til 43 forskellige initiativer på området.

Af de 2,1 milliarder vil regeringen tildele 400 millioner kroner via Finansloven over fire år. Resten af pengene skal skaffes via økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne og fra satspuljen.

Regeringen gør grin med psykiatrien, når der bliver taget penge fra satspuljen til at finansiere handlingsplanen, mener jeg.

Hvis vi sammenligner os med Norge, så prioriterer de psykiatri i højere grad ud af den samlede økonomi til sundhed end vi gør i Danmark. I Norge er der 19% der går til psykiatrien. I Danmark er det 12%. For at sætte det i perspektiv, så hvis vi i Danmark havde den samme prioritering af psykiatrien, ja, så var der pludselig 5,3 milliarder mere på psykiatriens budget!

Hvis de skiftende regeringer prioriterede psykiatrien relativt på samme måde i Danmark som de gør i Norge ville psykiatriens budget på Finansloven skulle være 5,3 milliarder større end den er nu! Så taler vi om at kunne gøre en reel forskel!

Jeg har oprettet en Facebookside, der hedder 'Psykiatrien på Finansloven', hvor du kan læse mere om emnet og dele budskabet. Borgerforslag er en ordning, hvor borgere har mulighed for at samle støtte til et politisk initiativ og efterfølgende få fremsat et beslutningsforslag i Folketinget.

Følg hjerterne og lad os få Psykiatrien på Finansloven
– Skriv under på Borgerforslaget*↓


💛 Find dit NemID frem.

💛 Klik på dette link https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-01460

💛 Log-in med dit NemID

💛 Skriv dit CPR nummer UDEN bindestreg

💛 Skriv din E-mail adresse, så får du tilsendt en mail, når din underskrift er bekræftet

På forhånd tak

Kim Malmberg Hansen.

Langholm 6

4460 Snertinge.

Hovedstiller af borgerforslag

1 Kommentarer

Vis kommentarer

Log ind for at kommentere