Er A-kasser blevet en altoverskyggende, initiativdræbende magtfaktor i det danske samfund, som på alle leder og kanter står i total kontrast til økonomisk betragtninger omkring gældende forhold på arbejdsmarkedet?
Lad os springe et par skridt tilbage.
Da de første arbejdsløshedskasser så dagens lys i slutningen af 1800-tallet, kunne kun de allermest forstokkede konservatister argumentere for deres ubrugeligehed. Her var tale om reelle udfordringer med, at folk uden arbejde hverken var åbenlyst selvforskyldte eller i besiddelse af mulighed for at få fundamentale rettigheder; altså mad, vand, husly osv.
Men sidenhen er der sket meget. De første A-kasser, der var statsstøttet, så sin oprindelse tilbage i starten af 1900-tallet, og siden er der sket meget. Virkelig meget.
Hvor disse arbejdsløshedskasser i dag anses som en fundamental del af arbejdsmarkedet, hvor du nærmest SKAL være medlem. Og ja; medlemstallene er faldene, men det ændrer ikke på, at der stadig er over to millioner danskere, der er medlem.
Og derfor spørger jeg blot: Har A-kasser (og måske mere fagforeninger) FOR meget magt på det danske arbejdsmarkedet? Og afviger deres indvirkning fra de gode, "rigtige" beslutninger drevet af økonomisk snusfornuft?
