Nationalstaterne klarer flygtningekrisen uden EU

Bjerknæs blogger om borgerlighed

Hvorfor skal vi være med i EU, når de ikke kan løse den største konflikt Europa har stået over for i årtier?

Mar 04, 2018

1

Nationalstaterne klarer flygtningekrisen uden EU

Hvorfor skal vi være med i EU, når de ikke kan løse den største konflikt Europa har stået over for i årtier?

Der er mange ting, som er et stort problem for EU, alle europæiske nationer og hver enkelt borger. For tiden er en af de største kriser den flygtninge- og immigrantkrise, som vi de seneste mange år har været vidne til. En krise, som bedst løses i samarbejde, ja bevares, men krisen er ikke en, som den europæiske supertanker EU kan løse for alle medlemslande, med én løsning for alle.

Ifølge EU var løsningen på alle verdens problemer, at åbne de indre grænser op. Men hvordan skulle det lykkes, når de yder grænser ikke fungerer? Derfor har flere lande: Danmark, Tyskland og Sverige set sig nødsaget til at styrke deres grænser, fordi de ydre simpelthen ikke fungerer. Et andet bud fra EU er, at lave en fælles fordelingsnøgle fordi mange af de sydeuropæiske lande har store problemer med flygtninge og immigranter – men hvordan har EU tænkt sig at flytte folk, som ikke gider flyttes, til andre lande, som ikke ønsker at tage imod dem? Man vil ikke ændre på konventionerne, som binder de enkelte EU lande til at håndtere flygtninge, immigranter og udlændinge, uanset om de er kriminelle eller uønskede.

Der er stadig mange, som vælger at sætte livet på spil for at nå det forjættede land, hvor det flyder med rigdom og muligheder. De sætter sig ned i ustabile overfyldte både i et håb om at nå den anden side, desværre går der alt for mange liv til på den konto. Jeg kan godt forstå at de flygter fra krige, fattigdom, sult og elendighed, men jeg forstår ikke, hvorfor det skal ske med livet som indsats og hvorfor de absolut skal have tilflugt med tag over hovedet, sikkerhed og mad i Europa. Det er ingen menneskeret at havne i Europa, hvis de kan få de samme forhold tættere på deres hjemlade.

Sidste år var antallet af flygtninge og immigranter, som søger mod Danmark markant lavere end det har været de seneste mange år og specielt under den tidligere regering. De mange stramninger og grænsekontrollen har gjort en forskel og heldigvis for det, så virker det på krisen her i landet, men med de nyeste tal fra finansministeriet på 36 milliarder, om året, så trænger vi vist til at stramme endnu mere op!

Jeg tør slet ikke tænke på, hvad der var sket, hvis man havde indgået en aftale med EU om at fordele de mange immigranter, som forsøgte at vandre op gennem Europa for en bedre tilværelse. Hvis det var sket, havde antallet sandsynligvis været endnu højere.

Men at der nu er langt færre, der søger mod Danmark ændrer desværre ikke på den miserable situation vi ser i Middelhavet, hvor vi til stadighed ser tusindvis bedrive sig ud på en yderst farefuld færd.

Man burde i stedet hjælpe massivt mere i nærområderne, hvor man kan hjælpe mange, mange, mange flere end man kan i Danmark og Europa. For selvfølgelig skal Danmark hjælpe folk der flygter fra nødsituationer, som det er tilfældet med mange, men det gøres bedre, hvor der hjælpes flest. Immigranter derimod, som ikke har krav på hjælp, som ikke er hverken truet, forfulgte eller andet, som udelukkende er ude på at finde lykken, skal hjem til hvor de kommer fra.

Uanset om vi taler om immigranter eller flygtninge må de enkelte lande tage affære, for EU har ikke løsningerne eller svarene på problemerne, hverken når det kommer til grænser, konventioner eller fordelingsnøgler og det er blot endnu en grund til at Danmark bør melde sig ud af EU.

1 Kommentarer

Vis kommentarer

Log ind for at kommentere