Ingen taler om: Borgerlige, børnehaver og bestikkelse, der virker

"De borgerlige elsker deres offentlige institutionspladser", sagde en god bekendt til mig for nylig i en samtale om børn, familie og samfundets syn...

Lisbet Røge Jensen,

04/09/2011

"De borgerlige elsker deres offentlige institutionspladser", sagde en god bekendt til mig for nylig i en samtale om børn, familie og samfundets syn på samme. Hun har ret, indser jeg, og hun har ret på så mange forskellige niveauer, at det er svært at se, hvordan det nogensinde skal kunne gøres om. Det er det offentlige monopol på børnepasningen, der skal gøres om. Men hvordan, når man i så mange år nu har bestukket befolkningen med deres egne penge, og fået dem overbevist om, at det er kommunal pasning eller ingen pasning.


De borgerlige er blevet overbevist. De skal jo have passet børnene, så mor og far kan gøre karriere samtidig med, at de stifter familie. Eller ihvertfald skal de arbejde begge to. For med en skattebetaling, der udgør det meste af en normal families budget, er det svært at få enderne til at mødes uden to indtægter. En tarvelig budgetpost, er skatten: For det første er den umulig at ændre på, og for det andet er den usynlig. Usynlig, nøjagtig ligesom det 12.000 kroners offenlige tilskud, der gives til den kommunale institution, der lægger lokaler til babys hverdag.


Mange lønmodtagere tror fejlagtigt, at deres nettoløn er deres bruttoløn, ligesom mange mennesker tror at en vuggestueplads koster 3.100 kroner, fordi det er brugerbetalingen. Det reelle tal er nærmere 15.000 og var man bevidst om prisen, ville man måske begynde at undre sig. Får man virkelig ikke mere for 15 kilo? Det må nogle kunne gøre bedre...


Mens det virker utopisk at tro, at vi i den nærmeste fremtid når til den konklusion, at det private måske var bedre i stand til at imødekomme forældres ønsker til børnepasning (uanset om man er til fri leg eller faste rammer!), så lad mig dog i det mindste huske de borgerlige forældre på følgende: at punkt nr. 10 i Det kommunistiske manifests revolutionære to-do liste kræver offentlig og gratis opdragelse af alle børn.


Nu kan vi godt blive ved med at bilde os selv ind, at et overvejende skattefinansieret og offentligt monopol på børnepasning i dagens Danmark er uden betydning for udviklingen af det enkelte barn. Kommunisten ville nok være uenig. Hvis pædagogerne tilmed skoles overvejende i Rosseau'sk filosofi og på statslige uddannelsesinstitutioner, kan vi med stor sikkerhed se frem til en altdominerende flokmentalitet manifesteret i rodløse unge, der ikke kan begribe virkeligheden, men sikkert er dygtige til at råbe, skrige og kaste sig vildt og storsvedende rundt i puderum inden de kræver deres frokost. Den står på rugbrødsmadder, nye, danske gulerødder og økologisk mælk. For sundhed er i centrum. Den fysiske, forstås.


Var det ikke på tide, at det borgerlige Danmark tog mod til sig, og gjorde oprør mod så mange års kollektivisering af barndommen. Det er trods alt ikke et borgerligt projekt, og hele maskineriet emmer af mangel på respekt for det enkelte barn og dennes familie. I lever i travle hverdage, derude, men var det virkelig dette, der var meningen: Realiseringen af en kommunistisk målsætning, fordi ingen havde tid og overskud til at gøre modstand? Kom nu, det er vores fremtid, vi taler om.

Kilde: