Borgerlig stemmeguide 2007

Af Anonym valgekspert

Valgeksperten bag denne stemmeguide ønsker at være anonym af hensyn til sin kontaktflade på Christiansborg. 180Grader.dk er naturligvis bekendt med skribentens identitet.

Så er folketingsvalget her. Det valg, man som borgerlig stadig må undre sig over, hvorfor Statsministeren udskrev - halvandet år før tid. Den del kan der dog ikke laves om på. For den borgerlige vælger er der kun ét spørgsmål: Hvem skal jeg stemme på?

Nærværende borgerlige stemmeguide skal forsøge at besvare dette spørgsmål. Udgangspunktet vil være realistisk: Én stemme bestemmer ikke, om der bliver borgerligt eller socialistisk flertal - eller sågar hvor mange mandater, hvert parti får på landsplan. Men det er relativt få stemmer, der afgør hvor i landet - i hvert enkelt parti - de yderste mandater falder. Og det kan nogle gange være latterligt få personlige stemmer, der afgør, hvem af partiets kandidater der får sæde i Folketinget.

Og her kan det være af stor betydning, om det bliver den "røde" eller den "sorte" kandidat, der løber med mandatet! Derfor skal opfordringen herfra klart lyde, at man stemmer personligt på den borgerligste af de kandidater, som rent faktisk ligger på vippen til at være inde eller ude - for det er dér, få stemmer kan gøre forskellen. Kun hvis valget er givet på forhånd, har man råd til at spilde sin stemme på at stemme rent symbolsk: Enten for at give en "sikker" kandidat et godt valg (og dermed status i sin folketingsgruppe); eller for at give moralsk opbakning til den ærkeborgerlige - men håbløst uvalgbare - outsider.

V eller K? - eller Y eller O?
I nedenstående stemmeguide er der som udgangspunkt kun taget stilling til kandidaterne fra de to klassiske borgerlige partier: De Konservativ og Venstre. Det forhindrer ikke, at man som borgerlig sætter sit kryds ved de to - i hvert fald nominelt - borgerlige fløjpartier: Ny Alliance eller Dansk Folkeparti. To forhold gør imidlertid, at deres kandidater ikke analyseres nedenfor.

For det første kan det diskuteres, hvorvidt partierne overhovedet er borgerlige. Guderne skal vide, at denne skribent også har borgerlige betænkninger ved både V og K, men alligevel skiller NA og DF sig ud. Sidstnævnte først og fremmest på grund af partiets konstante afvisning af enhver tale om nødvendige velfærdsreformer, herunder skattelettelser - en lakmustest på borgerlighed. Uagtet at DF peger på en borgerlig statsminister, har DF i det hele taget udviklet sig til en kulturchauvinistisk version af Socialdemokraterne. Således bør en borgerlig stemme på DF reserveres til de borgerlige, der sætter en stram flygtninge-/indvandrerpolitik over alt andet. Og kun dem.

Den diametrale borgerlige modsætning er Ny Alliance (en beskrivelse begge partier uden tvivl vil værdsætte): To af deres mærkesager er således netop lavere skatter og en mere lempelig flygtninge-/indvandrerpolitik. Det første imidlertid uden at de vil forsvare skattestoppet, og det sidste i en sådan grad, at selv meget "anstændige" borgerlige må spørge sig selv, om det ikke er liiige anstændigt nok! Først og fremmest bør de borgerlige alarmklokker dog ringe i forhold til Ny Alliances trussel om gang på gang at ville bringe en borgerlig regering i mindretal - på meget uborgerlige politikområder (hvordan kan man som borgerligt parti ønske skatteyderfinansieret mad i folkeskolen?). Og viser VKOY-samarbejdet sig umuligt, kan en stemme på Ny Alliance ende med at blive en stemme på Helle Thorning-Schmidt som statsminister.

Således skal man som borgerlig gøre sig det helt klart, at en stemme på Dansk Folkeparti henholdsvis Ny Alliance sender følgende klare signaler:

Dansk Folkeparti: Stram flygtninge-/indvandrerpolitik er vigtigere end skattelettelser.

