Af Niels Westy Munch-Holbek
Tænker du på andet end dig selv, når du fortager dine daglige indkøb? Synes du også, at jordens fattige bør kunne spise sig mætte? Ønsker du også det bedste for miljøet? Så drop de økologiske gulerødder og efterspørg flere genmodificerede fødevarer.Vi mennesker har i årtusinder "pillet" ved naturen og introduceret arter i områder, hvor disse ikke fandtes før. Ændret på dyr og planters gener, formet naturen til at dække vores behov osv. Det er i størstedelen af vores historie sket, uden at vi hverken havde begreb om, hvad vi foretog os, eller hvad konsekvenserne ville være. Og mens vi sikkert alle gerne ville undvære dræbersnegle, bjørneklo og skvalderkål, så er det nok de færreste, der ville undvære høns, kartofler, hvede, byg og majs.
Og hvordan mon det ville være gået, hvis forædlingen af majs fra en undselig lille plante i naturen til en af de væsentligste afgrøder for store dele af jordens befolkning havde været belemret med det debatklima, der især har været fremherskende de seneste par årtier i Europa. Ville man have talt om, at det var etisk uansvarligt? At det var at pille ved Guds skaberværk? Eller ville man være blevet mødt med argumenter om, at ønsket om at forædle majs blot handlede om bønder, der ville score kassen?
Eller tænk hvis man satte samme standarder for naturligt forekommende giftstoffer i fødevarer, som de der gælder for sprøjtegifte - så ville en lang række almindelige landbrugsprodukter formentlig aldrig være blevet godkendt. For giftstoffer er der i alle planter - ellers kunne de ikke overleve. Mange af dem ved vi påvirker den menneskelige organisme negativt. Alene kaffe, der indeholder op mod 900 forskellige giftstoffer, har så højt et pesticidindhold, at blot én kop svarer til den samlede mængde af sprøjtegiftsrester, som følger af et helt års forbrug af konventionelt dyrkede frugt og grøntsager.
Mærkeligt nok taler fortalerne for økologisk landbrug sjældent om indholdet af naturlige giftstoffer, ligesom de nødigt taler om, at økologisk frugt og grønt generelt indeholder større mængder af farlige svampetoxiner. Man gør meget gerne opmærksom på - her med økologisk råds formulering - at man stort set slipper "for at indtage rester af sprøjtemidler", hvorom økologisk råd siger, at "hvorvidt disse kan være skadelige for sundheden er omdiskuteret, men sunde er de næppe!". Ikke et ord om naturligt forekommende pesticider og ikke et ord om svampetoxiner. Heller ikke et ord om at vi ved langt mere om sprøjtemidlernes giftighed og effekter, end vi ved om mange af de naturligt fremkomne gifte i vores frugt og grønt.
Også andre myter, man prøver at viderebringe om økologisk landbrugs fortræffeligheder, viser sig ved nærmere eftersyn ikke at passe. En række videnskabelige undersøgelser har således fastslået, at økologisk landbrug ikke er mere skånsomt overfor miljøet - i flere tilfælde tværtimod. Og f. eks. udledes flere drivhusgasser ved økologisk end ved konventionelt husdyrhold.
Og mens fortalerne for økologi gerne bryster sig af, at der er større biodiversitet i og omkring økologisk landbrug, glemmer de at medtage, at en global omlægning til rent økologisk landbrug ikke er mulig, med mindre man udvider dyrkningsarealerne med 40-50%. Så kan man jo spekulere lidt over hvad det vil indebære for klodens biodiversitet .
Ud med økologi og ind med GMO
Økologisk landbrug er ikke svaret på de udfordringer, vi står overfor - tværtimod. Skal vi skaffe mad nok til de ca. 9 mia mennesker, som man forventer, der vil være i 2050, og samtidig minimere de negative miljøpåvirkninger, kommer vi ikke uden om at bruge alle teknologiske muligheder - herunder genmodifiserede afgrøder. Men at den ene videnskabelige undersøgelse efter den anden kan pege på, at der hverken er sundhedsmæssige og miljømæssige argumenter for økologi, for slet ikke at tale om dets manglende muligheder for at brødføde jordens befolkning, bider næppe på økologisterne. De synes ofte primært at være drevet af religiøse og politiske motiver.
Hyppigt forekomne argumenter er f.eks., at konventionelt landbrug favoriserer store bedrifter (og hvad så?), fremført af bl.a. ulandsorganisationer og Greenpeace, mens modstanden mod genmodifiserede afgrøder ydermere ofte synes drevet af had til bestemte multinationale virksomheder (især amerikanske Mosanto) og den globale kapitalisme (f.eks. Enhedslisten) - eller slet og ret gammelkendte religiøse forestillinger om at vi ikke må pille ved Guds skaberværk - eller naturen der for en del ateister har indtaget rollen som religion.
Det er bemærkelsesværdigt, at man på den ene side fuldt ud accepterer brugen af fremavlede afgrøder, mens man på den anden side afviser brugen af moderne teknologi, der både kan øge fødevaresundheden, produktiviteten og samtidig mindske de negative effekter af vores landbrugsproduktion (økologisk eller ej). Bemærkelsesværdigt fordi vi netop i dag, i modsætning til tidligere, er klar over, hvad vi gør og derfor i langt højere grad kan vurdere risici og konsekvenser, end det har været muligt ved traditionelle metoder.
Og mulighederne er store. Det vil være muligt at hjælpe de mange mennesker, der er allergiske overfor forskellige fødevarer (hvert 15. menneske er f.eks. allergisk overfor kiwi), vi kan lave planter med færre naturlige giftstoffer, som er resistente mod svampe- og skadedyrsangreb, hvorved behovet for sprøjtegifte falder, planter der er bedre til at klare kulde, tørke, salt osv. osv.
Vi skal i løbet af de næste 20 år regne med, at produktionen af korn skal øges med 40% og kød med 60%. Det er derfor absurd, hvis vi ikke bruger dén egenskab, der mere end noget andet adskiller os fra resten af planetens arter, nemlig evnen til at bruge det der sidder mellem ørerne. De udfordringer, vi står over for, skal løses teknologisk - ikke ved at lade halvdelen af jordens befolkning sulte ihjel, hvilket vil være konsekvensen af økologi som universelt princip. Om nogen så skulle have "religiøse problemer" med GMO, hvilket i fuldt alvor er blevet angivet som et validt argument imod genmodificerede fødevarer, er mig ærligt talt ganske ligegyldigt.
Hvis vi skal handle ud fra etiske og moralske overvejelser, når vi køber ind - og det opfordrer alverdens græsrodsbevægelser jo til - hvordan kan man så forsvare at forlange produktionsmetoder, der først og fremmest udmærker sig ved ikke at kunne imødekomme det globale behov for fødevarer, samtidig med at de hverken besidder særligt sunde egenskaber eller er specielt skånsomme overfor miljø og klima? Nej, hvis man tager opfordringen om at handle etisk og moralsk alvorlig, bør man tværtimod afvise økologiske produkter og støtte udviklingen af nye genmodificerede fødevarer. Kun derigennem kan vi sikre fødevareforsyningen, forbedre fødevaresundheden og minimere de miljømæssige konsekvenser af vores fødevareproduktion.
Niels Westy Munch-Holbek er cand. polit., uddannelsesforstander på Handels
og Teknisk Gymnasium Nordsjælland og vicepræsident for Akademiet for Fremtidsforskning
