To år efter, at Arne-pensionen blev søsat, har 80.600 borgere søgt om at få adgang til ordningen, der formelt kaldes tidlig pension.
Ved juni 2023 har 58.700 borgere fået tildelt retten til Arne-pensionen, mens 11.700 borgere får udbetalt ydelsen.
Det skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse.
Der er dermed flere på ydelsen end sidste år, men stadig væsentligt færre end ventet.
Får tildelt retten, men bruger den ikke
I august 2022 var der 8.458 borgere, der fik udbetalt den specifikke ydelse, mens 43.800 personer havde fået tildelt retten.
Da aftalen blev indgået, blev det med "betydelig usikkerhed" skønnet, at 24.000 helårspersoner ville overgå til Arne-pensionen i 2022.
Arne-pensionen er rettet mod nedslidte mennesker, der er fyldt 61 år og har mindst 42 års anciennitet på arbejdsmarkedet.
Her kan man gå tidligere på pension end ved folkepensionen.
- Vi kan se her to år efter de første ansøgninger til ret til tidlig pension, at tusindvis af borgere nu har glæde af den eller har fået retten til at gå fra. Det har i den grad givet tryghed i hverdagen for mange, siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i pressemeddelelsen.
Tallene viser, at mange vælger ikke at bruge retten, når de får den tilkendt.
- Derfor skal vi også understøtte alle de mange seniorer, der kan og vil være en del af arbejdsmarkedet. Men dem, der har fået ret til tidlig pension, har nu en tryghed og en vished om, at de kan trække sig lidt før, siger Ane Halsboe-Jørgensen videre.
Den politiske aftale om Arne-pensionen blev indgået i oktober 2020 af den socialdemokratiske regering med Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten.
Mulig ændring fra SVM-regering
Der har været debat om forholdet mellem Arne-pensionen og seniorpensionen, som er en anden ordning, der giver nedslidte mulighed for tidligere tilbagetrækning.
Den nye SVM-regering lagde i sit regeringsgrundlag fra 2022 op til at lægge seniorpensionen sammen med Arne-pensionen.
Sidenhen har der dog vist sig udfordringer med opbakning fra forligskredsen bag seniorpensionen til den manøvre. Det er dermed uvist, om det kan gennemføres.
Dansk Erhverv mener, at der er behov for færre tilbagetrækningsordninger. Organisationen identificerer i dag fem ordninger på arbejdsmarkedet: Førtidspension, seniorpension, efterløn, ret til tidlig pension og fleksydelse.
Det lavere antal borgere end ventet på Arne-pensionen kalder ifølge organisationen derfor på ændringer.
- Det bør være oplagt at gennemse ordningerne med tanke på, at brugen af retten til tidlig pension ikke har fået det omfang, som man forventede, da ordningen blev indført, skriver Dansk Erhvervs cheføkonom Tore Stramer i en pressemeddelelse.
Kilde: /ritzau/
