Liberal i en velfærdsstat

Laura blogger om frihed

Vi kan se, at alt for mange raske mennesker befinder sig på offentlig forsørgelse, selvom de sagtens kan arbejde. Det er meningsløst.

Dec 21, 2017

2

Liberal i en velfærdsstat

Vi kan se, at alt for mange raske mennesker befinder sig på offentlig forsørgelse, selvom de sagtens kan arbejde. Det er meningsløst.

Jeg er liberal, fordi jeg er barn af velfærdsstaten.
Jeg husker valget i 1998, hvor den daværende socialdemokratiske statsminister Poul Nyrup Rasmussen lovede efterløn til danskerne. På daværende tidspunkt gik jeg i 8. klasse og var måske stadig lidt politisk umoden, men jeg havde en stærk retfærdighedssans.
Hvorfor skal raske folk, der sagtens kan arbejde, stoppe med det fra den ene dag til den anden, tænkte jeg. Og hvorfor skal resten af de hårdtarbejdende danskere, betale for at disse mennesker bare går hjemme? Det er da helt urimeligt.  
Mange forklarer deres politiske ståsted med, at de blev betaget af en særlig politiker, som repræsenterede det samfund, man selv drømmer om. Det blev jeg ikke. Tværtimod. Jeg blev forarget over den økonomiske omfordeling i middelklassen, og det tiltrak min opmærksomhed. Jeg er liberal, fordi jeg vokset op med vanvittige ordninger og politikere, som har forarget mig.
Lad mig give et par eksempler:
Vi har indrettet et beskæftigelsessystem, der er så kompliceret, at ingen kan hitte ud af det. Og vi kan se, at alt for mange raske mennesker befinder sig på offentlig forsørgelse, selvom de sagtens kan arbejde. Det er meningsløst.
Vi bruger 14 mia. kroner om året på boligstøtte. En ordning, der gennem skattekroner giver tilskud til andre menneskers husleje. Hvad er rimeligheden i, at helt almindelige mennesker skal have tilskud fra andre helt almindelige mennesker til at betale den månedlige husleje?
Er det rimeligt, at mennesker, der vælger at få børn, skal have tilskud i form af en børnecheck?
Og det er bare toppen af isbjerget. Der er så mange støtteordninger og tilskud, at man tror det er løgn.
Som liberal mener jeg, at de her tillæg og støtteordninger generelt er problematiske. Jeg kan ikke se det rimelige i ordningerne, og jeg kan ikke se det fornuftige i ordningerne.
Men misforstå mig ikke. Der er også gode sider ved et velfærdssamfund. Jeg er glad for, at vi har et stærkt socialt sikkerhedsnet, når vi taler udsatte børn, hvor mor og far svigter deres ansvar. Jeg er glad for, at vi har indsatser for de mest socialt udsatte. Og jeg mener faktisk, vi her kan styrke velfærdssamfundet ved at tage de mest udsatte mere alvorligt og sikre en endnu bedre indsats for netop disse mennesker.
Jeg ønsker, at der skal være et velfærdssamfund, hvis hovedsigte naturligvis er at sikre ro og orden, men også at tage sig af de allersvageste. Jeg vil personligt gerne bidrage til, at vi tager os af folk på kanten. Men jeg vil ikke bidrage til økonomisk omfordeling i middelklassen. Jeg vil lade dem der kan klare sig selv, klare sig selv.

3 Kommentarer

Vis kommentarer

Log ind for at kommentere