Vi taler rigtig meget om ligestilling i vores samfund, og det er rigtig fint. Vi glemmer dog lidt de områder, hvor mændene er underlegne. Et eksempel er i Statsforvaltningen i forbindelse med skilsmissesager, hvor behandlingen af mænd er dybt forrykt. Det vil jeg gerne sætte lidt fokus på.
Vi har nærmest en oldnordisk lovgivning i skilsmissesager. Manden og kvinden er på ingen måde lige, og det er et område, som fylder foruroligende lidt i den samlede ligestillingsdebat.
Jeg har læst om utallige sager, hvor behandlingen af manden har været dybt kritisabel. Sager om mænd, der har mistet retten til bopælen og samvær med deres egne børn, selvom de langt hen ad vejen havde været helt og aldeles hæderlige, ærefulde mænd.
I Statsforvaltningen har kvinderne bukserne på og favoriseres stort set i enhver henseende. Det betyder, at kvinden kan tryne manden, hvis hun ikke ejer etik og moral.
Konkretisering af problemet
I Statsforvaltningens vejledning står der, at man ikke kigger på, hvem der har skyldsspørgsmålet. Dette betyder på ikke-jura-sprog, at den ene part i princippet kan lyve sig til, at den anden forælder afskæres fra retten til at se sine børn.
Det samme gør sig i øvrigt gældende i retten, da familieretssager er markant divergente fra almindelige straffesager.
Utallige sager er endt, og ender fortsat med, at manden fejlagtigt beskyldes for vold og misbrug, og når man efterfølgende afslører påstandene som værende falske, får dette ingen konsekvenser. Så er løbet kørt, og kvinden har fået tildelt alt af værdi.
Det er hamrende problematisk, og enhver med retfærdighedssans bør blive forarget over, at det forholder sig på den måde.
Der opereres i Statsforvaltningen med udtrykket 'højkonflikt', og hvis man ender i en sådan konflikt, sættes enhver regel ud af kraft, og Statsforvaltning kan gøre lige, hvad de vil. Det er som oftest skadeligt for retfærdigheden, da kvinderne i de fleste tilfælde favoriseres af Statsforvaltningen.
Flere højkonflikt-sager er endt med, at faderen er blevet frataget retten til at se sine børn, fordi moderen ikke syntes, at faderen skulle have lov til det. Det er fandeme problematisk, at vi har et system, hvor kvinder kan slippe af sted med at tage så afgørende beslutninger på subjektive grundlag.
Jeg håber, vi får ændret tingene
Selv har jeg heldigvis været forskånet skilsmisser, der har involveret børn, og jeg har derfor ikke været nødsaget til at søge fædrehjælp.
Jeg er dog dybt bevidst om, at det en dag kan blive nødvendigt, og hvis jeg en dag skulle ende i den situation, ønsker jeg af hele mit hjerte, at vores system er anderledes til den tid, så jeg kan få en retfærdig behandling i en uretfærdig, hård tid.