Ny Alliance: At minimere DF's indflydelse er vigtigere end at have en borgerlig regering.

For det andet giver det umiddelbart ingen mening at analysere de enkelte kandidater fra de to partier, al den stund begge partier har et klart fællestræk: Deres absolutte topstyring. Det er bedøvende ligegyldigt, hvem der udgør Dansk Folkepartis folketingsgruppe efter valget - så længe der ikke er mulighed for at vippe én fra lederteamet af pinden, vil politikken ikke ændre sig en tøddel. Og på samme måde sikrer den prioriterede opstilling hos Ny Alliance, at det udelukkende bliver de kendte spidskandidater, der løber med et evt. mandat.

Dette står i kontrast til både V og K. Her er der nemlig en reel mulighed for at ændre partiets kurs ved at ændre sammensætningen af folketingsgruppen. Og som nedenstående gennemgang vil vise, så er det flere steder ret prominente personligheder, der er på vippen.

En sidste grund til, at borgerlige bør holde deres stemme til regeringspartierne, er, at det ubestridte borgerlige drømme-valgresultat vil være, at VK-regeringen får to alternative flertalsmuligheder (uden om Socialdemokraterne og den yderste venstrefløj): Ét flertal med O, og et andet flertal med NA og - om nødvendigt - RV og KD (Kristendemokraterne kommer næppe over spærregrænsen, men partiets klart mest borgerlige kandidat, Tove Videbæk, kan måske snuppe et kredsmandat i Vestjylland og dermed sikre KD en plads i Folketinget).

Det mest tragiske ved 2005-valget var således, at VKR var ét sølle mandat fra at kunne udgøre et sådant "alternativt" borgerligt flertal. Var det sket, er denne skribent ikke i tvivl om, at meget ville være anderledes: De Radikale havde nærmet sig regeringen, Ny Alliance var ikke blevet stiftet, og de netop vedtagne skattelettelser havde været større og bedre.

K for sKattelettelser
Som nævnt bør der selvfølgelig også være borgerlige betænkeligheder ved V og K. Men her er det denne skribents påstand, at der især ved dette valg bør være større betænkeligheder ved V end ved K.

En hurtig test vil vise hvorfor: Man kan blot spørge sig selv, hvad en vox pop vil vise på følgende spørgsmål: Hvad er den største forskel mellem K og V? Svaret er "skattelettelser", og det er netop i dette lys, at 2007-valgets resultat vil blive tolket: Klarer K sig godt - på bekostning af V - vil det blive tolket som en vindikation af partiets krav om lavere skatter. Og omvendt! Det er i den forbindelse værd at bemærke, at stort set samtlige K-kandidater optræder på Saxo Banks liste over kandidater, der ønsker lavere skat, mens det samme med skam ikke kan siges om de fleste V-kandidater.

På den anden side vil et valgnederlag for K sandsynligvis fremskynde et formandsskifte - noget flere borgerlige efterlyser. Det kan dog vise sig at være et ønske, mange vil fortryde, al den stund arvefølgen på ingen måde synes at være på plads i partiet. Bendt Bendtsens afgang risikerer derfor at udløse en arvefølgekrig i stil med den, man oplevede i 90'erne - og som kostede de borgerlige regeringsmagten i 1998.

Når alt kommer til alt må parti-anbefalingen således være, at det borgerlige kryds som udgangspunkt sættes ved de Konservative som det mindst ringe alternativ. Stemmen skal de have for deres krav om markante skattelettelser - og på trods af deres manglende evner til at få dem gennemført.

Men som også sagt er det langt mere vigtigt med de personlige stemmer. For det er dem, der afgør, hvem der kommer til at sidde i folketingsgrupperne - og dermed den kurs partierne vil tage fremover. Og her er der rig mulighed for at påvirke både V og K, hvilket nedenstående geografiske gennemgang vil vise.

Bornholms Storkreds
Situationen:

Danmarks østligste og mindste storkreds - Bornholm - plejer ikke at byde på meget spænding. Storkredsen får forlods tildelt to mandater (landets "billigste"), som traditionelt går til hhv. Socialdemokraterne og Venstre. Optakten til dette valg har imidlertid været usædvanlig dramatisk, idet Venstres nuværende bornholmske MF, Joan Erlandsen, ikke bare har meldt sig ud af partiet, men tilmed har anbefalet, at man stemmer på de Konservatives kandidat, øens viceborgmester Jacob Kjøller! Det er dog utænkeligt, at det ændrer på, at mandatet går til Joan Erlandsens forgænger i Folketinget, Thor Gunnar Kofoed. Han er dog truet af partifællen, Else Merete Knoop.

Anbefaling:

Al den stund de Konservative næppe opnår valg på solskinsøen, skal en stemme på K først og fremmest ske for at støtte partiets borgerlige mærkesag - skattelettelser. I så fald betyder det mindre, hvem der får stemmen, men et godt bud er da at følge Joan Erlandsens råd og stemme på Jacob Kjøller.

Alternativt kan man forsøge at sikre, at den mest borgerlige (eller mindst socialistiske) V-kandidat får øens borgerlige mandat. Det er i så fald Thor Gunnar Kofoed, som imidlertid - ligesom sin kvindelige udfordrer - ikke optræder på Saxo Banks liste over kandidater, der støtter skattelettelser.

Nordsjællands Storkreds
Situationen:

Både V og K byder på valg-gysere i Nordsjællands Storkreds, der ret beset er en udvidet Frederiksborg Amtskreds. De Konservative står således til at få to mandater, hvoraf det ene dog afhænger af, hvordan det går partiet på valgdagen. Der er imidlertid tre seriøse konkurrenter om buddet, heraf to MF'ere! Politisk ordfører Pia Christmas Møller, tidligere minister og nuværende skatteordfører Lars Barfoed, samt Benedikte Kiær der ved valget i 2005 var tæt på at slå Barfoed af pinden, og som siden har skabt sig et navn i regionsrådet.

Hos Venstre er situationen nærmest identisk. Partiet står til fire mandater, hvoraf det ene med sikkerhed går til den populære indenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen. Kampen om de sidste tre mandater står dermed mellem to yderligere ministre, Thor Pedersen og Claus Hjort Frederiksen, og europaordfører Charlotte Antonsen, samt den 24-årige Sophie Løhde der ligesom den konservative udfordrer i storkredsen har en plads i regionsrådet.

Anbefaling:

Der er ikke tvivl om, hvem af de tre Konservative kandidater, der er mindst borgerlig, nemlig partiets politiske ordfører siden 2001, Pia Christmas-Møller. Mister hun sit mandat vil det bane vejen for, at "Danmarks borgerlige parti" kan få en borgerlig politisk ordfører (sandsynligvis Lars Barfoed hvis han altså genvælges). Hvordan dette sikres er dog svært at sige, da det er meget usikkert, hvem af de tre kandidater, der får flest stemmer, samt om partiet får ét eller to mandater i storkredsen. I sidste ende må anbefalingen være, at den borgerlige stemme falder på Lars Barfoed, der med sit inderlige had til Dansk Folkeparti i øvrigt også er et godt alternativ for evt. Ny Alliance-fans i Nordsjælland, hvor spidskandidaten ellers er Malou Aamund. Føler man sig sikker på, at Lars Barfoed bliver storkredsens topscorer, kan man støtte Benedikte Kiær for at sikre, at hun tager det evt. andet mandat.

Vil man stemme på Venstre, er det tilsvarende ikke så meget spørgsmålet, hvem der er mest borgerlig, som hvem man som borgerlig helst ikke genfinder i Folketinget efter valget, nemlig beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen. Han er om nogen manden, der har gjort Venstre til en kopi af Socialdemokratiet, og som indædt har modarbejdet skattelettelser. Et valgnederlag til Claus Hjort vil svække hans position og indflydelse i partiet - også selv om Fogh sandsynligvis lader ham fortsætte som minister. Selv om Thor Pedersen bestemt ikke havde et imponerende valg i 2005, må det alligevel forventes, at finansministeren genvælges, og at det samme sker for Charlotte Antonsen (også selv om hun ikke længere er eneste kvindelige Venstrekandidat i Storkredsen). Det betyder, at den strategiske borgerlige V-stemme falder på Sophie Løhde, der i øvrigt (ligesom Charlotte Antonsen) er én af de få V-kandidater, der optræder på Saxo Banks hjemmeside som fortaler for lavere skatter.

