Finansloven er på plads: Det skal pengene bruges på

Med fem måneders forsinkelse er finansloven for i år klar. Regeringen får fire partier med i aftalen.
SVM-regeringen præsenterede 23. marts sit udspil til en finanslov for i år, og cirka en måned senere er en aftale klar. (Arkivfoto).
SVM-regeringen præsenterede 23. marts sit udspil til en finanslov for i år, og cirka en måned senere er en aftale klar. (Arkivfoto).

Jens Asbjørn Bøgen,

24/04/2023

Efter et meget langt tilløb har Danmark fået en aftale om finansloven for i år.

Finansministeriet fortæller i en pressemeddelelse, at SVM-regeringen har indgået en aftale med SF, Liberal Alliance, De Radikale og Dansk Folkeparti. Aftalen bliver præsenteret mandag klokken 14.30 i Finansministeriet.

Aftalen om finansloven skal formelt til afstemning i Folketingssalen. Det vil efter planen ske 16. maj.

SVM-regeringen har flertal og kunne derfor selv vedtage en finanslov uden hjælp fra andre partier, men regeringen har ønsket en bred aftale.

Minimalt forhandlingsrum

Med en forhandlingsreserve på blot 200 millioner kroner i regeringens udspil var der dog ikke mange penge for resten af Folketingets partier at forhandle om.

Det var markant mindre end sædvanligt, hvor reserven ofte har udgjort mindst halvanden milliard kroner.

Forhandlingsreserven er en pulje med penge, hvor partierne kan komme med deres særlige ønsker til finansloven.

Ifølge TV 2 er forhandlingsreserven under forhandlingerne kommet op på knap 350 millioner kroner.

Det går pengene til

Ifølge mediet går pengene blandt andet til ekstra orlov til forældre, hvor en graviditet resulterer i mere end ét barn.

Der skal ifølge TV 2 også være blevet afsat penge til Klimarådet, bedre trivsel hos unge og skattelettelser på aktiesparekontoen og et højere bundfradrag til unge, der arbejder.

Regeringen havde på forhånd varslet en stram finanslov, som ikke puster til den i forvejen høje inflation.

Historisk sen aftale

Årets finanslov har været undervejs i næsten otte måneder, og den bliver præsenteret omkring fem måneder senere end sædvanligt.

Det skyldes, at statsminister Mette Frederiksen (S) sidste efterår udskrev folketingsvalg, som blev afholdt 1. november. Efterfølgende trak regeringsdannelsen ud til midt i december.

Da S-regeringen efter valget blev afløst af SVM-regeringen, betød det samtidig, at det finanslovsforslag, som S-regeringen præsenterede 31. august sidste år, blev lagt på hylden.

Først 23. marts i år var den nye regering klar med sit forslag til årets finanslov, som nu altså er på plads en måned senere.

Dermed lander finansloven historisk sent.

Både i 2002 og 2008 blev der først indgået en aftale om finansloven i marts, hvilket også skyldtes, at der året før havde været folketingsvalg.

Finansloven indeholder statens budget for det kommende år.

Regeringen skal hvert år fremsætte sit finanslovsforslag inden 1. september. Det står i Grundloven.

Kan man ikke nå det, kan reglen dog omgås teknisk ved at fremsætte en videreførelse af den tidligere finanslov, hvilket kaldes en midlertidig bevillingslov.

SVM-regeringen skal altså allerede om lidt over fire måneder fremsætte sit forslag til finansloven for næste år.

Kilde: /ritzau/