Flere og flere danskere køber seng på nettet

Martin Jacobsen,

24/04/2018

Danskerne køber seng på nettet som aldrig før. Det vidner bl.a. omsætningstallet fra en nystartet dansk online sengebutik om. Sengekøb har ellers traditionelt foregået i en fysisk butik. Men nettet giver forbrugerne nogle helt nye muligheder og en mere velovervejet beslutningsproces, end de kan få i en fysisk butik.

Senge? Jamen, dem køber du da et sted, hvor du kan prøve at ligge i dem, før du køber. Sådan tænker de færreste faktisk i dag. Ser vi på danskernes indkøbsmønster for senge, er det nemlig især på nettet, at sengene bliver solgt i dag. Og det er ikke de billigste sengemodeller vi taler om. For de manglende investeringer i et stort varelager, dyre showrooms eller butikslokaler gør det muligt at sælge nogle af de helt dyre, danskproduceret kvalitetssenge langt billigere på nettet, end de kan købes for, i en fysisk butik.

Senge for millioner sælges i dag på nettet

Senge på nettet er blevet en millionforretning siden de første online sengebutikker startede for en 3-4 år siden. Siden er flere sengewebshops fulgt efter. Og det er omsætningen i hver enkelt online sengebutik, vi taler om – ikke den samlede omsætning i branchen.

Hvor populært det er at købe senge på nettet, vidner opsætningstallene fra en af de nyeste sengewebshops sengetid.dk om. De startede for blot ét år siden, og har alene i løbet af deres 2. leveårs første knap 4 måneder solgt senge for over 8 millioner kroner. Selv forventer folkene bag sengetid.dk at runde en omsætning på 25 millioner i løbet af 2018. Samtidig går de efter at fordoble omsætningen i 2019.

Hvorfor køber vi senge på nettet?

For det bliver mere og mere populært at købe senge på nettet. Det er især den store kontante besparelse på de dyre kvalitetssenge, der har flyttet handlen med senge over på nettet. Men nettet giver også forbrugerne en lang række andre fordele, som de ikke får i de fysiske sengebutikker.

Gratis levering til døren

For eksempel har alle de danske sengebutikker på nettet gratis levering af sengen. Køber du sengen i en fysisk butik, står du selv for hjemtransporten – enten via en vognmand eller med en lånt trailer.

Men køber du sengen på nettet, kommer den lige til døren med fragtmanden eller sengebutikkens egen udbringning. Ja, enkelte sengebutikker tilbyder ligefrem, at du kan tilkøbe op og indbæring af sengen, montering, samt bortskaffelse af din gamle seng.

Altid åbent, og rådgivning når folk har tid til at købe seng

Du behøver heller ikke tage fri fra arbejde, for at nå i sengebutikken inden lukketid. Ja, faktisk behøver du slet ikke bevæge dig uden for hjemmets fire vægge. For sengebutikkerne på nettet har åbent døgnet rundt, og enkelte af de online sengebutikker besvarer kundehenvendelser hver dag, helt frem til kl. 22 om aftenen.

For det er oftest om aftenen, når børnene er lagt i seng, at kunderne har tid til at se på senge. Her kan de se nærmere på de enkelte senge og de forskellige valgmuligheder i ro og mag. Derved kan de træffe en beslutning i deres eget tempo og på et mere veloplyst grundlag, end de kan i en fysisk butik.

Kundehenvendelserne foregår via både mail og telefon, samt via en smart chat-funktion på selve siden, så medarbejderen hos sengebutikken kan se, hvad det er for en seng, kunden henvender sig om. Herefter kan medarbejderen hurtigt besvare kundens spørgsmål. Oftest kan de også henvise kunden til mere viden enten i form af guider på webshoppen eller artikler på sengebutikkens blog.

Mulighed for at træffe et mere sagligt valg af seng

Netop muligheden for at kunderne kan dykke ned i alle informationerne og valgmulighederne for alle sengene, samt læse letforståelige guider og artikler om det rigtige valg af seng, giver kunderne en ekstra tryghed i købsprocessen.

De får simpelthen mulighed for at træffe deres valg af seng på et mere sagligt og veloplyst grundlag – ligesom de ikke skal kæmpe om sælgerens gunst med andre kunder i butikken.

Det betyder, at valget af seng kan foregå i forbrugerens eget tempo. Og træffer de ikke et valg den ene aften, er der ingen, som opdager, at de kommer igen aftenen efter – eller lige besøger et par konkurrenter, før de beslutter sig for, hvor de køber deres seng. På nettet kan du ose lige så meget, som du har lyst til.

Ombytningsret på madrassen

En af de største forskelle på at købe seng i en butik og på nettet er, at de mest seriøse sengebutikker på nettet tilbyder kunderne, at de kan ombytte deres madras, hvis de har fået valgt en forkert fasthed. Hos sengetid.dk, kan du således ombytte madrassen i op til 40 dage efter modtagelsen og det er sågar gratis på madrasser i standard størrelser.

For det er madrassen, der bestemmer liggeoplevelsen i sengen. Den fås i forskellige ”fastheder”, der passer til din vægt. Så får du valgt en forkert fasthed på madrassen, når du køber sengen, kommer du enten til at ligge for blødt eller for hårdt i sengen. Oftest for blødt, fordi de fleste ikke er helt ærlige om deres vægt – specielt ikke, hvis de køber sengen i en fysisk butik, hvor de skal fortælle ekspedienten, hvor meget de vejer.

På nettet bliver du ikke forvirret af at prøveligge sengen

Derfor ender alt for mange med at købe en seng, med en alt for blød madras, når de handler i en fysisk butik. Det sker også fordi, de oftest prøver at ligge i sengen alt for kort tid i butikken. Tilmed har de alt tøjet og oftest også overtøjet på. Det giver et helt forkert billede af liggekomforten på de forskellige madrasser. Alligevel er der ingen fysiske sengebutikker, der tilbyder ombytning af madrassen.

Men på nettet er der hverken en ekspedient, du skal fortælle, at du vejer alt for meget, eller mulighed for at prøveligge sengen. Så her kan du være helt ærlig, og bliver ikke forvirret af, at ligge i sengen på nogle helt forkerte præmisser. Du behøver ikke oplyse din vægt, men blot vælge fasthed på madrassen ud fra et simpelt skema, der angiver sammenhængen mellem din vægt og fastheden på madrassen.

Skulle du alligevel have valgt forkert, eller har du nogle særlige præferencer for liggekomforten i sengen, kan du udnytte ombytningsretten. Det koster ganske vist et mindre gebyr hos de online sengebutikker, der tilbyder muligheden. Men det er en lille pris at betale for at komme til at ligge godt om natten.

For holdbarheden af de senge, der sælges på nettet, er i orden. Så du får en seng, du kan ligge i mange år ud i fremtiden. Oftest er sengene produceret her i landet af danske eller skandinaviske sengefabrikker. Så det er senge, der er bygget til danske forhold, der bliver solgt på nettet – ikke billige senge af dårlige materialer produceret i lavtlønslande.