Københavns Omegns Storkreds
Situationen:

Sammenlignet med Nordsjælland, byder Københavns Omegns Storkreds (der er en amputeret Københavns Amtskreds) ikke på den helt store spænding. Hos de Konservative - som står til to mandater - bliver der helt sikkert genvalg til miljøminister Connie Hedegaard og sandsynligvis også til uddannelsesordfører Charlotte Dyremose, der nok især huskes for sin lange periode som partiets skatteordfører (2001-2006).

Venstre står til tre mandater i storkredsen, hvoraf det ene med al sandsynlighed går til undervisningsminister Bertel Haarder, mens to MF'ere, Gitte Lillelund Bech og Jens Hald Madsen, kæmper om de sidste to mandater med to outsidere: Karen Ellemann Kharabian og Kasper Krüger.

Anbefaling:

Blandt de Konservative er der ingen tvivl om, at et godt valg for Charlotte Dyremose vil blive tolket som en opbakning til partiets fortsatte kamp for lavere skat. Under hendes tid som skatteordfører blev K's skatteprofil betydeligt skærpet, og det var i denne periode, at visionen om maks. 50 procent i skat af sidst tjente krone blev formuleret. En stemme på Charlotte Dyremose sender et klart signal til partiledelsen om, at det var forkert at give efter for Venstres krav om at fyre hende som skatteordfører. Føler man sig sikker på, at Charlotte Dyremose opnår valg, er der mulighed for at påvirke, hvem der skal vikariere, når hun sandsynligvis genoptager den barselsorlov, hun måtte afbryde for at føre valgkamp. Her er både Kurt Scheelsbeck og Rasmus Jarlov (især kendt for forbilledelig modstand mod et nyt autonomhus) gode borgerlige bud, og også Henrik Sørensen fører en stærk valgkamp på borgerlige mærkesager. Som det senere vil fremgå savner resten af landet flere steder sådanne kandidater!

Er man villig til at ignorere Venstres midtsøgende kurs, er der ingen tvivl om at den borgerlige V-stemme i Københavns Omegn bør gå til Kasper Krüger, der som den eneste af de ovennævnte V-kandidater optræder på Saxo Banks hjemmeside som fortaler for lavere skatter. Med sit valgslogan om at reducere skatten til maks. 40 procent er Kasper Krüger i øvrigt et godt alternativ for tilhængere af Ny Alliance, der i Københavns Omegns Storkreds ellers er blevet beæret med René la Cour Sell som spidskandidat.

Københavns Storkreds
Situationen:

Københavns Storkreds består af de gamle Østre, Vestre og Søndre Storkredse, samt Amager. Og som i Nordsjælland byder der sig en god mulighed for at sætte et borgerligt præg på Folketinget. Det gælder først og fremmest hos de Konservative, der står til to mandater, hvoraf det første med sikkerhed gerne skulle snuppes af udenrigsminister Per Stig Møller. Indtil for nyligt var det på det nærmeste givet, at det sidste mandat ville tilfalde MF Helle Sjelle. Men i 11. time har den tidligere TV-vært Paula Larrain meldt sig på banen, og hun spås en god chance for at snuppe mandatet.

Venstre står tilsvarende til to mandater - men her er der til gengæld mindre spænding, idet det efter al sandsynlighed giver genvalg til både integrationsminister Rikke Hvilshøj og MF Søren Pind.

Anbefaling:

For borgerlige københavnere er der alle tiders mulighed for at befri den konservative folketingsgruppe for ét af sine mindst borgerlige medlemmer: Således har Helle Sjelle som sundhedsordfører pioneret mange af partiets mest tåbelige holdninger til alt fra rygeforbud på privat ejendom til lavere moms på sunde fødevarer. Paula Larrain, derimod, har som én af de eneste kandidater rent faktisk fremlagt et finansieret forslag til at få skatten bragt ned under 50 procent. Hun må således være det strategiske borgerlige valg.

Nægter man at stemme K, så bør stemmen falde på Søren Pind, der er en af de få V-kandidater, som optræder på Saxo Banks kandidatliste. Om end han unægtelig har levet et stille liv på det sidste, så er der ingen tvivl om, at et godt valg for ham vil blive tolket som et ønske om en mere liberal kurs i Venstre.

Sjællands Storkreds
Situationen:

Sjællands Storkreds er landets største kreds, sammensat af de gamle Roskilde, Vestsjællands og Storstrøms amter. Det er derfor her mange af partilederne stiller op, og bl.a. af denne grund er det muligt, at de Konservative mister ét af partiets nuværende tre mandater: Kulturminister Brian Mikkelsen, gruppeformand Helge Adam Møller og finansordfører Christian Weddel-Neergaard. Hvis mandatet ryger, bliver det sandsynligvis sidstnævnte, der trækker det korteste strå.

Venstre spås omvendt et kanonvalg på Sjælland med hele syv mandater til følge - ikke mindst fordi statsminister Anders Fogh Rasmussen stiller op. Det andet Venstremandat går sandsynligvis til retsordfører Birthe Rønn Hornbech, hvilket efterlader fem mandater. Det sandsynlige udfald bliver, at fire af mandaterne går til siddende MF'ere: Karsten Nonbo, Jacob Jensen, Flemming Damgaard Larsen og Troels Christensen - om end især sidstnævnte er usikker på genvalg. Med i opløbet er imidlertid også viceformand i Dansk Landbrug, Henrik Høegh, den gamle VU'er Louise Schack Elholm (der er gift med MF Torsten Schack Pedersen), samt Peter Dits Christensen.

Anbefaling:

Uanset hvem af de tre konservative MF'ere, der må forlade Folketinget, er det beklageligt set fra en borgerlig synsvinkel, idet de alle - på hver deres måde - tilhører den borgerlige fløj af partiet. Hvis der derfor noget sted i landet skal lyde en borgerlig opfordring til at vælge det ene parti frem for det andet, så må det være her, hvor et svagt valgresultat for K ellers med sikkerhed betyder et farvel til en relativt borgerlig kandidat. Især borgerlige vælgere, der hælder til Ny Alliance, skulle i Sjællands Storkreds overveje, hvorfor deres stemme skal gå til at sikre eks-kons'eren Gitte Seeberg et comeback til Folketinget, al den stund de Konservative sendte hende til Bruxelles, netop fordi hun var for rød - og ikke særlig kvik!

Der er imidlertid også gode argumenter for at kaste sin borgerlige stemme på en V-kandidat i Sjællands Storkreds. Med to så tunge navne på stemmesedlen bliver det nemlig sandsynligvis ganske få stemmer, der afgør, hvem der får de sidste mandater. Herfra skal anbefalingen lyde, at man giver den borgerlige V-stemme til Peter Dits Christensen, der på især to områder skiller sig positivt ud fra feltet: Dels er han den eneste af storkredsens V-kandidater på Saxo Banks liste over kandidater, der ønsker lavere skat, dels arrangerede han en indsamling til fordel for den københavnske urmager, der blev varetægtsfængslet for at have forsvaret sit liv og sin ejendom.

Fyns Storkreds
Situationen:

Fyns Storkreds er - sammen med Bornholm - den eneste storkreds, der er uforandret siden sidste valg. Og det er bestemt heller ikke her, man skal finde de store borgerlige overraskelser. Hos de Konservative, der står til to mandater, er der ellers rig mulighed for at påvirke udfaldet. Det skyldes, at spidskandidaten hedder Bendt Bendtsen, og at storkredsen hidtidige andet mandat, Carina Christensen, nu stiller op i Sydjylland. Med partiformanden som stemmesluger, bliver det nok kun en håndfuld stemmer, der afgør, hvem der skal følge partiformanden i Folketinget. Det sandsynlige er, at mandatet snuppes af Vivi Kiær, som sidder i Odense Byråd.

