Hvad er en flygtning?

Ordene bruges i flæng: Flygtninge, asylansøgere, indvandrere mv

Ino Overgaard Olsen,

01/07/2015

Ordene bruges i flæng: Flygtninge, asylansøgere, indvandrere mv. Jeg havde behov for en klargørelse:

På hjemmesiden https://www.nyidanmark.dk/da-dk/spoergsmaal_og_svar/asyl.htm kan man læse at en flygtning er en asylansøger som har fået asyl!

Bådflygtningene er således retteligt ikke flygtninge men indvandrere eller asylansøgere.

Der er to slags flygtninge: Kvoteflygtninge og konventionsflygtninge.

Kvoteflygtninge udgør en meget lille gruppe som FN udpeger.

Konventionsflygtninge er ifølge konventionen personer, som har en velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af race, religion, nationalitet, tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller politiske opfattelser.

Det er Udlændingestyrelsen som afgør asylansøgningerne efter ovennævnte kriterier som kan tolkes velvilligt eller vrangvilligt - afhængig af Styrelsens praksis og politik. Har en asylansøger fået afslag, kan afgørelsen ankes til Flygtningenævnet.

Jeg har stadigvæk meget svært ved at se at en familiefar med familie i Syrien, men som selv har opholdt sig udenlands i længere tid et sikkert sted, fx Kuwait, og derefter tog turen til Danmark via menneskesmuglere, skulle have en velbegrundet frygt for forfølgelse for noget som helst som giver årsag til asyl i Danmark.

Kilde: