I ødelægger børns tro på kærligheden

En ung fyr har skrevet til utroselskabet Victoriamilan, og i min optik udpensler han den vigtige pointe: At der ikke behøver være overensstemmelse ...

Lisbet Røge Jensen,

31/05/2011

En ung fyr har skrevet til utroselskabet Victoriamilan, og i min optik udpensler han den vigtige pointe: At der ikke behøver være overensstemmelse mellem, hvad der er lovligt/ulovligt og etisk/uetisk. Sej fyr:

"Jeg vil ikke på nogen måde forsøge at lægge skjul på min forargelse over jeres uacceptable og upassende reklame. Det forekommer uetisk ligefrem at opfordre folk til utroskab. (...) Jeg kan ikke beskrive med ord, hvor upassende det er at give voksne mennesker »spænding i tilværelsen« på bekostning af børnene, der kan få ødelagt deres tro på ægteskabets værdier – for ikke at tale om deres tro på kærligheden. (...) I Danmark har vi ytringsfrihed, og egentlig kan jeg jo ikke gøre noget for at stoppe jeres uetiske og uretfærdige adfærd, men jeg synes såmænd bare, jeg ville oplyse jer om konsekvenserne derved."