Det er dog ikke, fordi Venstre på sin side imponerer heller. Partiet står til tre mandater på Fyn - og der er fire seriøse bud på, hvem der får dem. Det sandsynligste bliver, at de tre siddende MF'ere bliver genvalgt: kommunalordfører Erling Bonnesen, eksminister Britta Schall Holberg samt Lars Christian Lilleholt. Især sidstnævnte er dog i fare for at blive erstattet af udfordreren Fatma Öktem, der, som navnet antyder, har tyrkiske rødder.

Anbefaling:

At kalde de Konservatives Vivi Kiær ærke-borgerlig vil være en tilsnigelse. Problemet er, at der heller ikke ligefrem er nogen af de andre K-kandidater, de r springer i øjnene. Vil man gerne stemme konservativt - og ønsker man ikke at støtte partiformanden - kunne stemmen gå til Hanne Askou, der som kun én af to K-kandidater på Fyn figurerer på Saxo Banks liste over kandidater, der ønsker skattelettelser.

Desværre er der heller ikke megen trøst at hente blandt Venstres kandidater. Ingen af de ovennævnte V-kandidater optræder således på Saxo Banks kandidatliste. Det gør kun Anders Basbøll, der klart er øens mest borgerlige kandidat. Uagtet at det er usandsynligt, at han opnår valg, bør han derfor få den borgerlige V-stemme - som et signal om, hvad man ønsker.

Sydjyllands Storkreds
Situationen:

Vi er nu langt væk fra de Konservatives hjemmebane, og partiet står da umiddelbart også kun til to mandater i den nye store Sydjyske Storkreds - og det ene er endda usikkert. Det sikre mandat går uden tvivl til forbrugerminister Carina Christensen, der som nævnt er flyttet hertil fra Fyn. Det andet - usikre - mandat burde umiddelbart gå til MF Allan Niebuhr, som dog er i fare for at miste pladsen til den tidligere fremskridtsmand Jan Købke Christensen, der ligesom MF Tom Behnke er skiftet til K fra Glistrups gamle skattenægterparti.

Venstre står til hele otte mandater i Sydjylland, og det sandsynlige er, at syv af disse går til siddende MF'ere: Fødevareminister Eva Kjer Hansen, Preben Rudiengaard, kulturordfører Ellen Trane Nørby, finansordfører Peter Christensen, eksminister Hans Christian Schmidt, udviklingsminister Ulla Tørnæs samt arbejdsmarkedsordfører Jens Vibjerg. Både Ulla Tørnæs og især Jens Vibjerg vurderes dog at sidde usikkert, og der er således tre outsidere, der har en god chance for at sikre sig en plads i Folketinget: Anni Matthiesen, der pt. er medlemssekretær for partiet på Christiansborg vurderes meget sikker på at få et mandat, mens to lokale byrødder, Hans Christian Thoning og Peter Hansen, begge har en chance for et mandat, hvis én af de siddende MF'ere ikke bliver genvalgt.

Anbefaling:

Allan Niebuhr er ikke den mindst borgerlige i den konservative folketinggruppe. Men han tilhører den politikertype - særlig udbredt uden for hovedstaden - der endnu ikke har mødt den lokale mærkesag, de ikke støtter - uanset hvor rød den måtte være. Anbefalingen herfra skal være ikke at belønne denne adfærd, men at give stemmen til Jan Købke Christensen, der med knap 10 års folketingsanciennitet fra Z-dagene måske vil kunne lave lidt rav i den konservative gruppe (kontorer og pladser i folketingssalen fordeles efter anciennitet).

Selv om det med borgerlige øjne vil være glædeligt, hvis Venstres folketingsgruppe slipper af med Ulla Tørnæs eller Jens Vibjerg (eller begge), er der desværre ingen af de tre udfordrere, der er synderligt borgerlige. Skal man vælge én, må det være Anni Matthiesen. Men i lyset af det ringe udvalg på den front, er der sådan set mere logik i at placere sin borgerlige V-stemme på enten Eva Kjer Hansen eller Peter Christensen. De er de eneste V-kandidater i storkredsen, der optræder på Saxo Banks kandidatliste, og det er utvivlsomt, at et godt valg for dem vil blive tolket som opbakning bag en mere liberal linje i partiet.

