Østeuropæiske indvandrere er i beskæftigelse i næsten lige så høj grad som vesteuropæere

Analysens hovedkonklusioner:  Mange indvandrere udvandrer igen

Niels O,

24/04/2018

Analysens hovedkonklusioner:  

  • Mange indvandrere udvandrer igen. Blandt de østeuropæere, der indvandrede i 2010 med arbejde som opholdsgrundlag, var 40 pct. udvandret i 2016. For vesteuropæere var det til­svarende tal endnu højere, nemlig 56 pct.
  • Blandt de østeuropæere, som indvandrede i 2010 med arbejde som opholdsgrundlag, fal­der andelen i beskæftigelse en anelse fra 2010 til 2016, men på trods af faldet er omkring 3 ud af 4 af de, der fortsat bor her, i arbejde i 2016. Nogenlunde samme andel af vesteuro­pæerne var også i arbejde i 2016, men for denne gruppe er andelen i beskæftigelse uæn­dret i forhold til 2010.
  • De østeuropæere, som indvandrede i 2010 med arbejde som opholdsgrundlag og har boet i Danmark i 5 ud af de 6 efterfølgende år, var i gennemsnit i beskæftigelse i 81 pct. af tiden. Tilsvarende havde vesteuropæerne i samme periode været i beskæftigelse i 84 pct. af ti­den.
  • Blandt de østeuropæere, som indvandrede i 2010 og havde arbejde som opholdsgrundlag, steg andelen af offentligt forsørgede mere end blandt vesteuropæerne i årene efter indvan­dringen. I 2016 modtog 12 og 7 pct. af henholdsvis øst- og vesteuropæerne, der fortsat bo­ede her, offentlig forsørgelse. Forskellen i andelen af offentligt forsørgede kan skyldes, at øst- og vesteuropæere har forskellig baggrund. Desuden omfatter antallet af vesteuropæere på offentlig forsørgelse få personer og skal tolkes med forsigtighed.
  • Omkring 85 pct. af indvandrerne fra 2010 med arbejde som opholdsgrundlag, der var udvan­dret i 2016, havde beskæftigelse som seneste aktive status før de udvandrede. Dette gælder for både øst- og vesteuropæere.