"Når man en lørdag formiddag vover sig ud i det forjættede land, som Bilka eller Ikea repræsenterer, oplever man et helt unikt indblik i hvordan det står til mellem mænd og kvinder i dagens Danmark. Her er ingen #Metoo-fjerdebølgefeminister, der postulerer på overakademisk vis for at holde pøblen fra debatten eller brovtende Menninist-handyr, der mener at kvinder kun hører hjemme i køkkenet og på alle fire, helst med en kold bajer balancerende på hovedet, men alligevel udspiller der sig en intens kamp mellem de to køn, og som det ser ud pt taber mændene den, hvis udviklingen fortsætter. Eller er det i virkeligheden os alle der er må lide i denne kønnenes junglekamp?
De færreste af os kan undsige sig at have oplevet følgende scenarie udspille sig; Kvinden, eventuelt flankeret af afkommet, tronende bag indkøbsvognen, ledende indkøbsturens gang som en general ville kommandere en brigade i en mellemstor krig. Ordrer bliver udstukket til højre og venstre, og den taktiske kampplan skal følges ned til mindste detalje, uden slinger i valsen. Lidt bagefter matriarken kommer manden tøffende. Nogle gange lettere misfornøjet, andre decideret med bukket hoved og underdanig attitude, slæbende på hjemmets fyrretyvende plaid eller lyserøde blondepude. Vover manden at stille spørgsmål ved sin kvindes valg, kommer den snerrende tone. Den mentalt kastrerende hvislen mellem tænderne, om at han intet har at sige om den sag, der fjerner endnu en lille del af hans selvforståelse som voksen mand, ligeværdig partner og menneske. Havde scenariet udspillet sig med omvendt fortegn hvor kvinden blev verbalt sat på plads af sin mand i offentligheden, for at spørge ind til hans valg af indkøb, ville det for de fleste vedkommende give anledning til hovedrysten eller løftede øjenbryn, men dette sker sjældent når det er manden der er modtagende part. Er vi blevet ligeglade med mænds følelser og kan kvinder tillade sig alt, eller bekymrer vi også stadig for at se begge køn som ligeværdige?"
...