Vestjyllands Storkreds
Situationen:

Også i Vestjylland står De Konservative til ét sikkert og ét usikkert mandat. Der er imidlertid ikke megen usikkerhed om, hvilke to kandidater der slås om pladserne. Ligesom i København er der tale om en siddende MF'er, Per Ørum Jørgensen, der udfordres af en kendis, den tidligere verdensmester i landevejscykling, Alex Pedersen. Det ærgerlige er blot, at ingen af de to er synderligt borgerlige.

Borgerlige kandidater er der til gengæld flere af hos Venstre, som står til seks mandater i Vestjylland. Igen er udgangspunktet, at der bliver genvalg til storkredsens seks nuværende MF'ere: Forsvarsminister Søren Gade, skatteminister Kristian Jensen, næstformand i Venstres folketingsgruppe Inger Støjberg, landbrugsordfører Jens Kirk, videnskabsminister Helge Sander samt trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen. Én af de to sidstnævnte risikerer dog at miste sit sæde i Folketinget til fordel for den unge VU'er, Mads Rørvig.

Anbefaling:

Med mindre man overhovedet ikke kan forlige sig med tanken om at stemme på andet end de Konservative, så er der i Vestjylland for selv die-hard K-folk gode argumenter for at stemme på en V-kandidat: En stemme på K vil nemlig bidrage til at trække et K-mandat fra Sjællands Storkreds til Vestjylland - hvilket som tidligere påpeget vil betyde et farvel til én af folketingsgruppens relativt borgerlige personligheder. Vil man absolut stemme konservativt, bør det være på Alex Pedersen med det ene formål at få vippet Per Ørum Jørgensen ud af Folketinget. Hvorfor? Fordi manden tidligere på året til 180Grader udtalte, at "lidt socialist er der måske i os alle sammen".

Så er der umiddelbart langt mere borgerlig logik i at lade sin stemme falde på en af de relativt borgerlige V-kandidater i Vestjylland. Både Søren Gade og især Kristian Jensen tilhører så absolut den borgerlige del af partiet, og gode valg til dem vil blive tolket som utilfredshed med partiets midtsøgende linje. Da begge imidlertid nok skal blive valgt, er det dog taktisk klogest at give den borgerlige V-stemme til Kristian Pihl Lorentzen, der som nævnt er i fare for at miste sin plads i Folketinget. En anden mulighed er VU'eren Mads Rørvig, som imidlertid ikke er så liberal, som man turde håbe. Begge optræder dog på Saxo Banks kandidatliste.

Østjyllands Storkreds
Situationen:

Østjyllands Storkreds er en ganske lidt udvidet version af den gamle Århus Amtskreds, og her står de Konservative til to sikre mandater - med lige så sikre aftagere: Eksminister Henriette Kjær og retsordfører Tom Behnke.

Venstre står til syv mandater, hvortil der er fem sikre aftagere: Socialminister Karen Jespersen, politisk ordfører Troels Lund Poulsen, skatteordfører Kim Andersen, MF Michael Aastrup Jensen samt MF Anne-Mette Winther Christiansen. Mere usikkert er det, hvem der får de sidste to mandater. Gode bud er to af de tre siddende MF'ere, Eyvind Vesselbo, Ulrik Kragh og Irene Simonsen. Heraf er dog især sidstnævnte usikker, og de udfordres alle af Bünyamin Simsek, der sidder i Århus Byråd.

Anbefaling:

Det er sådan set to gode borgerlige kandidater, der står til at blive valgt for de Konservative i Østjylland - og de er begge bestemt en stemme værd. Henriette Kjær er måske svag favorit, idet hun som den eneste i folketingsgruppen stemte imod rygeloven (den anden modstander, Charlotte Dyremose, var på barsel), men på den anden side har den tidligere fremskridtsmand, Tom Behnke, på det retspolitiske område udmærket sig som en god debattør og forsvarer af borgerlige holdninger.

I kontrast hertil er Venstres kandidatliste det rene rædselskabinet i Østjylland: Ikke én af storkredsen V-kandidaterne optræder således på Saxo Banks kandidatliste, og en V-stemme må derfor reserveres til de, der overhovedet ikke kan forlige sig med at stemme andet. Og den stemme bør så falde på Irene Simonsen, ene og alene fordi hun havde modet - og fornuften - til at stemme imod rygeloven.

En tredje mulighed er selvfølgelig at give sin stemme til Ny Alliances Anders Samuelsen, arkitekten bag partiets skatteplan (som partilederen tilsyneladende endnu ikke har forstået, hvad går ud på). Uagtet partiets vægelsind så må dette betegnes som et bedre valg end nogen af V-kandidaterne for de borgerlige, der ikke kan få sig selv til at stemme konservativt.

Nordjyllands Storkreds
Situationen:

I det nordjyske står de Konservative til to sikre mandater, hvoraf det første med 100 procent sikkerhed går til justitsminister Lene Espersen, som havde et kanonvalg i 2005. Så godt gik det, at Jakob Axel Nielsen dengang fik det andet mandat med kun knap 700 personlige stemmer. Det sandsynlige er, at den nyudnævnte transportminister beholder mandatet - denne gang med flere personlige stemmer. En dark horse i spillet er imidlertid den tidligere borgmester i Aars, Knud Kristensen.

I forhold hertil stiller Venstre med et yderst letbenet kandidatfelt. Partiet burde kunne hente fem mandater, og det er nogenlunde sikkert, at det i hvert fald giver genvalg til de tre siddende MF'ere: Torsten Schack Pedersen, og Birgitte Josefsen Tina Nedergaard. De to sidste mandater er der fire bejlere til, nemlig VU's eksformand Karsten Lauritzen, de to byrådsmedlemmer og eksborgmestre, Jens Arne Hedegaard og Per Bisgaard samt regionsrådsmedlem Marian Geller.

Anbefaling:

Målt på borgerlighed er der ikke den store forskel mellem de to konkurrenter til det andet nordjyske K-mandat. Når det kommer til stykket virker Jakob Axel Nielsen dog et mulehår foran sin konkurrent. Hertil kommer, at det altid må frygtes, at en eksborgmester vil benytte sin plads i Folketinget til at drive lokalpolitik - mere end normalt. Et alternativ er at give sin stemme til Lene Espersen for at støtte hendes kamp om kronprinsetitlen i partiet. Hun vurderes normalt at være mere borgerlig end rivalen Connie Hedegaard, om end hendes bedrifter som justitsminister burde få de mere liberalt indstillede borgerlige til at tvivle på hendes kvaliteter.

Stort set samtlige nordjyske K-kandidater er dog at foretrække frem for feltet af Venstrefolk. Som i Østjylland springer det først og fremmest i øjnene, at ingen af V-kandidaterne optræder på Saxo Banks kandidatliste - end ikke de to tidligere VU-formænd Torsten Schack Pedersen og Karsten Lauritzen. Førstnævnte blev i 2005 valgt på at ville arbejde for lavere skat, men han har siden været tavs om emnet. Og hvad angår sidstnævnte, så er vurderingen herfra, at Karsten Lauritzen vil vise sig som en levebrødspolitiker af den allerværste slags, som vil logre som en hund for Venstres ledelse i håb om at modtage en eller anden ubetydelig ordførerpost. Ej heller de to kvindelige MF'ere har noget at tilbyde - Tina Nedergaard kom i sin tid til at skrive under på Pinds 10 teser, men har i forskrækkelse over V-ledelsens vrede siden gjort, hvad hun kunne for at fremstå som tilhænger af partiets midterkurs. Af de tre lokalpolitikere er den ene rødere end den anden. Skal man absolut stemme på V, må det blive på den ukendte Kristian Andersen. Han har ingen chance for at blive valgt, men er forholdsvis liberal - og stædig. Således fik han i militæret efter sigende et rekordstort antal anmærkninger for ikke at ville makke ret!