Sikker nethandel

Erik Holflod Jeppesen,

11/05/2018

Jeg har efterhånden udarbejdet mange webshops i systemer som Shopify og WooCommerce qua mit daglige virke som partner i et webbureau. Her bestræber vi os altid efter at designe hjemmesiderne så troværdige som muligt, for at opnå en høj konverteringsrate for vores kunder. Derudover har jeg tidligere bidraget til Børsen med viden omkring sikker e-handel i 2017.

Vi går altid efter, at vores løsninger skal kunne leve op til E-mærkets krav, hvilket er et stempel på, at en hjemmeside er sikker. Vi har mulighed for at tilpasse de enkelte webshops som vi vil, da de CMS vi anvender er open source.

Til den daglige bruger, som ikke er så teknisk anlagt, men handler fra mavefornemmelsen, så kommer jeg her med 5 gode råd, så du ikke bliver snydt. 

1) Tjek efter et synligt CVR-nummer. Som regel står det i bunden af en webshop. Herefer kan du slå CVR-nummeret op på cvr.dk, hvor du kan se om virksomheden er aktiv eller under konkurs. 

2) Brug din sunde fornuft. Er priserne alt for gode til at være sandt, så er du måske havnet det forkerte sted. 

3) I takt med ovenstående punkt, så skal du huske at læse handelsbetingelserne og sørge for, at du ikke signer up til en form for abonnement, så du bliver trukket for penge hver måned. 

4) Betal med dit kort, da du hermed er beskyttet af indsigelsesordningen, såfremt dine varer ikke skulle dukke op. 

5) Slå webshoppens navn op på Google og søg efter anmeldelser. Hvad skriver folk, der tidligere har handlet her? Ser deres Facebookprofil legit ud? 

E-handlen boomer og det er vigtigt, at du forholder dig kritisk, så du ikke bliver snydt. Kig også altid efter et "SSL"-certifikat, hvilket er en grøn hængelås oppe i din URL-bar. 

Kilde: