Svenske og danske håndvaske

Der er valg i Sverige i år

Ino Overgaard Olsen,

21/04/2018

Der er valg i Sverige i år. Den 9. september helt præcist. I medierne har flere journalister og politikere fået travlt ved håndvaskene: Vi mente det jo ikke helt sådan og bla bla...

I Danmark har Ida Auken lige begået en bog, har jeg forstået. Hun vil jo gerne overleve og sikre sig en god politisk pension: Vi (jeg, Ida, måske også) tog fejl...

Bertel Haarder - som pludselig ikke længere kunne bruges til noget - er også kommet på bedre tanker. Han brystede sig ellers af ikke at være minister for tørklæder og leverpostej. 

Nu skriver han således: "Nogle kommunalpolitikere gør det fremragende. Andre overlader det til administrationen. Som den borgmester, der hævdede, at politikerne ikke kan blande sig i detaljerne. Jo, de kan! De er ansvarlige for hver eneste detalje og kan derfor også blande sig. Der mangler blot, at statens regler giver dem endnu mere spillerum."

Men spillerum ville han, Haarder, åbenbart ikke give dem da han selv sad ved roret. Eller har jeg misforstået noget?

Husk håndklædet, Bertel.