Skandalen i fødevarestyrelsen, nu er sagerne forældede og smidt ud

Fødevarestyrelsen har i årevis har ført en mangelfuld kontrol med dyretransporter og sløjfet flere hundrede sager uden at sanktionere overtrædelser...

Gitte Nielsen,

14/08/2018

Fødevarestyrelsen har i årevis har ført en mangelfuld kontrol med dyretransporter og sløjfet flere hundrede sager uden at sanktionere overtrædelser, i 2015  valgte styrelsen at lukke 536 sager på én gang  uden at sanktionere overtrædelser. Det skete blandt andet med henvisning til, at sagerne var blevet forældede.

I en redegørelse peger Fødevarestyrelsen selv på en række "væsentlige årsager til den manglende sanktionering". Blandt andet tekniske problemer, utilstrækkelig styring og en uforudset stor stigning i antallet af dyretransporter. Men tilsyneladende uden at gøre skiftende ministre på området opmærksom på det.

Ministeren har bedt departementchefen om at sanktionere fejl og svigt "på passende vis" over for de ansvarlige på direktionsniveau. Derudover har han bedt Fødevarestyrelsens direktør, Esben Egede Rasmussen, om at "påtale sagen over for de involverede chefer i Fødevarestyrelsen".

Ministeren udtaler at, der selvfølgelig er medarbejdere, som ikke har udført deres job. Der er andre, der ikke har udført deres kontrol, og der er nogle ledere, der ikke har levet op til deres ledelsesansvar og det vil selvfølgelig få nogle konsekvenser.

Der er for mange styrelser og deres ansatte, som simpelthen ikke passer deres arbejde:

SKAT lader 12,3 mia forsvinde i lommerne på udenlandske svindlere.

Sundhedsstyrelsen svigtede i kontrollen over en psykiater, som kostede patienter livet.

Digitaliseringsstyrelsens mange skandaler omkring kuldsejlede IT-projekter.